lørdag den 31. december 2011

Godt nytår

Jeg vil ønske jer alle et fantastisk godt nytår og takker for søde kommentarer, gode idéer og masse af inspiration til jer alle her i blogland. Jeg vil nyde min nytårs aften hjemme i selskab med de bedste venner og jeg glæder mig.

Håber vi "ses" igen i det nye år.

De kærligste hilsner

Charlotte


Kom lad os mindes året der svandt, nu da vi midnat runder,
glem der var bitre timer iblandt, husk kun de glade stunder.
Var jeg urimelig, ved jeg, min ven,
at du vil tilgi' igen.
Tak for alt i det gamle år, og for hele din færd,
tak fordi du forstod mig når, jeg var modløs og tvær.
Nu når rådhusets klokker slår, er en ny dag på vej,
Tak for alt i det gamle år, tak for alt, tak for dig.

Alle de mange løfter jeg svor, svigtede jeg du kære,
men jeg vil ikke bryde mit ord, ikke i år på ære.
Løfter er blevet en slidt melodi,
så jeg vil nøj's med at sig'.
Tak for alt i det gamle år og for hele din færd,
tak fordi du forstod mig når, jeg var modløs og tvær.
Nu når rådhusets klokker slår, er en ny dag på vej,
Tak for alt i det gamle år, tak for alt, tak for dig.

torsdag den 29. december 2011

Skal, skal ikke...

Nej, ikke endnu. Nu har jeg bestemt mig. Tror jeg nok. Var der nogen der sagde vægelsind??? Min lille diskussion med mig selv handler om hvor vidt jeg skal pakke mit julepynt væk inden nytår eller ej. Det skal jeg ikke. Hos os har julen altid varet indtil helligetrekonger og sådan bliver det også i år. BASTA. Så selvom jeg stadig synes mit juletræ er grimt, så ELSKER jeg mit juletræspynt og det er så kort tid jeg har glæde af det. Det kommer altså til at bliver nytåret over. Jo, det hjalp - jeg har bestemt mig:-)

Jeg håber I alle har haft en dejlig jul. Det har vi og jeg synes lige jeg vil vise jer den kæreste gave jeg fik. Det er Christian der har været kreativ og hvis du kan forstørre mit billede, så synes jeg du skal læse kortet der hang ved pakken. Er der noget at sige til jeg blev rørt:-) Den kære dejlige dreng!

fredag den 23. december 2011

Juleklar

Mens risengrøden til morgendagens ris a la mande koger under dynen i sengen smutter drengene mandler og jeg kigger lidt rundt i blogland. Vi er klar. Juletræet blev pyntet i går og jeg er ked af at må sige, at det er det grimmeste træ jeg nogen sinde har haft. Der mangler en gren hist og her og nogle steder var det var alt for bredt, så der er klippet spidser af  her og der. Meget ukritisk. Men sådan må det være i år, jeg måtte jo nødvendigvis være hundepasser mens Palle tog Anders med ud for at finde juletræet. En uoplagt teenager der egentlig helst bare ville hurtigt hjem igen var vist ikke særlig samarbejdsvillig den dag.


Men nu er træet pyntet og pynten, den fejler heldigvis ikke noget. Jeg skal nok holde min skuffelse over træet for mig selv. Jeg deler den kun med jer som læser med her og det gør hverken far eller søn.

Så mens de sidste småting færdiggøres vil jeg sende jer alle ønsket om en rigtig glædelig, dejlig og hyggelig jul. Og så skal I da heller ikke snydes for dagens billede af de små firebenede.

torsdag den 22. december 2011

Færdigt arbejde

Og selv om det ikke lige er mine farver, så synes jeg faktisk det er blevet helt pænt, så håber jeg bare det falder i ejerens smag. Mon ikke det gør, hun har jo selv valgt farverne. Nu må jeg så se hvad næste projekt skal være, mon ikke jeg skulle se at få lavet min swing færdig, så jeg kan nå at få lidt gælde af den mens det stadig er vinter. Mens jeg bestemmer mig til det, kan I lige få dagens billede af de små, som ganske vist blev taget i tirsdags;-)


