Rundt og rundt

og rundt går det. Rundstykke er det helt rigtige navn til denne trøje. Den er sjov og anderledes at strikke, og så tror jeg også at farven bliver helt god. Lige sådan en cowboybukse-bluse, jeg mangler. Og så maskemarkørerne, som matcher:-) Nu skal de jo ikke blive siddende, men jeg er vist lidt af en matcher, det har jeg i hvert tilfælde fået skyld for mange gange. Pernitten, sirlig og ordentlig. Det har været værre end nu, vil jeg dog lige sige. Jeg kan godt huske at jeg blev mobbet, da jeg flyttede hjemmefra, fordi mine stribede håndklæder lå på snorlige rækker inde i mit skab. Nu har jeg mand, fire børn og en hund, så er der ikke tid til at prioritere den slags og det er nok også godt nok.

Mine fine maskemarkører er et helt kapitel for sig. Jeg fik en fin lille æske i julegave sidste år, indeholdende maskemarkører. Da jeg lukkede æsken op og så dem, anede jeg ikke hvad det var, jeg troede det var øreringe eller noget i den stil, så fint var de lavet. Det var min mor, som havde lavet dem til mig, med lidt assistance fra Anders. Hun er mindst lige så sirlig som jeg eller er det omvendt, for det ligger nok i generne, da min mormor er lige sådan. Nogen gange tror jeg mændene i familien korser sig. Men de må nok leve med vores lille last, det er ikke sådan at lave om på - der skal være orden i tingene.

Lige inden ferien, havde min mor været i gang igen med vire, tang, perler og klemmer og jeg fik lov til at få suppleret min samling med et par stykker. Eller det vil sige, der var frit valg på alle hylder og det var ikke ligefrem let at begrænse sig. Ikke at jeg tror jeg nogensinde får gang i så mange markører på én gang, men jeg kan jo med mit fine "lille" udvalg altid finde nogen der matcher;-)