Hvad bliver mon det næste

Endnu et halvt minikongerige er færdigt og spændt op. Jeg er sikker på det bliver en ny favorit og da kulden ser ud til at fortsætte kan jeg heldigvis nå at få rigtig meget fornøjelse af det. Jeg er vild med farverne og der er faktisk kommet nye prøv at se her. Jeg har dog stadig et nøgle liggende, men det er ingen hindring for at komme til at bestille et par stykker mere og disse små minikongeriger tror jeg ikke jeg kan få for mange af. Desuden er det et nemt strikketøj lige til at tage med på farten, det er kun midterborten jeg ikke har i hovedet, så der må jeg lige have opskriften. Den strækker sig heldigvis kun over 28 pinde, så den er hurtigt lavet. Nå men jeg har jo gang i et par andre projekter også og flere der ligger på ønskelisten, så jeg skal vist lige have fundet ud af hvad der skal være det næste.

Er der grøn ost på månen?

Brødet fra forleden er vist blevet en ny favorit her hjemme. Denne gang valgte jeg at dele opskriften i 2 og det resulterede i 2 fine brød i en god størrelse.

Ikke desto mindre forsvandt disse imidlertid lige så hurtigt som dug for solen, som det sidste kæmpebrød gjorde. Mine børn er og bliver til hjemmebag:) Men det smagte altså også godt.

Forleden sad jeg og spiste en skive sammen med Anders og en af hans kammerater, det var rigtig hyggeligt. Ungerne er ikke længe om at finde ud af hvor der er hyggeligt at være efter skoletid og jeg elsker det. Det, jeg imidlertid ville fortælle, var en lille en til smilebåndet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er vild med ost og jeg har denne gang købt en af dem med basilikumpesto i, uhm, det smager så englen synger. Nå, men jeg havde så forleden kommet denne grønne pestoost på min mad og Anders' kammerat kunne da heller ikke lade være med at bemærke min ost. Han spurgte fnisende om osten kom fra månen. Jeg kiggede helt alvorligt på ham og sagde ja, det gør den. Det blev lidt stille og kammeraten fnisede lidt igen, men blev så ganske alvorlig. Han kiggede længe på mig og sagde så; nej, er det helt rigtigt, vel?... Da brast Anders ud i latter og jeg kunne heller ikke selv holde masken længere. Kammeraten fnisede selv igen og medgav at der fik jeg ham - men også kun næsten for der er jo ikke grøn ost på månen, vel? ;-)

Nu vil jeg så lige sætte mig lidt med mit strikketøj og slappe af inden arbejdet kalder. Der står en skive lækkert brød klar med grøn måneost. Det kommer nok aldrig til at hedde andet her hjemme hos os nu.

Noget der varmer...

...i denne kolde tid, er en god tallerkenfuld varm suppe. Jeg har købt ind til grøntsagssuppe, for nu skal der altså lige et par kilo af sidebenene og er der noget der kan sætte skub i forbrændingen er det masser af grøntsager og gerne kogt til suppe.

Så jeg er i gang. Hold da op hvor tager det lang tid at få skåret alle de grøntsager ud, men der er et syn for guder, med alle de farver og sikken det dufter, kan næsten ikke vente på at suppen er klar.

Det er den nu, så jeg vil skynde mig at spise en portion, så jeg kan få varmen efter en tur ude i det kolde og hvide med Dina. Uhm! Den dufter skønt og er godt spicy, ingen tvivl om at jeg nok skal få varmen og gang i forbrændingen.

Et ordentligt brød

I går eftermiddags bagte jeg sammen med Anders et dejligt stort groft brød.

Det fyldte næsten hele ovnen. Jeg brugte en opskrift, jeg har fået af en kollega, som jeg endnu ikke har prøvet før og først bagefter tænkte jeg at der måske egentlig var til 2 brød. Nå, men pyt, med så stort et brød er der vel til at par dage, tænkte jeg.

Her til morgen blev jeg langt klogere og kan konstatere, at brødet næsten er forsvundet som dug for solen. Fire drenge har i hvert tilfælde gjort deres, hold da op, hvordan skal det ikke gå, når de alle på én gang bliver teenagere...

