Jeg synes godt nok jeg har været lidt i tvivl de sidste par dage. Kan det virkelig være rigtigt at sommeren er slut for denne gang. Stort set alle de tidlige stauder er for længst afblomstret og flere af mine indkøbte sommerblomster ser lidt sølle ud. Men nu til morgen tog jeg alligevel lige en lille runde i vores lille have. Jeg fandt at der stadig er liv og farver rundt omkring. De sene stauder er nemlig ved at komme til live. Der var Høstanemonen og de smukke Montbretia som lyser op blandt alt det grønne, når de springer helt ud.
Desuden venter Sankt Hans-urten, som jeg i øvrigt ikke forstår hvorfra den har sit navn, den burde da næsten springe ud omkring Sankt Hans. Også mine Asters venter lidt endnu. Så helt slut er det altså ikke endnu og vejrudsigten lover endda også temperaturer over 15 grader, ja faktisk helt op til omkring 25 grader senere på ugen, jeg glæder mig.
tirsdag den 4. august 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar