Så blev det den 24. december

Og jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul

Nu er det snart

Og juletræet er blevet pyntet smukt, med stjerne, kugler, lys og guld. Præcis som det bliver hvert år her hjemme. Jeg er vild med julekugler eller ornamenter kan vi også kalde dem, for langt fra alle er kugler. Mange af dem er købt lige her. En helt fantastisk forretning at komme ind i. Vi kører gerne forbi, de gange vi kører til Østrig. Det er nemlig næsten lige på vejen og der er mange overnatningsmuligheder i og omkring Rothenburg ob der Tauber.

Som det skarpe øje nok har bemærket, så har vi ikke flag på juletræet. En tilbagevendende diskussion Palle og jeg har hvert år. Palle er nemlig vokset op med dannebrog omkring træet og synes det hører til. Jeg er af en anden opfattelse. I min familie har det ikke været en tradition og desuden synes jeg ikke at papirflag passer sammen med mine fine glaskugler og hvad træet ellers er pyntet med. Så vi nøjes med denne fine lille kugle som er pyntet med små dannebrogsflag, det har Palle vist affundet sig med, ellers går han bare ikke lige så højt op i det som jeg gør:) Jeg har dog set disse, som jeg måske kunne overtales til at hænge på træet, hvis jeg eller fik dem, men også kun måske, jeg synes faktisk de er smukke.

Jeg har valgt nogle få ornamenter som er blandt de absolutte favoritter. Det har været svært, for jeg synes de alle er smukke.

Har du også nogle favoritter på dit juletræ eller har du måske flag på og hvorfor?

Taget på færsk gerning

Denne søde nisse er lavet over et stort rødbedeglas. Den står på gulvet i stuen hvert år i julemåneden. Hen under jul, fylder "nissemor" den op med lidt forskellige godter. I år er det juleskum der er fyldt i. Drengene ved den står der og de har lært at spørge pænt inden de tager af godterne, så "nissemor" ved hvornår der er ved at være tid for en refill. Alligevel har jeg flere gange set den stå med låget vippet til side og sagt til drengene, at de lige skal huske at spørge om lov inden de bare tager. Det er ikke mig, det er ikke mig, det er ikke mig, det er altså heller ikke mig lyder det fra dem alle fire. Det er det jo aldrig. Men husk det lige alligevel. I dag hvor drengene ikke var inde, opdagede jeg igen nissen stå med låget vippet til side, og denne gang var synderen endnu i stuen. Én der jo af gode grunde ikke kan spørge om lov, men hun kan lige netop puffe til låget og få snuden ned i glasset. Altså den hund...

Det er i hvert tilfælde et afslørende tandsæt der er i nissen, samt et hundehår:) Og da hun opdagede mig strøg hun ind under sofaen og gemte sig.

Kærlighed

Hvad er kærlighed? Kærlighed er mange ting og kan opleves vidt forskelligt, det beskrives som en varm inderlig følelse af hengivenhed over for et andet menneske.

Der beskrives flere typer kærlighed, nemlig Eros-Kærlighed, der er kærlighed mellem par - hvor en fysisk/kropslig tiltrækning er tilstede og det er ofte den betydning de fleste vil forbinde med kærlighed.

Den anden type kærlighed kaldes Agape-Kærlighed. Det bruges om det at holde af og være knyttet til et andet menneske, især familiemedlemmer eller nære venner. Også kæledyr kan være genstand for kærlighed. I mere overført forstand kan der bestå en slags kærlighedsrelation til ting eller situationer. Her omtales kærligheden ofte mere overfladisk eller metaforisk, som i vendingen "jeg elsker duften af nybagt brød".

Endelig kan der for religiøse mennesker være tale om en kærlighed til Gud, og særligt i kristendommen er næstekærlighed et centralt begreb. Næstekærlighed eller barmhjertighed kaldes også Caritas - hvilket i øvrigt også er navnet på en hjælpeorganisation.

Det at nære en kærlighed til et andet væsen kaldes at elske. Dette er en eksistentiel følelse, som er svær at definere. En person, der elsker, er ofte hengiven, uden undtagelser og uden forbehold. Når man elsker, sætter man sin elskede højere end alt andet. Denne følelse er sandsynligvis den stærkeste et menneske kan opleve, efterfulgt af den modsatte, som er had. Selv om det modsatte af kærlighed efter sigende ikke er had, men ligegyldighed.

Kilde: Wikipedia

Hvorfor nu al den snak om kærlighed. Jo nu kommer vi til sagens kerne.

