Frynsegoder

Jeg har fire drenge, som elsker at spille. Helst er det på Playstation, Wii, pc eller Nintendo DS. De har selvfølgelig forskellige spil hertil, men der kommer jo hele tiden nye spil, og da disse spil er temmelig dyre, er det ikke så ofte drengene får nye. Heldigvis kan man jo låne dem på biblioteket. Vi kommer ikke så ofte på biblioteket fordi vi skal køre langt efter det, men vi få et par gange om ugen besøg af Bogbussen og den er flittigt besøgt af mine drenge. I fredags var ingen undtagelse. Undtagelsen var, at jeg gik med dem, da jeg gerne lige ville se om jeg kunne være heldig at finde et par hundebøger:-)

Da vi står og skal have vores forskellige materialer udnoteret, beder ældste om et nyt lånerkort, da det gamle efter hans udsagn ikke virker længere og derfor er smidt væk. Det kan han godt få men det koster 5,- kr, når han ikke har det gamle han kan aflevere. Det synes jeg faktisk er ok, ellers kan ungerne jo komme hver uge og gerne vil have et nyt, hvis de ikke lige kan finde det de i forvejen har. Så heldigt for Anders, at mor var med lige netop der, så hun kunne betale.

Anders var imidlertid ikke så lidt snu. Han spørger manden i bogbussen om denne kender en der hedder Annelise (efternavn). Jo, han kender da godt nok en der hedder Annelise, men han ved ikke hvad hendes efternavn er, men jo, hvorfor det, vil han selvfølgelig vide. "Det er min mormor", siger Anders, "hun arbejder inde på biblioteket". Mandens kollega gør ham opmærksom på hvem mormor er, da hun godt kender hende og da de ikke længere er i tvivl om den fælles bekendte, ja så får Anders såmænd sine (mine) 5,- kr. tilbage, med ordene så må du hellere bruge den til lidt snolder i stedet for:-)

Udenfor Bogbussen i sikker afstand siger Anders til mig: "Det kan da vist kaldes frynsegoder, ikk' mor".

Jo, de er såmænd ikke så lidt snu de kære børn, jeg har i hvert tilfælde moret mig over episoden og trukket lidt på smilebåndet.