Skulle du være blevet fristet, så kommer her en opskrift:

2½-3 dl kerner og/eller flager koges i
3-4 dl vand i ca. 2-3 min.
8 dl kærnemælk tilsætter og
50 g gær røres ud heri. Derefter tilsættes
3 tsk. salt
100 g sirup
400 g sigtemel
800 g hvedemel

Dejen, som er noget klistret, hæver 1 time

Æltes, deles i 3 og flettes

Hæver igen denne gang en ½ time og bages ca. ½ time ved 175 grader i varmluftsovn.

God fornøjelse og velbekomme

Færdige luffer

Så blev lufferne færdige. Jeg har lavet dem i Lima og strikket på pinde nr. 5½. Oprindeligt skulle de strikkes i Drops alpaca og opskriften kan hentes lige her. Jeg har endnu ikke strikket i alpaca, men jeg synes lufferne er skønne i Limaen. Og dejligt er det at få brugt lidt af de rester, som ellers bare ligger. Disse luffer er lavet med ekstra langt skaft fordi de er bestilt til en som cykler. De er ikke helt så lange i opskriften.

Nu hvor jeg skulle til at filte, fik jeg også lige monteret et par futter, som var strikket og bare lå og ventede. De er til Trillemor selv:-)

Så fine

Endnu en helt færdig hættetrøje, så kan de endelig komme i brug. Efter lidt overtalelse fik jeg i morges lov til at tage et billede af alle drengene, det er ikke dem alle der er lige glade for at blive fotograferet, men så ok da, hvis det ikke kan være anderledes.

Trøjerne er lavet i Tiramisu fra Lana Grossa. Det er en microfleese-agtig type garn, som er lidt træls at strikke i, men den er strikket på pinde nr. 6 og 7, så den er hurtig at få færdig, særligt hvis man kun skal lave en enkelt:) Opskriften har været bragt i ugebladet Hjemmet på et eller andet tidspunkt, jeg ved desværre ikke hvilket nummer og årstal. Garnet er udgået mange steder, men jeg har set man i denne uge kan få noget garn i Netto til 12 kr. pr. nøgle, der til forveksling ligner. Ved dog ikke om løbelængden er den samme. Løbelængden på Tiramisu er 60 m på 50 g og strikkefastheden 10 x 10 cm på pind 7 er 10 masker og 16 pinde.

Af et godt hjerte

Så kom det igen det lille kort, jeg modtager ca. hver 3. måned. Jeg skal en tur i banken - blodbanken. Jeg har ikke været donor særlig længe, men har flere gange overvejet det. Det der fik mig til at tage mig sammen til at melde mig var, at Anders for godt et år siden havde fået fjernet mandler og polypper og efterfølgende var ved at forbløde. Dét, at han fik brug for at få blod, overbeviste mig om det gode formål.

Da jeg kom på arbejdet i går, havde jeg modtaget en mail om at blodlageret i blodbanken er i bund, fordi mange donorer ikke kunne komme frem og blive tappet i sidste uge pga. snevejret. Derfor opfordres man nu til at melde sig for en tapning. Fint at det lige falder sammen med, at jeg er ved at være klar igen. Skulle du have lyst til at blive bloddonor og bor du i Region Nordjylland, så kan du se lige her. Bor du ikke i Region Nordjylland, men gerne vil vide mere, så prøv at kigge her. Nu skal jeg så bare lige have ringet og aftalt en tid, jeg gør det af et godt hjerte:)

Luffer af rester

Jeg har efterhånden strikket så mange par futter, at jeg har en masse små rester liggende af Lima fra hjertegarn. Det er helt fantastisk godt til filtning og ofte har jeg tænkt; er den smule værd at gemme. Da jeg ikke er særlig god til at smide noget som helst væk, er stumpen røget ned i skuffen til de andre rester. En dag spurgte en kollega, om jeg kun strikkede futter, for hun kunne så godt tænke sig et par dejlige tykke uldne luffer, hun kunne bruge når hun cyklede til og fra arbejdet. Hun var fuldstændig lige glad med farven, de måtte gerne laves stribede af rester, hvis jeg havde sådan nogle liggende. Om jeg havde... Siden er det indtil nu blevet til tre par til den samme kollega og alle tre par har været helt unikke med alle deres striber af, hvad jeg nu lige havde liggende. Nu kom så den fjerde bestilling fra hende, så jeg måtte igen ind i skuffen med rester og denne gang bliver de også rigtig fine i striber. Det er altid spændende, hvordan de bliver når de er helt færdige, for det er jo helt tilfældigt, hvilke farver der bliver dominerende, når det er mængden af resten, der bestemmer. De par, jeg i forvejen har lavet, har været super flotte efter filtningen, det bliver disse med garanti også bare vent og se:)

Flittig

Det kan man da godt sige. Jeg er netop blevet færdig med hættetrøjen til Anders, og Christians skal bare monteres, mormor har lavet Olivers og Frederiks og de bliver rigtig fine. Når de er helt færdige, skal jeg se om jeg kan overtale dem alle fire til et lille billede her til bloggen.

