Man kan undre sig...

over, hvordan i al verden det kan lade sig gøre at få så beskidte strømper. Mon de nogensinde bliver rene igen... Fire drenge er temmelig dyre i strømper - skal jeg hilse og sige. Man skulle ikke tro de havde nogen sko, for enten ser de ud som disse, eller også er de fulde af huller - Hmmm!

Snart efterår.

Man kan godt begynde at mærke det og kastanien, som står oppe på landevejen viser det også. Der er efterår i luften. Det betyder indendørs hygge, med masser af stearinlys og strik i timevis - når ellers tiden tillader det. Haven viser sine sene blomster fra den smukkeste side netop nu, særligt høstanemonen lyser op. Den er blevet stor i år. En af mine favoritter og jeg elsker farven.

Eutanasi

også kaldet aktiv dødshjælp er til stor diskussion hos os for tiden. Hende her fik endelig fred i aftes, efter at hun siden i mandags har ligget og ventet på at døden skulle indtræffe.

Vi er slidte og meget påvirkede af hvor hurtigt det nogen gange kan gå. Hun havde ikke været vågen siden i mandags og hvem ved om hun de sidste dage havde nogle tanker der farede rundt inden i og om hun stadig følte noget. Kunne hun mon høre hvad vi sagde, hvad hendes børn og mand sagde. Vi ved det ikke. Hun var så dopet af morfin og der var ikke længere nogen reaktion. Kun ventetid. Her er det begrebet eutanasi kommer til diskussion. Vi undrer os over hvor humant vi putter vores kæledyr til den evige søvn, når det er på sin plads, mens vores nærmeste kan ligge i dagevis og måske kæmpe en indre dødskamp, uden der bliver løftet en finger. Vi er enige her hjemme. Det er et stort og svært etisk spørgsmål, men vi mener godt man kan lave en differentieret lov, hvor man i særlige tilfælde på en værdig måde hjælper døende af dage.

Har du en holdning til eutanasi?

Hvor heldig er jeg lige

Min kære mor har foræret mig Nectar. Jeg mener Nectar som i Kim Hargreave. Er jeg lige heldig eller hvad? Tusind tak mor:o) Kataloget rummer SÅ mange skønne modeller med opskrifter blandt andre disse to.

Lige så heldigt var det, at Designværkstedet i Aalborg, i sidste uge havde udsalg og der var 25% rabat på lige netop Rowan Denim, som skal bruges til denne her. Om jeg er i gang? ... hvad tror du? ;)

Så må Elvira altså lige vente lidt igen. Jeg har ganske vist strikket og strikket og strikket på den de sidste dage, men det er langsommeligt, på pinde nr. 3. Den får et par omgange ind i mellem, så den skal nok blive færdig på et eller andet tidspunkt. Men lige nu er det altså Favour, der prioriteres:)

Trondheim

er en meget hyggelig og smuk by. Turen er endnu en gang gået til det norske land, hvor jeg igen har vikarieret. Denne gang var det så Trondheim. Jeg har været her en gang tidligere, først på sommeren og dengang havde jeg lidt mere tid og fik taget dejlige billeder. Dem har jeg bare ikke nået at få vist jer endnu. Det kan så passende være nu, hvor jeg har været afsted igen, men ikke havde så meget tid til sightseeing.

Byens smukke og imponerende domkirke - Nidarosdomen - ligger lige ned til elven Nidar og der er lange stisystemer og broer rundt langs elven som bugter sig gennem dalen og deler byen på flere måder. Det er meget smukt.

Et fantastisk bygningsværk

Jeg gik langs elven bag om kirken og hen mod den gamle bydel. Det kan næsten ikke beskrives, hvor smukt der var, det er bestemt en by der er et besøg værd.

Herunder er en af de gamle broer, som forbinder den gamle bydel med den nye.

Herunder lidt sommer stemning.

Jeg gik op til en gammel fesning, som lå højt bag den gamle bydel. Herfra var en fantastisk smuk udsigt over byen og den gamle domkirke.

Der er smukt i Norge.

På sådan en regnvejrsdag...

... er der kun én ting der dur

Jeg har brygget en kande thé og lysene er tændt. Jeg holder fri i dag - helt fri:)

Det er et helt år siden jeg købte garnet til Elvira og snart et halvt år siden jeg begyndte på den. Hele sommeren har den bare ligget, men stort set alle andre projekter jeg har haft gang i er færdige, så nu kaster jeg mig over Elvira igen. Mon ikke den bliver færdig en gang. Hvis jeg tager mig lidt sammen, kan det være det bliver her i efteråret, mens farven stadig er højaktuel:)

Fristet igen

Se nu bare på disse to modeller. Den blå hedder Favour og den lyse Joy. De er begge af Kim Hargreaves og der er massevis af andre fristelser i dette katalog. Åhhh! hvor vil jeg gerne have fat i det. Sikken der så skulle strikkes. Det er godt der ikke er så længe til jul, for her er da et oplagt ønske, hvis jeg ellers kan vente så længe. Det vil koste ca. 200,- kr. at bestille kataloget hjem, men så får man også opskrift på 21 modeller. De penge må kunne findes, men man skal jo også have fat i noget garn så... SUK!