Forleden morgen kom Frederik og spurgte, om jeg havde nogle gamle smykker jeg ikke længere brugte, jeg ville selvfølgelig gerne vide hvorfor... Intet svar. Mor, har du ikke en ring med en sten der ligner en diamant og hedder noget med c, en du ikke bruger. Hvad er det for en sten du tænker på og hvorfor, spurgte jeg igen... Intet svar. Er det en zirkonia du tænker på, spurgte jeg så, - JA, har du sådan en. Nej, det har jeg ikke, men hvad skal du brugen sådan en til, spurgte jeg igen. Stadig intet svar fra Frederik, men Oliver, som havde fulgt med i samtalen, meddelte at det var fordi Frederik gerne ville give Lucca en julegave. Stakkels Frederik sad med røde ører og kiggede ned i gulvet. Jamen søde lille skat, det var da en ualmindelig sød tanke, men jeg tror, du måske skulle vælge noget andet til hende end en ring. Jeg synes, det er noget man giver hinanden, når man er lidt ældre end I er. Jeg spurgte om pigen har huller i ørerne og Frederik lyste helt op, det har hun. Så jeg lovede at kigge, om jeg kunne finde et par små ørestikkere til hende. Mor, de skal være med blå zirkoner eller hvad de nu hedder, for blå er hendes yndlingsfarve. Jeg fandt de kæreste små ørestikkere med en blå glassten hos Pilgrim og Frederik godkendte dem. De er pakket ind, og vi afleverede dem i går hos Lucca, som også havde en gave Frederik fik med hjem:-) Ak ja den kærlighed har da heller ingen alder. Men det er ganske uvant. Ældste, som ganske vist kun er 2½ år ældre end de andre 3 har aldrig interesseret sig en tøddel for piger, så dette kræver lige lidt tilvending, jeg synes det startet tidligt.

Smukt

Er vist det ord der dækker bedst. Endelig er der kommet sne. Jeg elsker sne og frostvejr og det er her i den mørke tid, jeg elsker den mest, for den lyser så smukt op. Og så dæmper den alle lydende på en dejlig måde - nærmest beroligende, synes jeg.

Det er ikke kun mig der er vild med sneen, Dina tumler rundt, og finder helst de steder hvor der i forvejen ikke har gået nogen. Jeg fik fat i en lille "frakke" til hende i går, men skal vist se om jeg kan få en hel dragt, for hold da op hvor er hendes pels fuld af "snebjælder", når vi kommer ind igen. Og de er umulige at få ud, de skal bare have lov at smelte, men jeg synes hun bliver så kold det bette kræ.

Ja smukt er det, men det var ellers ikke fordi jeg blev udtalt begejstret, da en af mine kolleger, som mødte ind til nattevagt i går, kom og sagde at hun var glad for at hun var nået frem og at hun ikke skulle ud og køre igen foreløbig, for der var spejlglat - tak, sagde jeg bare. Lige så meget jeg elsker sneen og frosten, lige så meget hader jeg at skulle være nødt til at køre i det vejr, men hjem skulle jeg jo og det kom jeg. Jeg kan så bare glæde mig over, at jeg kun skal på arbejdet 2 dage mere inden jul, og i dag skal jeg med bussen, for Palle skal bruge bilen.

Hvordan har du det med sne og frostvejr?

Fin og nyfriseret

Og med et lille lyserødt spænde i hårtoppen, ligner hun jo uskyldigheden selv, men der var ikke gået 10 minutter efter dette billede var blevet taget forleden, før hun lavede narrestreger. Drengene kom og sagde: "mor, Dina laver noget vi tror du ikke bliver så glad for" - de havde ret. Den grønne hat jeg var ved at lave for en kollega var bidt i stykker og garnet var flænset fuldstændig op og filtet sammen. Jeg fik hatten fra hunden og i arrigskab skyndte jeg mig at redde hvad der var tilbage, så jeg fik ikke taget et billede. Jeg måtte pille 5 omgange op, af garn i mindre stykker, og havde selvfølgelig ikke garn nok. Så for at få hatten helt færdig måtte jeg at anvende stumperne. Det kunne trods alt lade sig gøre og jeg ville være træt at at skulle købet et nyt nøgle garn for ungefähr 5 meter. Nu er hatten blevet filtet og det kan ikke ses at der har været bidt lidt i den. Den skal nok blive fin, når den først er blevet pyntet. Jeg er vild med farven.

Snart er det tid til julehilsner

Men først er her lige et stemningsbillede fra forleden, da der blev bagt pebernødder. Jeg havde nogle helt fantastiske hjælpere, de elsker at få lov til at hjælpe i køkkenet og det er med alt lige fra bagning til madlavning. Det sure med opvask osv. tager de også gerne med. Godt for det, for de skulle jo helst ende med at være i stand til at hjælpe sig selv en gang og jeg tror de fleste moderne kvinder sætter pris på en mand der er lidt huslig. Jeg har i hvert tilfælde ikke selv nogen grund til klage.

Efter pebernøddebagningen blev der lagt dej til brunekager, nu hvor jeg var i gang, men så bliver der altså heller ikke bagt mere til denne jul, tror jeg ikke.