søndag den 18. december 2011

Eufori

Er vist den følelse der bedst beskriver dagens humør. I morges blev vores lille Dina mor til fire små fine hvalpe. Tre hunner og en han. Både mor og hvalpe har det godt og fødslen gik heldigvis problemfrit.
Træt, træt, træt. Er vi vist alle, efter en nat uden søvn og med en hund, der gik hvileløst omkring og peb og halsede. Først var hun ved at skrabe hul i gulvet under min seng, så fik fødekassen en omgang, så ville hun ud, så ville hun ind, så skulle hun kaste op, så ville hun ud igen, så tilbage i hvalpekassen. Sådan gik hele aftenen  i går og natten. Lidt over halvfem måtte jeg overgive mig og lade Palle tage vagten, så jeg kunne få bare lige en time på øjet. Det nåede jeg ikke, for ved kvart over fem tiden begyndte presse veerene og så gik det stærkt. Første hvalp kom kl. 06.10, næste kl. 06.30. Så var der ro en halv times tid og kl. 07.10 meldte nr. 3 sin ankomst efterfulgt af rosinen i pølseenden kl. 07.40. Og Dina - ja, hun er den fødte mor. Hun nusser og pusser og passer og passer på sine unger så man skulle tro hun aldrig havde prøvet andet. Ganske vidunderligt at se. OG jeg selv - ja, jeg kan slet ikke løsrive mig, hvor træt jeg end er, så kan jeg bare slet ikke få nok af at sidde lige så stille ved siden af hvalpekurven og iagttage den lille familie.

Er der mon noget at sige til det? Det er en skam der ikke er lyd på dette billeder, for så havde I hørt de kæreste små smaskelyde:-) Om jeg er stolt... - Ja, hvad tror du?

fredag den 16. december 2011

På kant med Karla

Superkarla vel at mærke. Der må være en kant og den driller. To gange har jeg måttet pille op og nu ved jeg hvorfor. Jeg har jo ikke fået sat mine maskemarkører i... Så tag dig dog sammen quinde.

Det er ikke helt nok kun at markere midten, der skal tælles alt for mange gange. Nu må de frem de markører og så skal det sjal altså til at være færdig.

torsdag den 15. december 2011

Hyggelige ventetid og hvordan man får den lækreste kransekagekonfekt.

Ni dage tilbage til jul og vi hygger gør vi. Det er SÅ skønt med fri og ferie i december. I går bagte jeg kransekagekonfekt og de er blevet super gode i år. Jeg nåede dog ikke at få chokolade under bunden og det må der altså til, det giver lige lidt ekstra. Så formiddagen i dag foregår derfor sammen med min chokoladesmelter. Opskriften er fra min svigerfar, som er uddannet bager for mange år siden. Han har ikke i de år jeg har været i familien arbejdet som bager, men kransekagekonfekt, det har han ikke glemt hvordan man laver og jeg har været heldig at kunne lokke opskriften ud af ham. Hvis du ikke sladrer, så må du godt få den:)

Jeg bruger:

1 kg ren rå marcipan
400 g sukker
200 g flormelis
4 æggehvider

De bages uden varmluft midt i ovnen i ca. 8 min. ved 225 grader.

God fornøjelse, hvis du skulle være blevet fristet.

Og så bliver de forresten ikke ringere af en tur i fryseren, hvis du skulle få bage flere end du lige har brug for.

tirsdag den 13. december 2011

Han kunne ikke nære sig

Palle havde en overraskelse til mig i dag, da jeg kom hjem fra noget undervisning jeg skulle til i dag. En dejlig og spændende overraskelse:)



Han havde fået Dina røntgenfotograferet. Han kunne ikke nære sig og dejligt det samme, for nu ved vi med sikkerhed at der i hvert fald er tre hvalpe. Ved nærstudie at hvalpenes placering på de to billeder er jeg dog overbevist om at der er fire hvalpe. To ses på begge billeder helt oppe under ribbenene og af de to andre ses én på det ene billeder midt på bugen og den anden helt nede i bækkenet. Skønt at vide nogenlunde hvad jeg kan forvente, når først fødslen går i gang. I øvrigt var dyrlægen fuld af rosende ord til og om den lille gravide tæve.

mandag den 12. december 2011

Lettere besværet


Er hun efterhånden. Man kan godt mærke at vægten begynder at tynge hende og maven fylder godt.

I morgen er der én uge tilbage til termin. Jeg har lige talt og Dina er nøjagtig 55 dage henne i sin drægtighed i dag.  iflg. netdyredoktor kan hvalpene overleve udenfor livmoderen fra dag 60 og den gennemsnitlige drægtighed er ca. 63 dage. Hold nu op hvor tiden går hurtigt. Vores daglige gåture bliver kortere og kortere, hun orker ikke og hun får suverænt lov til at bestemme tempoet. Højdrægtige tæver er ikke sådan at skynde på. Det behøver vi heldigvis heller ikke, for jeg har friuge nu og fire feriedage i næste uge efterfulgt af en juleplan der absolut ikke er at kimse af. Dejligt, for så bliver der mindst muligt stress og jag op til og umiddelbart efter fødslen. Mon ikke det passer godt i både Dinas og hvalpenes kram. Det store spørgsmål lige nu er: Hvor mange hvalpe får hun mon? Vi gætter løs, men har absolut ingen anelse. Vi må vist være tålmodige lidt endnu. Før vi får set os om er det jo jul og så bør fødslen være godt overstået. Hvalpekassen er klar, så håber vi bare Dina vil gå i den, når tid er. Jeg har læst, at mange hunde har deres helt egne meninger om, hvor de vil føde, men lige på det punkt vil jeg nu gerne bestemme, så jeg kommer vist til at lejre mig nær hvalpekassen, så hun er i et afgrænset område.

