tirsdag den 27. april 2010

Forberedelse

Der arbejdes i køkkenet i dag. Jeg skal nemlig i en ganske særlig anledning holde damefrokost meget snart. Dertil skal der jo fabrikeres lidt til ganen og da jeg også har et job at passe, så må jeg være i god tid. Det er godt jeg har en stor fryser. Foreløbig er der kommet 2 tærter på frost, og to mere er netop taget ud af ovnen og står til afkøling.

Uha! det dufter godt. Jeg må vist hellere lave en ekstra, så jeg ikke skal vente helt til frokosten, med at smage.

Har du lyst, så kommer opskriften her:

175 g mel (jeg har valgt at anvende ½ hvedemel og ½ grahamsmel)
1 tsk eddike
125 g margarine
4 spsk. vand
½ æg

Røres sammen (evt. i foodprocessor)

Stilles i køleskabet ½ time

Rulles ud og lægges i tærtefad.

Forbages i 10 min ved 200 grader.

500 g porrer snittes i små stykker og koges i 3 min. Drypper godt af og fordeles over bunden. (Der kan selvfølgelig også anvendes andre grønsager)

1½ dl porrevand
1 lille bæger creme fraiche 38%
5 æg
½ tsk muskatnød
salt og peber

Disse ting piskes sammen og hældes over porrerne på bunden og bages ved 225 grader i ca. 30 min.

Velbekomme:)

3 kommentarer:

  1. Mums det ser godt ud, nu blev jeg helt sulten :)

    SvarSlet
  2. Det kan jeg godt forstå, Clemme/Trine, det blev jeg også.

    SvarSlet
  3. Det lyder da ganske spændende med den damefrokost :-)

    SvarSlet