Som tiden dog går

For 7 år siden sendte vi denne lille gut afsted på sin første skoledag.

For 4 år siden var det trekløveret her, der havde 1. skoledag

Hvor er det lige tiden bliver af. Nu er de påbegyndt endnu et skole år og det er ikke mange af dem Anders har igen i folkeskolen. Forleden var vi til møde med præsten for at få Anders meldt til konfirmationsforberedelse. Det er da for vildt. Jeg kan jo huske min egen konfirmation lige så tydeligt og tænk, nu er det min ældste søn, der står for tur. Det er simpelthen ikke til at fatte. Jeg synes et skoleår at væk næsten før der er taget hul på det - SUK! De bliver store de børn.

Hun,

som fik denne her i går, blev bare så glad:)

Det uretfærdige liv

Vi er lidt triste for tiden her i huset. Palles bedste kammerats kone har fået cancer. For nogle måneder siden fik hun fjernet skjoldbruskkirtlen og så var det meningen hun skulle efterbehandles med radioaktivt jod for at få bugt med det sidste, som sad meget nær stemmebånd og luftrør. Så nær, at man ikke umiddelbart kunne fjerne det operativt. Hun fik at vide at det ikke var noget problem og at 99% af de som havde denne form for cancer blev helbredt. Der er imidlertid gået flere ting skævt og hun er endnu ikke kommet igang med jodbehandlingen. Bl.a vil hendes infektionstal ikke falde og det har sivet fra operationssåret, så hun har haft dræn inde flere gange. Nu viser det sig så, at hun ikke kan få den planlagte jodbehandling, fordi en scanning har vist, at canceren har bredt sig til lungerne og da det menes at være de samme kræftceller, vil det ødelægge for meget af hendes lunge væv, hvis man giver hende jodet. Der er ikke længere særligt gode prognoser og det er noget rigtig skidt:(

Finito bambino

Så blev den helt færdig den lille køretrøje eller jakke og der blev også til et par små vanter. Jeg er så spændt på at få den afleveret i morgen. Håber jeg kan overtale den vordende mor til et billede af vidunderet, når jakken er taget i brug.

Jeg fandt søde knapper med små pindsvin, hvor jeg også havde købt garnet. Det var i Vadum hos NO. 103. En rigtig hyggelig lille biks, som har alverdens spændende ting. Sjældent har jeg set så meget garn på så lidt plads. Den søde indehaver er ualmindelig hjælpsom og ved fantastisk meget om garn. Hun spinder selv angoragarn og hendes mand laver træknapper og træspænder som kan bruges til bl.a. sjaler. Skulle du have lyst til og mulighed for at kigge forbi hendes lille butik, så holder hun jubilæumssalg fra d. 1. oktober og året ud, hvor hun giver 25% rabat på alle varer. Der kunne nok gøres en god handel eller to. Jeg glæder mig i hvert tilfælde.

Babyjakken

er snart færdig. Jeg mangler bare hætten.

Nu håber jeg min kollega kan li' den. Jeg havde egentlig sagt, at den nok ikke lige blev færdig inden hun går på barsel, men det gør den vist alligevel, så småt noget strik, tager jo ingen tid.
Denne gang er den lavet i Drops Merino extra fine. En superwash uldgarn, som er fantastisk blød og lækker. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver den i det garn. Opskriften er en gammel en, jeg har fået af min mor, som nok har lavet en halv million eller der omkring af denne model:-) hun kan den i hvert tilfælde i søvne, og har modereret lidt i opskriften, så modellen er lidt mere tidssvarende.

Det var så det.

Så skal den vist bare skylles op. Sjældent har jeg brugt rup og stup af hver en tråd, der er kun meget små ender tilbage og dem får affaldsposen.

Opskriften kan downloades gratis her og den er strikket i Fabel fra Drops, ganske som i opskriften. En lækker superwash uldgarn med polyamid. Jeg har lavet den i str. XL og har valgt at lave den 4 cm længere end den er i opskriften og det tror jeg, jeg bliver glad for. Ærmerne er 2 cm længere end i opskriften, og det synes jeg også passer fint. Jeg har brugt 5 nøgler garn.

Lige akkurat nok

Èn meter, det er lige præcis hvad der er tilbage. Så det hjalp med alle de krydsede fingre;) I dag står den på montering og så kan man jo håbe, at nogle af de ender fra opslagningerne er så lange, at de rækker til sammensyning, ellers har jeg nok en lille rest et eller andet, der kan bruges. Bagefter kan man jo glæde sig over, at der ikke skal lægges endnu et halvt eller trekvart nøgle endnu "et eller andet" i reste-skuffen.