søndag den 11. december 2011

En dejlig overraskelse

Nogen gange, når jeg har stået med de helt små liv i mine hænder, kan det ikke undgås, at de små og deres familier kravler lidt ind under huden på mig. Så er det lidt vemodigt, når de udskrives og jeg ikke ser hvordan det går med de små poder frem over. Op til jul sker der dog ofte dét, at vi på afdelingen modtager julehilsner fra tidligere indlagte børn og deres forældre. som regel med billeder af børnene og en brev om hvordan tiden efter udskrivelsen er gået. Det er så hyggeligt. Der kommer jo rigtig mange børn gennem afdelingen og det er ikke alle jeg har hilst på eller passet, men det har jo så nogle af mine kolleger. Desværre er det ikke altid vi husker alle børnene. Her hjælper det en del, hvis forældrene har fået taget et billede hvor de selv er med på, for dem kan vi som regel kende. Børnene forandrer sig alt for meget på kort tid. Nogle få vælger at kigge forbi afdelingen og hilse på, dét synes jeg også er hyggeligt. I dag var en af de dage. Lille Magnus kom forbi med sin mor. De havde en kæmpe kurv fyldt med godter med til os sygeplejersker, nej hvor vi smovsede. Bedst af alt var dog, at han havde lavet en lille perlepladebil specielt til mig og da han hev den op ad baglommen og gav den til mig, blev jeg aldeles rørt. Nu hænger bilen foran mig på opslagstavlen, og der bliver den hængende. Så kan jeg tænke på lille Magnus og hans dejlige familie, når jeg ser den lille røde bil.

torsdag den 8. december 2011

Oldemors vidunderlige brunekager

har igen fundet vej til kagedåserne.

Hele formiddagen er gået med at bage, men jeg havde også lagt dej af 1 helt kilo mel. Så håber jeg de rækker til jul. Både den gamle orange og den gamle brødskærer kom frem fra skabene og der er spillet julemusik på anlægget, så bliver småkagerne nemlig bedst. Mangler du en opskrift på en lækker sprød brunkage, så kan du finde den lige her.

Nu vil jeg lægge mig en time til drengene kommer hjem, for en irriterende forkølelse har sneget sig ind på mig og sidder godt fast i kroppen, så et lille hvil må gøre godt inden vi også skal have gang i vanillekransene. Dejen har ligget i køleskabet et par dage, så den er vist ved at være klar.

tirsdag den 6. december 2011

En lyserød sky

Så må det absolut blive en god dag. Jeg er sikker på min bliver hyggelig. Den sidste julegave skal købes og jeg skal synge for alle de af mine kolleger, der har tid og lyst til at komme og lytte. Jeg er i år begyndt at synge i kor. Ikke et hvilket som helst kor, men Aalborg Sygehus' Staff kor. Det er skønt. Jeg har sunget i kor tidligere og jeg savnede det. Nu gælder det så Staff koret og i dag skal vi synge julen ind både på Sygehus Nord og Sygehus Syd, det bliver SÅ hyggeligt.

Håber du får en hyggelig dag, med eller uden sang og fuld af lyserøde skyer.

mandag den 5. december 2011

Forlængst igang

Sådan er det med december. Den måned er efter min mening den der går hurtigst i hele året. Hos os er alle julegaver købt, på nær én enkelt. Jeg har været ved at pakke ind, så det er klaret. Vi må jo af hensyn til den lille hund være klar i god tid, så der ikke bliver stress og jag når hun skal føde. Nu er det så julesmåkagebagningen der er næst på tjeklisten. Her i huset kan det umuligt blive jul uden i hvert fald brunekager og vanillekranse. Ofte bliver det også til pebernødder og en eller anden slags mere. Nu må vi se hvad vi når i år. Jeg har ikke mange arbejdsdage her i december, for jeg har ønsket ferie ugen op til jul, så mon ikke vi når det vi gerne vil. Så der også bliver ro for Dina når tiden er inde. I morgen er der kun to uger til termin:-)