En farlig kombination

Lille Dina har fået en helt fantastisk gave. Et kaninskind. Det er simpelthen det bedste hun kan få tiden til at gå med og det bliver rusket, så man tænker, mon hun tror det er noget levende...

I aftes var ingen undtagelse, hun havde været stille lidt for længe, men lavede dog ind i mellem de "farligste" knurrelyde. Da jeg kom ind i stuen, kunne jeg se hun far travlt optaget med sit skind. Hun kiggede bare lige op og gik så straks videre med sit forehavende - den kanin skulle i hvert tilfælde ikke genere hende:-)

Jeg havde siddet i udestuen og hygget mig med mit strikketøj og Dina rendte lidt til og fra. Nu var hun så lige i stuen under sofabordet, den foretrukne plads, når døren til stuen står åben og godt beskæftiget med sit skind. Troede jeg.....

For hvad jeg senere skulle opdage var, at hun ikke havde kunnet stå for fristelsen til lige at hoppe op i strikkekurven efter et af mine garnnøgler. Jeg nåede heldigvis at redde det inden det var flået helt i stykker - altså en hundehvalp og garn, det er da vist en farlig kombination - Palles reaktion... Det er godt, Dina, så kan hun (det er mig) bare lade være med at have så travlt med de strikkepinde:-) Han tænker vist ikke på at jeg bare må have nyt garn, hvis det jeg i forvejen har ikke er strikbart. For strikkeriet - det skal der altså være plads til, det er min meditation eller afstressning, det er slet ikke til diskussion.

En grå og blæsende fredag...

...kan bruges til mange forskellige ting. Jeg har været særdeles aktiv hele morgenen. Fået rengjort begge badeværelser, støvsuget næsten hele huset og tørret støv af, vasket en maskinefuld vasketøj, tørret det og lagt det sammen og på plads. Så nu gider jeg heller ikke mere. Resten af dagen skal helliges strikketøjet. I går endte jeg hos P.& P. i Vejgård, som holder garnudsalg de næste par uger og så kom jeg selvfølgelig hjem med lidt mere garn. Lima-garnet er til futter og det ene par er en bestillingsvare helt tilbage fra foråret, så dem må jeg vist hellere komme i gang med. Det brune garn i forgrunden skal i kombination med rester fra min Amelia, bruges til en lille fin vest. Men først er det futterne og så vil jeg altså til at færdiggøre mindst et af de igangværende projekter inden jeg starter nyt, eller ender jeg med at få stress over det jeg ikke når, tror jeg.

Man når da heller ingen ting

Jeg er i den heldige situation, at jeg er ualmindeligt glad for mit arbejde. I perioder har jeg mange sammenhængende fridage og det er bare skønt. Så er der god tid til de daglige musts (vasketøj, rengøring etc.) og det hyggelige der kommer derefter som f.eks. strikketøjet. Det gør sig bare ikke gældende lige i øjeblikket, for jeg har sagt ja til at bytte et par vagter, og så svier det nu, for vagterne hober sig lidt op. Møder således ind til den 5. vagt i eftermiddag, for allerede igen på lørdag at møde ind til en ny vagtperiode denne gang på 6 vagter. Puha!

Men indimellem er der to hele fridage. Jeg ved godt hvad de skal bruges til. Jeg skal bl.a. til garnudsalg hos P & P i Vejgaard. Ud over Designværkstedet er det det eneste sted i Aalborg (mig bekendt) hvor der er et pænt garnudvalg. Og selv om jeg har flere projekter på pindene og garn liggende til endnu flere, så må jeg altså lige forbi, for de har nogle rigtig gode tilbud. Bl.a. Lima fra Hjertegarn, som bruges til disse dejlige futter. Efteråret og vinteren nærmer sig jo med hastige skridt og det er snart "futtetid" igen.

Desuden kan jeg jo ikke have mine gamle futter for mig selv længere, så jeg bliver vel nødt til at strikke mig et par nye.

En tom hundekurv

Hundekurven er gabende tom. Hvor mon den lille hund så sover.