Der kom godt med krydderier og mandler i og jeg er sikker på at det er verdens bedste opskrift, den er fra min mormor.

Brunekagerne skal selvfølgelig skæres ultra tyndt og hvad er vel bedre til det end min gamle Raadvad "brødmaskine" eller brødskærer om du vil. Den er helt suveræn til formålet og lige som den gamle Kenwood, så kommer denne gamle Raadvad stort set også kun frem den ene gang om året, hvor der skal julebages.

Skulle du få lyst, så kommer her opskriften på min mormors brunekager:

250 g margarine
250 g mørk farin
1 dl mørk sirup
3 tsk. kanel
1½ tsk. ingefær
1 tsk. nelliker
1 tsk. allehånde
75 g hakkede smuttede mandler
2 tsk. potaske opløst i 1 spsk. vand
500 - 550 g mel

Margarine, farin og sirup smeltes. Krydderierne tilsættes sammen med potaske og mandler.
Massen afkøles. Mel æltes i og dejen laves til ruller som afkøles helt, så de er faste, så er de nemme at skære i helt tynde skiver.

Brunekagerne bages ved 200 grader C. i ca. 8-10 min.

Strikkepause

Midt i alle juleforberedelserne snupper jeg lige en lille strikkepause. Jeg har længe været på udkig efter en trøje til mine drenge, da de flere gange, når jeg sidder med pindene, har spurgt om jeg ikke ville strikke noget til dem. Jeg havde egentlig fundet en Rasmilla model, som jeg havde lidt i tankerne, men den er lavet i uld og drengene er meget sensitive over for noget der kradser, så det er ikke rigtig blevet til noget. I sidste uge kom min mor så og fortalte, at nu havde hun bestilt garn til en trøje til drengene. Hun havde rykket en opskrift ud af et blad for at vise den til mig, men drengene så den lå hjemme hos mormor og havde sagt nøj den er sej mormor, vil du ikke strikke sådan en til os. Så selvfølgelig havde mormor bestilt garn - de drenge kan vist få mormor til hvad som helst:) For at det kan gå lidt hurtigere med at få dem alle fire færdige har jeg så fået lov til at hjælpe;) Her ses forstykket på den trøje Anders skal have.

Midt i det hele kom så også en bestilling på endnu en hat, så den tænkte jeg jeg hellere måtte få færdig først, jeg tror den bliver super smart i denne petroleumsgrønne farve.
Ja, ja, man ligge ikke helt på den lade side, det er godt med en strikkepause. Så må brunekagerne vente med at blive bagt til på søndag, men dejen tager vist heller ikke skade af at ligge et par dage på køl.

Mere julebag

Så blev der fundet lidt krydderier frem

og en, to tre, så blev der tilsat mel, sukker, æg og margarine

Nu står så pebernøddedejen klar og venter på at drengene kommer fra skole om en time, de har nemlig lovet at hjælpe med at trille pebernødder.

Og nu hvor maskinen er kommet frem af gemmerne, så kan jeg jo lige så godt lave dej til lidt brunekager også. Ingen tvivl om at de alle nok skal blive spist og det inden julen er omme.

Vanillekranse

Hvis nogen skulle få lyst, så kommer her opskriften på mine vanillekranse:

375 g mel
250 g margarine eller smør (jeg bruger halvt af hver)
1 stort æg (eller 2 små)
75 g sukker
100 g flormelis
25 g vanillesukker

Vanillekransene bages ca. 15-18 min. ved 160 grader C. (varmluft)

Julebag

Knappen her er startknappen på en vældig gammel sag, som stort set kun kommer frem når det er tid til at bage julesmåkager. Det er min gamle orange og blå Kenwood røremaskine. Den er et arvestykke fra Palles gamle farmor, som vi mistede for godt 8 år siden. Hun var i sine yngre dage fantastisk flittig i køkkenet til både at bage og sylte. Da hun døde, var der ikke andre der var interesseret i maskinen, så vi fik lov til at få den. Hvilken fryd, tænk engang at en maskine, der er så gammel stadig bare køre og køre når den findes frem. Til dagligt står den gemt væk i et skab, ikke fordi en er gammel og grim, men fordi den fylder for meget på mit køkkenbord, og fordi jeg faktisk kun bruger den til julesmåkagerne. Det ville jeg tilgengæld heller ikke ret gerne undvære den til, og jeg har godt med skabsplads.

I dag kom den frem, der er lavet dej til vanillekranse af 1½ kg mel, så den har været på arbejdet. Hele portionen blev dog ikke lavet på én gang, det er skålen trods alt for lille til, men der skal meget til for mine drenge er vilde med vanillekranse, hvilket i øvrigt resten af familien vist også er.

Det var så dejen, vi må hellere få bagt en plade med det samme.

