Syslerier

Der kom en pakke for noget tid siden. Jeg har ikke haft tid til at få kigget nærmere på den, men mon ikke det kommer.

Jeg har været i gang hele sidste uge. Det skulle forestille at være en friuge, men tirsdag var jeg til undervisning på afdelingen. Først i et nyt planlægningssystem af vores arbejdstid vi snart skal til at anvende og derefter respiratorundervisning for superbrugere.

Torsdag var jeg på studiedag på vores børnekræftafdeling. En ualmindeligt spændende og travl travl dag. Jeg var SÅ træt da jeg kom hjem. Fredag endte med at jeg blev overtalt til at tage en ekstra vagt på min egen afdeling, vi har så utrolig travlt for tiden.

Faktisk havde jeg slet ikke tid, for Anders fyldte år i weekenden og vi skulle have gæster. Lørdag til spisning og søndag både til morgenkaffe og eftermiddags varm kakao, boller og lagkage, næsten en fast tradition, da Anders elsker lagkage. Og fik man taget billede af den inden den blev fortæret - hov nej, det glemte man. Men jeg kan godt afsløre at mine lagkager bestemt ikke ligner Sabrinas kager. Men den smagte godt.

Nu er det arbejdsuge igen, jeg er heldig denne gang, for jeg skal først møde ind i morgen og så kun have 5 vagter - mon ikke jeg lige klarer det.

Nå men tilbage til syslerierne, for de skulle gerne ende ud i noget i denne retning eller som den nedenfor viste, som jeg har foræret til Charlotte. Desværre har jeg dog ikke flere turkiser, jeg kan bruge, men fandt nogle fine glassten, jeg er sikker på går an.

Der er bare lige det der med tiden, for jeg har jo lovet Louise at strikke en poncho og garnet blev bestilt i går, så når det kommer må den nødvendigvis få førsteprioritet. Hun skal jo ikke vente alt for længe på at tage den i brug.

Ja, der er bestemt ikke fare for at jeg kommer til at kede mig - aldrig! Det har jeg slet ikke tid til :-)

Knapperne jeg ikke har fået købt

 ... er behændigt erstattet af en lille ny nål, eller måske skulle jeg nærmere sige to nye nåle. De er nemlig i to forskellige farver og kan således tilpasses det øvrige outfit eller sjaler og tørklæder for den sags skyld. Jeg var så heldig i sidste weekend, at min kære mor havde en kollega der solgt sjalsnåle i forskellige udformninger. Sådan nogle kan jeg da også lave, tænkte min mor og vupti havde hun fået fat i fine nåle til selv-pyntning. Hun forærede mig to af nålene og jeg måtte rode gemmerne igennem for at finde passende perler. Det blev til disse to nåle og jeg er sikker på, at de vil blive flittigt brugt.

TAK MOR !

Om jeg glæder mig

Jeg skal nemlig til foredrag lige her i morgen og med hvem mon:-)

Når jeg bli'r gammel

Eller når engang mine børn er fløjet fra reden eller jeg på en eller anden måde finder lidt overskud af tid, så kunne jeg måske godt tænke mig at førsøge om jeg kan male. Min morfar var helt fantastisk til at male, synes jeg. Det var en af hans store fritidsinteresser og i hans yngre dage var det akvareller han kastede sin lidenskab på. Det første billede har han malet i 1984. Det andet er helt tilbage fra 1956. De senere år indtil hans død i 1999 malede han mest oliemalerier. Dem har jeg også nogle hængende af, men i dag er det akvarellerne jeg kom til at tænke på, så de andre må evt. vises en anden dag.

Hjemme hos min mormor hænger mange af hans malerier. Det er faktisk det eneste hun har på sine vægge. Malerier af hendes helt private "kunstner". Min mormor har fortalt mig, at hun og min morfar ikke havde så mange midler da de var unge og lige var flyttet sammen, så min morfar, som allerede på det tidspunkt havde flair for kunsten med penslerne, malede fine akvareller, der blev hængt op på væggene, så var der da lidt der pyntede. Det er med årene blevet til rigtig mange. Altid billeder man kan se hvad forestiller. Jeg drømmer om, at jeg måske kunne have arvet lidt af hans gener. I 1993 gik jeg på daghøjskole og jeg var med mit hold på studietur til Endelave, hvor vi bl.a. fik til opgave at male en akvarel af byens huse. Det var sjovt og jeg er faktisk lidt stolt over at man rent faktisk godt kan se hvad billedet forestiller. Det ligger dog gemt væk i en mappe, men I må godt se det:)

Sådan blev de

mine invitationer til Anders' konfirmation. De er da vist i grunden blevet helt fine og kunne klares på få timer.

Kreativ...

Hvem? mig?! ... - Jo, jeg strikker og hækler, men så er det vist også det. Jeg har bestemt mig for at lave invitationer til Anders' konfirmation selv. Jeg har aldrig tidligere givet mig i kast med den slags, men man kan få så mange spændende ting og sager at lave kort af, så nu skal det prøves og ærligt talt, de færdigtrykte man kan købe, dem synes jeg er lidt for kedelige til prisen, i hvert tilfælde dem jeg har set på. Desuden kan man ikke få nogen i den farve, som den unge mand ønsker. Han vil gerne have noget i turkis. Det kan man heldigvis få i Panduro Hobby, så der var jeg en tur i formiddags efter 2 stive timers træning fra morgenstunden.

Nu kan jeg så i ro og mag bruge resten af dagen på at se om det kan lade sig gøre at lave noget brugbart af de indkøbte materialer. Jeg er helt spændt:)