Stærk og gribende

Når man rejser udenlands for at arbejde og skal med fly er der ofte ventetid rundt omkring, så er det godt at have en god bog med. Jeg er netop blevet færdig med Linda Olssons "Det gode i dig". Endnu en fantastisk bog af hendes hånd. Måske titlen "Astrid og Veronika" siger dig noget, den er af samme forfatter. "Det gode i dig" er en følsom, stærk og gribende og gribende roman om kærlighed på flere planer. Jeg syntes den var lidt forvirrende i starten, for der er to historier man skal finde sammenhæng i - en nutids og en fortids.


Marion, der er læge, lever alene. Isoleret i et lille hus ved New Zealands kyst. Hun møder Ika, en lille dreng med autistiske træk og bliver ven med ham. Hun tænker tilbage på sin ex-mand, som hun har forladt og på manden hun siden mødte. På sin elskede morfar og sit forhold til sin mor. Ikke mindst tænker hun på sin lillebror, som hun på grund af tragiske begivenheder mistede kontakten til. Efterhånden som jeg kom længere og længere frem i historien blev flere og flere tråde flettet sammen og den ender heldigvis fuldstændig sammenhængende. Var det mon tilfældigheder eller skæbnen, der bragte Marion til New Zealand? Er hendes isolation selvvalgt? Eller er hun i virkeligheden på flugt fra minder så uhyggeligt og smertelige, at hun end ikke kan rumme dem selv?

Vil du gerne vide mere, så må du selv i gang, men hav en pakke kleenex inden for rækkevidde, specielt når du nærmer dig slutningen. Nu er du advaret, en skøn følsom, stærk og gribende bog, præcis som jeg elsker dem.

Udlængsel

Mon ikke vi alle til en vis grad, har en eller anden form for udlængsel. Jeg tror det. Har man først rejse i udlandet og oplevet en anden skønhed end den vi lever i til dagligt, higer vi efter mere. For vores vedkomne er det Østrig der trækker. Vi elsker det land, med bjergene og dalene og de ualmindeligt venlige mennesker vi har mødt rundt omkring i det. Da vi var yngre talte vi somme tider om at kunne være spændende at flytte til Østrig i nogle år og åbne en frühstückspension eller lignende. Det blev dog altid kun ved snakken, for vi havde ikke modet.

For Louise, som jeg har strikket poncho til, og hendes familie er det en helt anden sag. De tog springet. De skiftede deres trygge, komfortable tilværelse ud med et liv som hotelbestyrer i Vietnam i et år. Jeg er SÅ imponeret, det må have været en fantastisk oplevelse og jeg synes det er utrolig modigt. Tænk at gøre alvor af at forfølge sin drøm. Jeg ved, jeg ikke kunne have gjort det, jeg er alt for meget en "tøsedreng", hvad det angår. Havde heller aldrig modet til at rejse ud som au pair, da jeg var helt ung, selv om jeg fik et job tilbudt i USA, hos noget familie langt ude på min morfars side.


Lige nu er jeg ved at læse Louises bog. Den udkommer i dag og hun fortæller med egne ord, hvordan hun, hendes mand og deres to små piger oplevede det ene år i Vietnam. Det er fantastisk læsning. Jeg synes bogen indtil nu er både spændende, informativ, sød og humoristisk skrevet, den kan helt klart anbefales, om ikke andet så også for at se alle de mange smukke billeder den indeholder. Du kan læse meget mere om bogen og dens tilblivelse lige her eller følg Louise på hendes blog.

Jeg ønsker Louise så meget tillykke med udgivelsen og er rigtig glad for at jeg så heldig at have fået lov til at lære hende lidt at kende.

Til den nysgerrige kan jeg fortælle, at Louises yngste datter, Kristine går i klasse med mine tre yngste drenge og vi har jævnligt glæden af at få Kristine på besøg. Åh, som jeg nyder, når der er piger med hjemme, de fortæller glad og gerne meget mere end jeg kan trække ud af mine drenge, men det er en helt anden historie.

Den smukkeste park,

jeg længe har set, er Rhododendronparken i Brønderslev. Desværre er det en kort periode de for alvor står i flor, men når man det, er det et fantastisk syn. Billederne taler vist for sig selv.

Vi kørte en tur op for at se parken i sidste weekend og jeg ville gerne have alle sorterne hjem i min lille have. Det går vist ikke, men så er godt vi ikke har så langt til Brønderslev, jeg er sikker på vi skal forbi igen om ikke andet så næste forår. Ind til da, kan jeg glæde mig over at jeg havde husket kameraet denne gang. Og godt det samme, for Familien Svane havde unger og de var altså noget SÅ kære, hvor ville jeg gerne have rørt ved de små dunede unger, men svanemor holdt godt øje med mig. Mens svanefar lige svømmede sig en lille tur.

