Sensommerglæder

Snart er det efterår. Jeg kan godt mærke det på luften og duftene. De sidste par dage har været nogle smukke af slagsen. Jeg har kunnet sidde ude lidt og nyde synet af hvad der for min haves vedkommende er ved at være sidste blomstring. Høstanemonen er særlig smuk lige nu og den har heldigvis stadig mange knopper der endnu ikke er sprunget ud, så den kan nydes lidt endnu.

Hvad mere sjovt er; min ene rhododendron er sprunget ud igen, lidt usædvanligt for årstiden og blomsterne er da heller ikke så store og fyldige som om foråret, men smukt ser det ud. Gad vide om der så kommer færre blomster til foråret.



Der er også ved at komme farve på sankt Hans urtens blomster. En gammel bekendt af mig fortalte at den også kaldes sommerens farvel, der hvor hun kommer fra. Det synes jeg faktisk er et bedre navn end snakt Hans urt, for det er jo farvel til sommeren nu, der er kun en uge igen, så begynder september og dermed efteråret. Jeg synes der er noget langmodigt og melankolsk ved efteråret. Det er smukt synes jeg, på sin helt egen måde, når naturen falmer og det er hyggeligt, at varme sig inde og hyggestrikke med tændte stearinlys over det hele, men altså også lidt trist. Jeg elsker lange lyse dage og glæder mig hele efteråret og vinteren til foråret igen kommer.