Det gør hun såmænd ved siden af kurven, oven på mine futter. Hun ligger stort set aldrig i sin kurv. Det passer ikke helt, for hun vil gerne ligge i den og tygge tyggeben, men når hun skal sove, så foregår det altså på gulvet og helst oven på eller i nærheden af mine futter. Det er da godt jeg ikke investerede i en af disse fine flettede hundekurve eller senge eller måske sådan en sød lille hundesovehule for det havde da været spild af penge.

Måske jeg alligevel skulle overveje en af de små slippers så hun får sin egen. Om hun så sover godt lige netop i /på mine futter fordi de "dufter" af gamle sure tæer eller om det bare generelt er min duft hun finder tryghed i, ja det må stå hen i det uvisse, men godt, det sover hun i hvert tilfælde.

Vil du noget, synes hun at spørge

Nå, men så kan jeg godt lægge mig igen.

Ups! Nu gjorde jeg det igen

Jeg kunne altså ikke lade være. Palle ved ikke at jeg nu har købt garn igen og han har heldigvis ingen anelse om hvad mit garnlager indeholder. Jeg tør godt skrive det her, for han er IKKE blandt de faste læsere. Faktisk tror jeg heller ikke, at han ville løfte øjenbrynene over at jeg kommer til at købe garn i ny og næ, han ved jo godt det ikke falder ned fra himlen og han ser jo dagligt på mine strikkerier:-)

Denne gang blev jeg fristet til at prøve garn fra Helle Holst. Jeg så, at hende her havde fået tilsendt farvekort og ville også gerne se alle de dejlige farver. Jeg er bare bedst til at købe garn, hvis jeg har fået lov at mærke kvaliteten og ser farverne med egne øjne. Jeg er så heldig, at jeg ikke har særlig langt til Aabybro, så jeg kontaktede Helle Holst og spurgte om jeg måtte komme forbi og se og ikke mindst mærke hendes garn. Det måtte jeg heldigvis og vupti, så var der købt ind til en "Elvira" til mig, dog med et ekstra nøgle garn, så jeg kan lave den lidt længere end den viste model. Egentlig ville jeg gerne have lavet den i denne farve, men nu hvor det er efterår, så valgte jeg den lilla, for den var bare så smuk.

Sensommerglæder

Snart er det efterår. Jeg kan godt mærke det på luften og duftene. De sidste par dage har været nogle smukke af slagsen. Jeg har kunnet sidde ude lidt og nyde synet af hvad der for min haves vedkommende er ved at være sidste blomstring. Høstanemonen er særlig smuk lige nu og den har heldigvis stadig mange knopper der endnu ikke er sprunget ud, så den kan nydes lidt endnu.

Hvad mere sjovt er; min ene rhododendron er sprunget ud igen, lidt usædvanligt for årstiden og blomsterne er da heller ikke så store og fyldige som om foråret, men smukt ser det ud. Gad vide om der så kommer færre blomster til foråret.



Der er også ved at komme farve på sankt Hans urtens blomster. En gammel bekendt af mig fortalte at den også kaldes sommerens farvel, der hvor hun kommer fra. Det synes jeg faktisk er et bedre navn end snakt Hans urt, for det er jo farvel til sommeren nu, der er kun en uge igen, så begynder september og dermed efteråret. Jeg synes der er noget langmodigt og melankolsk ved efteråret. Det er smukt synes jeg, på sin helt egen måde, når naturen falmer og det er hyggeligt, at varme sig inde og hyggestrikke med tændte stearinlys over det hele, men altså også lidt trist. Jeg elsker lange lyse dage og glæder mig hele efteråret og vinteren til foråret igen kommer.

En sjov lille spøj

Gaver på vandring. Jeg har tilmeldt mig hos Pia. Jeg elsker gaver, både at give og få dem er bare det bedste og særligt dem, som overrasker.