Senere på dagen skulle jeg egentlig have været på arbejdet, men jeg er så heldig, at jeg har fået lov til at afspadsere. Så i stedet kan jeg kaste mig over et lille nyt projekt. Det bliver en lille køretrøje, som jeg har lovet at lave for en kollega, som venter sig. Modellen kan ses herunder.

Det er en super skøn model som bare sidder SÅ godt, den er efter min mening et absolut must til et lille spædbarn. Da min Anders var lille havde mormor lavet den til ham. En lille bitte i lyseblå og en lidt større i hvid. De blev brugt igen og igen og igen.

En "uventet" gave

For næsten et år siden tilmeldte jeg mig en sjov lille leg på bloggen. Det var hos Pia, som lovede at man, inden der var gået 365 dage, ville modtage en hjemmelavet gave. Kravene var, som du kan læse her. I dag kom så min gave og hvilken stor overraskelse det lige var:) Tusind tusind tak Pia, jeg er meget glad for gaven og du kan tro den vil blive flittigt brugt og chokoladen nydt - har du også lavet den selv;)

Skulle du nu være rigtig træt af at du ikke vidste om denne lille leg, tager jeg hermed tråden op igen så:

Kig ind på mit gamle indlæg - linket finder du ovenfor - og tilmeld dig, hvis du har lyst til at glæde andre med noget du selv har lavet. For at undgå forvirring, skal du ikke tilmelde dig med en kommentar til dette indlæg, men på det "gamle" indlæg.

Ha' en dejlig dag :o)

Den bliver da vist meget go'

Snart er jeg færdig med min lille jakke og jeg tror den bliver helt god. Det største problem lige nu er, at jeg er bange for at garnet ikke rækker. Jeg har valgt at lave modellen lidt længere end den oprindeligt er og det var i og for sig heller ikke noget problem, rent garnmæssigt, indtil jeg skulle lave ærmerne, for dem ville jeg egentlig også gerne lave lidt længere. Det ene ærme er færdigt - 2 cm længere end oprindeligt, så nu strikkes der løs og måske må nogle af de lidt lange ender klippes af for at lave de sidste par pinde. Vi får se:)

Lækkerier for øje og gane

Aldrig i hele mit liv har jeg spist så vidunderlig en kartoffelmad. Ikke nok med at det var en nydelse for ganen, også øjnene blev fristet. Det er en skøn måde at få sin mad serveret på, for man nyder og nyder, med alle sanser og når man gør det, bliver man hurtigere mæt og spiser ikke så meget. Der var dog plads til en lille hindbærtærte efter kartoffelmaden og jeg er sikker på, at jeg hørte englene synge.

Lækkerierne blev indtaget efter vi havde forsynet os med de sprødeste, friskeste, lækreste (jeg kan blive ved) grønsager og bær vi længe havde set. Er du blevet fristet, så skal du skynde dig. Fristelserne kan fås i Naturbruget Vasens café og de har kun åbent i sommermånederne, men hver dag fra kl. 10 - 18. I år slutter de sæsonen d. 15. august, fik vi at vide.

En dejlig overraskelse

I går formiddags, sagde Palle pludselig, når du er færdig, skal vi lige ud og køre. Ok, sagde jeg, hvad skal vi. Det ville han dog ikke ud med. Vi stoppede hos mine forældre og tog dem med i bilen. Ingen ud over Palle vidste tilsyneladende hvad denne tur gik ud på. Vi kørte syd på - til Rebild. Palle havde hørt i radioen, at der var håndværker- og husflidsdage og mente, det måtte være interessant for min mor og mig at komme ud og se, hvad det gik ud på. Min far var mest med for at Palle ikke skulle kede sig:) Og sikken en dejlig overraskelse. Endnu en grund til at jeg bare elsker den mand:) Der var trædrejere, glaskunstnere, glasslibere, nogle der lavede pergament kort og tasker af foldet papir, damer der sad og lavede strømpenisser osv. osv.

Der var en der sad og lavede disse søde små filtede bamser i nålefilt.

En der lavede sivflet.

Og flere der sad og kniplede.

Specielt Gitte Pedersen, som underviser i kniplingens kunst, fascinerede mig. hun havde lavet de smukkeste veste og tørklæder, kniplet i ganske almindeligt strikkegarn. Nogle havde bildt hende ind at man ikke kunne kniple i almindeligt garn, men hun ville nu prøve det af, og nogle af resultaterne er vist her under. På denne hjemme side, kan du se flere af Gittes modeller. Du skal gå ind under knipling og Orkis, herefter klikke på nederste fane - tørklæder og sjaler, de er fantastisk smukke. Jeg kan bare sige én ting: Jeg vil lære at kniple:)