Lige nu ligger så i kurven endnu et halvt mini kongerige og i aftes blev mit halstørklæde i pompom-garn færdig. Heldigt, for en kollega har spurgt mig om jeg kunne strikke et par filtluffer til hende i restegarn, så alle mine Lima rester fra mine futter er nu fundet frem. Det må blive et lille "i mellem projekt" inden jeg finder ud af, hvad jeg ellers skal give mig i kast med.

Mens jeg knokler med rengøringen inden en velfortjent strikkepause, så har min lille hund sin helt egen "strikkepause"...

Altså den hund! Hun kan bare ikke lade mit garn være i fred. Hun kunne vist se på mit kropssprog, at denne her leg ikke var i orden, for så snart jeg kom ind i stuen, inden jeg nåede at sige noget, så forsvandt hun og gemte sig under stolen. DINA!!! Garnet er mit, det er ikke for en lille hund, basta!

Jeg brugte det meste af en time på at vikle det op igen. Det havde været langt omkring både stole og bordben, jeg tror hunden har moret sig og garnet var heldigvis ikke rykket i stykker:)

En tur i det hvide

I disse smukke kolde dage med stadig rigelige mængder sne er det ikke nemt for Dina og mig, at gå den tur vi plejer, så vi nøjes med at gå lidt ud af grusvejen i udkanten af byen

Det er en dejlig tur og du er velkommen til at går med. Forleden da vi gik turen havde jeg for en gangs skyld husket at tage kamera med. Dina elsker denne tur, for her får hun lov til at løbe fri og det er lige sagen. Det største problem for tiden er, at hun ikke kan se ud over marken, som hun plejer. Men så må man jo op på bagbenene og skue ud i det fjerne. Først til den ene side

Og så til den anden

Det var bedre, det er lettere at orienterer sig, når man har et ordentligt udsyn.

Men hold da op hvor er sneen dyb, når man lige pludselig synes man skal en tur ud på marken for at se, hvad det lige var, der lå der ude.

Vi går lidt videre i det smukke hvide. Når vejret er så klart, kan man se Hammer Bakker i det fjerne, billedet lever desværre slet ikke op til det øjet faktisk ser, men har man gået turen, ved man hvor smukt her er.

Nå, men vi må videre, vi er ved at være kommet tilbage til byen igen og som det kan ses, er det ikke alle, der har haft behov for at få bilen skovlet fri, denne model var i hvert tilfælde pakket godt ind. Og fortorvet var heller ikke skovlet, kan jeg hilse og sige, men nogle er tilsyneladende mere lige glade med den slags end andre.

Videre rund om hjørnet liggere en lille smal grusvej, som fører direkte op til hovedvejen i vores lille by, her var der heller ikke ryddet sne, i hvert tilfælde ikke fra denne ende af vejen,

men midtvejs, hvor vejen slår et lille knæk, lå der pludselig en stor bunke sne, som var skrabet væk fra den anden ende af vejen og resten af vejen var fint ryddet.

Så er vi ved at være hjemme igen, som du kan se er vores vej heller ikke specielt godt ryddet og den er endda offentlig, men det må være med Å-prioritering, hvis der ellers er noget der hedder det. Tak fordi du havde lyst til at gå med, det var hyggeligt:-)

Begravet i sne

Eller næsten. Jeg endte i en dobbeltvagt i går. Det var rædselsfuldt at køre på arbejdet og jeg turde ikke køre hjem efter min vagt i aftes. Flere nattevagter ringede aftenen igennem og meddelte at de ikke kunne komme frem, så næsten halvdelen af aftenvagterne blev natten over. Dagen i dag er derfor mest foregået under dynen. Men nogen har været ude og nyde sneen, det kan man jo lige så godt, når skolen er lukket. Og selv Dina synes det er et eldorado, hun er helt vild - den lille snehund.