Uhmm! De er blevet lækre. Søde og sprøde og med masse af vanillesmag. Det blev kun til en plade lige nu, for dejen er lidt for blød, den vil nok have godt af at hvile i køleskabet til i morgen.

Men så må jeg vist også i gang fra morgenstunden, så vi kan få fyldt nogle af de gamle kagedåser, som står klar og venter.

Der jules

Jeg er næsten lige kommet hjem fra en tur ind til Aalborg centrum og mine arme er cirka dobbelt så lange, som da jeg tog afsted, men nu er næsten alle julegaverne i hus. Det er dog ikke dem alle der er pakket ind endnu, det vil jeg lige så stille hygge mig med de næste par dage. Da jeg gik rundt inde i Aalborg kom jeg til at gå og fokusere på hvor forskelligt butikkerne pynter deres vinduer her op til jul, jeg kunne ikke lade være med at snuppe et par billeder, bare for at vise forskelligheden, jeg synes egentlig ikke rigtig der er nogle af dem der taler til min juleånd, men heldigvis har enhver sin smag.

Hygge i december

December er for mange forbundet med en masse traditioner. Wikipedia skriver følgende om traditioner: En tradition (lat. tradere overgive), er en procedure, som gentages igen og igen, fra generation til generation, år efter år. For eksempel er det nu en tradition i Danmark og mange andre lande at anskaffe et juletræ i løbet af december måned og evt. danse om det, ved fejring af julen.

Overlevering af skrifter,skikke og ord er en tradition, oftest i religiøs sammenhæng, som nedarves fra menneskealder til menneskealder.

Da børnene var yngre og jeg ikke arbejdede i fast aftenvagt, var det nærmest også en tradition hos os, at vi sad sammen om aftenen og så julekalenderen i tv. Det var rigtig hyggeligt. Særligt da det var Pyrus, der flintrede rundt, han var populær her hjemme. Det er jo med mine vagter desværre ikke en mulighed længere, men hvad gør man så. Drengene er jo efterhånden ved at være så store, at de hellere vil ud og spille bold eller lavet forskellige ting på værelserne sammen med hinanden eller kammerater. Det er også fint, men jeg synes nu alligevel det kunne være rigtig hyggeligt med et eller andet vi alle kan være fælles om. I dagene op til december fandt jeg en bog frem, jeg fik for et par år siden. Vi har aldrig fået den læst, men det bestemte jeg mig for at vi skulle i år. Det er "Hyggen" af Lars-Henrik Olsen. En rigtig julehistorie om en gårdnisse og selvfølgelig i 24 kapitler.

Den 1. december kaldte jeg alle sammen og vi satte os til at hygge med "Hyggen". Mine drenge elsker stadig at få læst en god historie højt og var heldigvis vilde med idéen, så vilde at da jeg i går var på arbejdet, da ringede de ind for at få at vide hvor bogen lå, for far skulle læse for dem nu da jeg ikke var hjemme. Jeg havde egentlig ellers forestillet mig, at vi bare tog to kapitler i eftermiddag inden jeg skal møde, men den gik ikke. Nu kan jeg så sætte mig til at læse 3. kapitel for mig selv, hvis jeg ikke vil gå glip af historien:)

Måske det med en bog bliver en ny tradition for os, hvem ved;)

Har I også traditioner i december?

Bløde pakker...

...behøver bestemt ikke være kedelige. Jeg er netop blevet færdig med en af slagsen

Nu håber jeg så bare, at den falder i svigermors smag. Jeg synes faktisk dette halve mini kongerigr er blevet ret flot i de farver, selv om jeg ikke var helt tilfreds fra starten af.

Smuk frostklar decemberdag

Så smuk en dag som i dag, kræver en god lang gåtur og i formiddags blev Dina og jeg luftet.

Når der nu ikke falder sne, må man nøjes med at beundre denne "sneflok" af hvide snebær, det så rigtig smukt ud og fik mig til at tænke på at det er en skam vi aldrig rigtig får en vinter med en masse sne. Børnene sukker efter det, men det ender nok med at vi må spare op til at tage på en skiferie en gang, så de for alvor kan opleve masser af sne. Indtil da, nøjes jeg med at nyde en dag som denne, jeg elsker frostvejr.

Og Dina elsker at få lov til at løbe uden snor ned ad markvejen i udkanten af vores lille by.

Hun er nysgerrig og suser afsted, men stopper ofte op og venter på, at jeg følger efter hende. Og skulle jeg komme foran, fordi hun er optaget af at "læse avis" på vejen dvs. dufte til hvad hun nu finder interessant, så kommer hun i fuld firespring, når hun opdager, at jeg er kommet lidt for langt end hvad hun føler er trygt.

Jo, vi havde en dejlig og smuk tur i formiddags. Nu er der dømt thé og kalenderlys hygge, mens mørket falder på.