Så derfor:
- Jeg lover at sende en fin hjemmelavet gave til de første 3 personer, som skriver en kommentar her, og som vil være med til at sende Gaver På Vandring.
- Jeg ved endnu ikke hvad gaven vil være og jeg kan ikke love at du får den i morgen eller i næste uge, men du får den inden der er gået 365 dage - det lover jeg !
- Det eneste jeg beder dig om at gøre tilgengæld, er at du selv sender 3 gaver på vandring ved at give det samme løfte på din egen blog.Jeg håber at kunne glæde andre med en gave lavet af mine hænder. :-)

Rundt og rundt

og rundt går det. Rundstykke er det helt rigtige navn til denne trøje. Den er sjov og anderledes at strikke, og så tror jeg også at farven bliver helt god. Lige sådan en cowboybukse-bluse, jeg mangler. Og så maskemarkørerne, som matcher:-) Nu skal de jo ikke blive siddende, men jeg er vist lidt af en matcher, det har jeg i hvert tilfælde fået skyld for mange gange. Pernitten, sirlig og ordentlig. Det har været værre end nu, vil jeg dog lige sige. Jeg kan godt huske at jeg blev mobbet, da jeg flyttede hjemmefra, fordi mine stribede håndklæder lå på snorlige rækker inde i mit skab. Nu har jeg mand, fire børn og en hund, så er der ikke tid til at prioritere den slags og det er nok også godt nok.

Mine fine maskemarkører er et helt kapitel for sig. Jeg fik en fin lille æske i julegave sidste år, indeholdende maskemarkører. Da jeg lukkede æsken op og så dem, anede jeg ikke hvad det var, jeg troede det var øreringe eller noget i den stil, så fint var de lavet. Det var min mor, som havde lavet dem til mig, med lidt assistance fra Anders. Hun er mindst lige så sirlig som jeg eller er det omvendt, for det ligger nok i generne, da min mormor er lige sådan. Nogen gange tror jeg mændene i familien korser sig. Men de må nok leve med vores lille last, det er ikke sådan at lave om på - der skal være orden i tingene.

Lige inden ferien, havde min mor været i gang igen med vire, tang, perler og klemmer og jeg fik lov til at få suppleret min samling med et par stykker. Eller det vil sige, der var frit valg på alle hylder og det var ikke ligefrem let at begrænse sig. Ikke at jeg tror jeg nogensinde får gang i så mange markører på én gang, men jeg kan jo med mit fine "lille" udvalg altid finde nogen der matcher;-)

Jeg nyder det

En kop dampende varm the, en ostemad og så mit strikketøj. Jeg nyder en stille tirsdag formiddag og godt selskab med min lille Dina. Hun ligger roligt under sofabordet og er godt beskæftiget med et tyggeben. Kan det være mere hyggeligt. Det er dog som om der er noget der trækker, øhmmm, nu ved jeg det. Det er selvfølgelig det nye garn, der kom forleden, man kunne jo - ja, det kunne man.


En spæd start, meget spæd.

Og så lidt mere, af det som skal blive til et rundstykke, jeg er meget spændt på udfaldet. Den er egentlig lavet i silkehør, men der var kun lyseblåt tilbage, og det er nok den eneste farve jeg virkelig ser syg ud i, så jeg valgte silkeuld og så mørkeblåt, det er mere mig, hvis det skal være blåt, og det skal det denne gang. Den går efter min mening rigtig godt sammen med cowboybukser.

Det lille pus er som I kan se godt igeng med sit tyggeben

Ok, jeg kan da godt lige kigge op, men du får altså ikke mit ben.

GAB!!!

Jeg er vist lidt træt i dag. Det er ike sådan at få "småfolk" i huset igen. Godt jeg har friuge:-)

Lykkelige hundeejere

Så blev det endelig den store hente hjem-dag. Vi tog turen til syd Fyn lørdag formiddag og hold da op hvor var turen lang fra det nordjyske. Der var vanvittig meget trafik og flere km kø på motorvejen mellem Haverslev og Hobro. Men frem kom vi da, efter næsten fire stive timer, som var fyldt med en vis portion spænding og utålmodighed.

Vi var ventet og Dina ville heldigvis gerne både nusses og kæles og ikke mindst leges med og børnene kunne slet ikke få nok. Efter nogle hyggelige timer i det sydfynske vendte vi snuderne hjemad igen. Vi havde købt transportkasse, som det selvfølgelig var meningen Dina skulle ligge i på vejen hjem, men det kære lille kræ endte i mit skød, hvor hun sov hele vejen hjem. Så må vi bruge tiden fremover til at vænne hende til transportkassen, den skal hun nok få lært at ligge i. Der var heldigvis ingen trafik på hjemvejen, så den klarede vi på tre timer.