 

Hyggeligt initiativ

På min afdeling har en af sekretærene fået den idé, at man ca. én gang om måneden lader sin madpakke blive hjemme og så i stedet skriver sig på en liste til at medbringe fælles mad til frokost ta'selv bord. Alle behøver dog ikke medbringe noget hver gang. Man må gerne skrive sig på til bare komme og spise med, mod betaling af et fast beløb. Ellers bliver der alt for meget mad. Som fast aftenvagt er det i sagens natur sjældent jeg har deltaget i disse frokoster. I dag var der dog personalemøde og min far er blevet indlagt, så jeg tænkte jeg kunne slå flere fluer med ét smæk. Først hygge med kolleger over frokost, så personalemøde og som afslutning et besøg hos min far. Alt sammen i samme hus. Det var da smart. Så kunne jeg endda nå at medbringe en frisk salat til bordet og det blev den viste.

Skulle du nu lige sidde og tænke at den ser lækker ud, så kan jeg fortælle, at den er SÅ lækker. Jeg har ikke en opskrift på mål, men du må gerne vide hvilke ingredienser der er brugt, hvis du skulle have lyst til selv at slumpe dig frem:-)

Jeg har brugt:

Bulgur kogt med en grøntsags bouillonterning.

Forårsløg i skiver.

Sukkerærter i skiver

Grønne asparges i skiver

Fine ærter

Disse ting vendes sammen med grøn pesto og lægges oven på en bund af blandet salat. Over det hele lægges feta eller salatost og så....

Velbekomme :-) 

Herlig underholdning

Mangler du en sjov bog, så skulle du overveje "Rygtet vil vide" af Jill Mansell. Den er hylende morsom. Flere gange måtte jeg tage mig selv i at grine højt, mens jeg læste bogen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er til krimier, så derfor kan det være lidt svært at finde hyggelige, sjove bøger, for det er som om, det de fleste læser og anbefaler netop er krimier. Hvis du som jeg heller ikke er til det kriminelle, så kan jeg varmt anbefale bogen her. I korte træk handler den om Tilly, der er blevet forladt af sin kæreste og impulsivt siger sit job i London op for at begynde på en frisk i den lille by Roxborough, hvor hendes bedste veninde bor. Hurtigt finder hun ud af, at hun er havnet i et morads af sladder, intriger og benhård rivalisering om de mest eftertragtede mænd - ikke mindst den charmerende Jack Lucas. Han er uimodståelig, har et forfærdeligt ry som kvindebedårer og Tilly beslutter at holde sig på lang afstand. Det kommer hun ikke altid helt heldigt afsted med:-))

Hyggelige ventetid og hvordan man får den lækreste kransekagekonfekt.

Ni dage tilbage til jul og vi hygger gør vi. Det er SÅ skønt med fri og ferie i december. I går bagte jeg kransekagekonfekt og de er blevet super gode i år. Jeg nåede dog ikke at få chokolade under bunden og det må der altså til, det giver lige lidt ekstra. Så formiddagen i dag foregår derfor sammen med min chokoladesmelter. Opskriften er fra min svigerfar, som er uddannet bager for mange år siden. Han har ikke i de år jeg har været i familien arbejdet som bager, men kransekagekonfekt, det har han ikke glemt hvordan man laver og jeg har været heldig at kunne lokke opskriften ud af ham. Hvis du ikke sladrer, så må du godt få den:)

Jeg bruger:

1 kg ren rå marcipan
400 g sukker
200 g flormelis
4 æggehvider

De bages uden varmluft midt i ovnen i ca. 8 min. ved 225 grader.

God fornøjelse, hvis du skulle være blevet fristet.

Og så bliver de forresten ikke ringere af en tur i fryseren, hvis du skulle få bage flere end du lige har brug for.

Jeg må træffe et valg

"En fjern hvisken" er endnu en spændende bog af Kate Morton. Jeg er halvvejs og jeg synes den er god, men den slår ikke "Den glemte have". Hun skriver fantastisk fængslende, synes jeg. Nu venter imidlertid en arbejdsweekend i Norge og fritimerne skal jo bruges lidt fornuftigt, så ud over strikketøj, må jeg have en god bog med. Det vil være så ærgerligt at blive færdig og så ikke have en anden at kaste sig over, men heldigvis har jeg to bøger til at ligge, der er bare lige det, at jeg ikke helt ved hvilken én af dem der skal blive hjemme og hvilken én der kommer med i håndbagagen. Jeg må træffe et valg eller måske trække lod.

Har du mon læst Judith Lenneox's "Floden og havet" eller "Glas og aske" af Ann Syréhn Tomasevic?

Rundtur i Trondheim

Læn dig blot tilbage og nyd en lille rundtur i Trondheim, måske kan det være lidt inspiration til en ferie. Byen er bestemt et besøg værd.