Hverdag i januar

Udenfor mit vindue står himlen og jorden næsten i ét. Det har sneet hele morgenen og det sneer endnu. Det generer ikke mig, men jeg er ikke så glad for at jeg skal ud og køre senere i dag, når arbejdet kalder. Jeg må køre efter forholdene og håber andre bilister gør lige så. Men smukt er det, det kan vi ikke komme udenom. Jeg kan mærke mit hjerte sukker efter en skiferie, når vejret er som det er for øjeblikket, bliver jeg mindet om hvor skøn sådan en ferie er. Desværre har jeg ikke været afsted siden jeg var helt ung, vel omkring de atten. Og jeg kommer det nok heller ikke foreløbig. Det vil være alt for dyrt. Seks personer på vinterferie med leje af ski, liftkort, skiskole osv. det løber let op i omkring tyvetusinde og det må vi erkende, at det har vi ikke lige stående. Så jeg må nøjes med at drømme og mindes.

Og så kan jeg heldigvis forevige denne vinter ved hjælp af mit kamera, for det må siges at høre til sjældenhederne at vi har så meget sne i så lang tid af gangen.

Men selv om det er en kold januar dag, så er der dejligt varmt indenfor og varmen kommer til dels fra ovnen, den har nemlig været i gang her til morgen.

Det er igen min tur til at medbringe brød til aftenvagts aftenskaffen og jeg ved mine kolleger sætter pris på hjemmebag:-) Og et brød er ikke nok. Jo, måske nok til mine kolleger og mig, men familien herhjemme ville blive nok så utilfredse, hvis jeg kun bager brød for at tage det med på arbejdet, så et ekstra må der til.

Det er blevet godt kan jeg hilse og sige, lækker sprød skorpe og fyldt med kerner, uhmmm! Jeg har grahamsmel, knækkede rugkerner og knækkede hvedekerner, solsikkekerner, græskarkerner og hørfrø i denne gang og i bunden af formen dryssede jeg solsikkekerner og på toppen af brødet sesamfrø. Men man kan komme hvad om helst i man lyster, det bliver f.eks. også godt med valnøddekerner.

Brødet er lavet efter en opskrift jeg har fået af en kollega, jeg kalder det "Jettes lynbrød" og hvis du har lyst, så kommer opskriften her:

5½ - 6½ dl lunken vand

1/3 pk gær

3 - 4 tsk. salt

ca. 675 g mel (mindst halvdelen skal være hvedemel. Den anden halvdel kan f.eks. være grahamsmel, durummel, skårne hvedekerner, valnøddekerner, græskarkerner eller lignende.

Alt røresgodt sammen med en grydeske.

Stilles i køleskab natten over eller bare 6 - 8 timer, gerne længere.

Hældes ud på en plade med bagepapir eller i en form eller i en lille bradepande.

Bages ved ca. 225 gr. i en forvarmet ovn (varmluft) eller 240 gr. traditionel ovn i ca. 40 min.

Velbekomme og god fornøjelse, det er lynhurtigt at lave og man behøver ikke at få fingrene i dejen, ideelt hvis man ikke bryder sig om klistrede fingre.

Godt nytår

Vi har haft en helt fantastisk dejlig jule og nytårsuge. Hygget, slappet af, arbejdet lidt ind i mellem og ikke mindst nydt det smukke koldt vintervejr. I går var ingen undtagelse. Vi blev enige om at tage en lille tur i skoven, på vores sidste fridag inden hverdagen igen kaldte.

Godt pakket ind i varmt tøj, kørte vi over til Hammer Bakker og gik og nød den smukke blege vintersol, som fandt vej ned mellem de høje graner. Det var så smukt og tyst, og sneen sagde den helt rigtige frostknitrende lyd, når vi gik der ude. Det var skønt.

En tur, vi alle nød, også lille Dina. Det kan godt være man kan være heldige at se dyr i skoven på denne årstid, men det fik Dina spoleret, for hun fór rundt og legede tag fat og gjorde det til en sport at vi alle var med i samlet flok og jeg skal da lige love for det var med lyd på. Hun var ikke nem at få taget et billede af, men vi fik da et, hvor man næsten kan se hvor hurtigt hun løb. Hun var træt i aftes, kan jeg i øvrigt lige fortælle:-)