Hjemme igen i nye omgivelser.

Første nat er gået ganske fint, med hundekurven ved siden af min seng, så jeg kunne sætte hånden ned og berolige hende, når hun blev urolig. Jeg var oppe én gang i nat for at lukke hende ud og tisse, eller sov hun faktisk helt roligt.

En skøn buket

Da jeg kom hjem fra arbejdet i aftes lige inden midnat, mødte dette smukke syn mit øje. En skøn buket lige der midt på spisebordet. Der var intet kort og hele huset sov, så jeg kunne jo ikke spørge hvem den dog var til.

Den var til mig.

En gang imellem kan man være heldig. Jeg elsker at få blomster og særligt når der ikke er nogen speciel grund. Der var dog en grund denne gang for den var faktisk oprindeligt slet ikke til mig. Den var til min svigermor. Hun fik den i går lige som Palle skulle køre hende og min svigerfar i lufthavnen. Og derfor fik Palle den med hjem til mig. Det ville jo være en skam at ingen fik glæde af den, og jeg har fri en hel uge til at nyde synet af buketten, SKØNT.

Frynsegoder

Jeg har fire drenge, som elsker at spille. Helst er det på Playstation, Wii, pc eller Nintendo DS. De har selvfølgelig forskellige spil hertil, men der kommer jo hele tiden nye spil, og da disse spil er temmelig dyre, er det ikke så ofte drengene får nye. Heldigvis kan man jo låne dem på biblioteket. Vi kommer ikke så ofte på biblioteket fordi vi skal køre langt efter det, men vi få et par gange om ugen besøg af Bogbussen og den er flittigt besøgt af mine drenge. I fredags var ingen undtagelse. Undtagelsen var, at jeg gik med dem, da jeg gerne lige ville se om jeg kunne være heldig at finde et par hundebøger:-)

Da vi står og skal have vores forskellige materialer udnoteret, beder ældste om et nyt lånerkort, da det gamle efter hans udsagn ikke virker længere og derfor er smidt væk. Det kan han godt få men det koster 5,- kr, når han ikke har det gamle han kan aflevere. Det synes jeg faktisk er ok, ellers kan ungerne jo komme hver uge og gerne vil have et nyt, hvis de ikke lige kan finde det de i forvejen har. Så heldigt for Anders, at mor var med lige netop der, så hun kunne betale.

Anders var imidlertid ikke så lidt snu. Han spørger manden i bogbussen om denne kender en der hedder Annelise (efternavn). Jo, han kender da godt nok en der hedder Annelise, men han ved ikke hvad hendes efternavn er, men jo, hvorfor det, vil han selvfølgelig vide. "Det er min mormor", siger Anders, "hun arbejder inde på biblioteket". Mandens kollega gør ham opmærksom på hvem mormor er, da hun godt kender hende og da de ikke længere er i tvivl om den fælles bekendte, ja så får Anders såmænd sine (mine) 5,- kr. tilbage, med ordene så må du hellere bruge den til lidt snolder i stedet for:-)

Udenfor Bogbussen i sikker afstand siger Anders til mig: "Det kan da vist kaldes frynsegoder, ikk' mor".

Jo, de er såmænd ikke så lidt snu de kære børn, jeg har i hvert tilfælde moret mig over episoden og trukket lidt på smilebåndet.

Hov, det var ikke meningen

Jeg fik en pakke med posten i går. En garnpakke. Jeg kom til at købe Geilsk sikleuld. Det var nedsat og det kunne jeg altså ikke stå for. Jeg ved lige hvad det skal bruges til og jeg har været heldig, for en veninde har også lavet den og jeg måtte låne opskriften. Men det var ikke meningen for jeg har jo gang i flere projekter og garn liggende til endnu flere. For ikke at tale om alle de opskrifter og billeder jeg har liggende på ønskede projekter. Åhh altså døgnet har for få timer. Jeg må vist hellere få lavet en prioriteringsliste, selv om det bliver svært, jeg vil jo gerne det hele på én gang. Kender du det?