Jeg havde skønt vejr også denne gang og når jeg nu alligevel er afsted, kan jeg jo lige så godt nyde min sparsomme fritid. Det gjorde jeg til fulde denne gang og gik en lang tur både torsdag og fredag. Der er skønne stier langs Nidarelven og nogle af husene, der ligger helt ned til elvsiden har egen bådebro og en fantastisk udsigt, som en anden godt kunne drømme om. Billederne over denne tekst er fra torsdag, hvor jeg gik vest langs Nidar og billederne under teksten er fra fredag, hvor jeg gik mod øst og kom gennem den gamle bydel, med smukke gamle træhuse og en helt vidunderlig stemning. Jeg endte i centrum og osede lidt rundt i butikkerne, som havde sidste krampetrækninger i udsalget. Det endte med en par nye t-shirts - et fantastisk kup - skønt.

Blodets Bånd

Er en fantastisk bog, skrevet af Rebecca Dean. Bogen strækker sig over fire årtier fra 1909 til efter 2. verdenskrig. Den handler om kusinerne Zelda der er født og opvokset i USA og Vicky der er født og opvokset  England. De to kusiner er tæt knyttede til hinanden og gifter sig med hver sin bror fra en rig tysk familie, som ejer et stålimperium.

Vicky flytter fra sit elskede Yorkshire til Berlin i forbindelse med sit ægteskab, men hendes nye liv er ikke altid lige let og da hun opdager, at familiens stålfabrikker producerer våben til den tyske hær, sættes hendes loyalitet på en alvorlig prøve.

Zelda er derimod ivrig efter at blive accepteret i Berlins selskabsliv og hun vælger at kappe alle bånd til sit amerikanske ophav efter hun har giftet sig. Det er dog ikke helt let, når man gemmer på en hemmelighed, der kan ende med at destruere hendes nye familie.

Det er en medrivende historie om blodets bånd, kærlighed og svigt. For os, som ikke er til de populære krimier, er den formidabel. Man skal lige læse lidt mere og lidt mere og pludselig har man læst hele bogen.

Den er absolut værd at læse.

Hyggelig afslutning

Vores sidste feriedag i danne omgang blev brugt på en tur til Skagens Gren. Drengene har aldrig været der tidligere og ville gerne se hvor Kattegat og Skagerak ramler sammen. Det skal jeg ellers lige love for der var rig mulighed for i går. Der blæste en kraftig vind og der var masser af skum på bølgerne.

Som drenge nu kan være, mine i særdeleshed, så skulle man jo lige helt ud til spidsen og også lidt længere. Inden Christian nåede helt så langt snublede han dog og kom helt ned på maven ude i vandet vel at mærke. Stakkels dreng så våd han blev. Han tog det dog i stiv arm, morede sig faktisk vældigt over den tur. Heldigt at vi, inden vi nåede så langt, havde været på café og fået kaffe, så vi skulle bare hjem. Christian kom af det våde tøj og blev pakket godt ind i et tæppe, så gik det fint og han fik varmen igen.

Vi kunne more os og grine hele vejen hjem, mens vi talte om hvilken oplevelse det også havde været at være på Fru Møllers Antikcafé. Her havde vi nemlig indtaget kaffe, thé og børnene varm kakao inden vi nåede helt til Skagen. Caféen ligger i Ålbæk og jeg havde læst om den hos Irene. Den er bestemt et besøg værd, man kan få den lækreste gammeldags æblekage, blandt andet - UHMMM!!!

Nu kalder hverdagen og hele 7 aftenvagter ligger forude, velkommen tilbage fra ferien...

Tak for kaffe

Sidste dag i denne lille pinseferie endte med en dejlig tur ud i det våde regnvejr. Palle og jeg blev inviteret på kaffe i Tornby Gl. Købmandsgård og det må siges at være et sted der er et besøg værd. I Mettes kaffestue fik vi kaffe og dejlige hjemmebage boller og lækker hjemmebagt kringle. Mens vi sad her kunne vi kigge på nogle fine gamle effekter fra den gamle købmandsgård. Bl.a. en fin gammel kjole og et gammelt servantestel.

Inde i den gamle købmandsbutik var der ingen grænser for hvad der kunne fås af sjove "gamle" ting. Efterligninger af gammelt trælegetøj, små kaffestel og spil men også tekrus og kander, fine stofservietter til brødkurven, emaljerede skilte og lokale lækkerier som f.eks. bjesk, honning, marmelade osv. Ud over muligheden for at handle disse lækkerier, var der også en fin udstilling af "varer" fra dengang købmandshandlen havde sin storhedstid. Det var sjovt og spændende og bestemt anbefalelsesværdigt.

Vi siger i hvert tilfælde tak for kaffe, mor og far det var en hyggelig tur:)