Tålmodighed er en dyd...

...Men min er godt nok ved at slippe op. Jeg glæder mig helt vildt til på lørdag og tiden kan kun gå for langsomt. Jeg er helt klar til ankomsten af vores lille ny familiemedlem. Der er indkøbt hundekurv og tæppe, transportkasse, vand- og madskål, halsbånd, line, navneskilt, legetøj, foder osv. osv. Det meste er købt hos Cotonshoppen, da hun faktisk var billigere end mange af de nærliggende dyrehandlere. Og så har hun specialiseret sig ved at sælge ting til "den lille hund". Det er jo meget praktisk i vores tilfælde. Desuden blev det leveret lige ved døren allerede dagen efter det blev bestilt. Imens vi venter, kan vi så glæde os over de sidste billeder, vi fik tilsendt i weekenden.

Dina er i midten. Hunden til venstre på billedet er, den eneste han der var i kuldet og han skal blive i Tyskland. De 3 tæver skal alle til Danmark.

Hvordan mon man kommer der ned?

Dina er her forrest på billedet.

Skal vi løbe om kap?

Dina og en søster. Søsteren her skal vist nok til Greve, og den anden søster skal til Århus.

Jubii, jeg vandt!

Er hun ikke bare kær, vores lille Dina.

Strikketøjet vandt

Det blev strikketøjet der vandt i fredags. Lørdag gik med fodbold, fodbold og fodbold. Der var idrætsuge her i vores lille by med gadeturnering og diverse andre aktiviteter. Vi havde heldigvis skønt vejr. Søndag var også en dovne-hyggedag, men formiddagen i dag er brugt på alt det jeg burde have gjort allerede i fredags og nu er der bare pause indtil jeg skal på arbejdet kl. 15. Så jeg tror strikketøjet kalder igen.

Skal, skal ikke.

Dagen i dag er indtil videre gået med ingenting - absolut ingenting. Måske lige bortset fra at jeg tog bussen ind til øjenlægen i formiddags. Jeg fik løftet mine øjenlåg sidste fredag, og skulle have fjernet tråde i dag. På vejen ind til Aalborg kunne jeg lige nå at strikke et par omgange på mit topstykke, som jeg havde med i tasken. Men ellers har jeg da vist godt nok været doven. Nu har jeg næsten helt dårlig samvittighed, men der er heldigvis stadig nogle timer tilbage af fredagen til at være lidt aktiv i. Jeg burde vaske mine vinduer og badeværelserne burde også lige tages..... Men... jeg kunne jo også vælge at fortsætte med at dovne og så måske nøjes med at sætte mig til at strikke lidt..... skal, skal ikke.....

Dagens dessert

Vi har grillet i dag. Det er med at benytte sig af de dage, hvor det er muligt. Palle er god til at grille, og alle fire drenge elsker mad fra grillen. I dag fik vi dessert. Det er ikke en hvergangs forseelse, men i dag måtte det være. Dessertens ingredienser: Skumfiduser og belgiske vafler. Ikke bare helt almindelige skumfiduser, nej KÆMPE skumfiduser - hjembragt fra Østrig. Hvilken succes:-)

Der ristes

Og der spises

Og spises - MUMS!

En lille introduktion

Hils på Dina

Dina er en lille Coton de Tuléar hvalp og hun bliver vores d. 15. august. Om 9 dage. Vi kan næsten ikke vente. Vi har fulgt med på sidelinien siden Dinas mor blev gravid og vi har modtaget billeder hver uge efter Dina og hendes søskende blev født. Dina er født hos en kennel i Tyskland, og da vi kørte på ferie til Østrig, lagde vi vejen forbi og så de kære små kræ og valgte den vi gerne ville have.

I søndags modtog vi billeder igen. Dina og hendes søskende var uden for huset for første gang og det havde vist været en stor oplevelse. Det er Dina der sidder på første parket. Hvalpene er her 6 uger.

Dina mellem sine søstre, brormand er bagved.

Dina sammen med en af søstrene.