tirsdag den 4. august 2009

Topstykke på hold

Jeg har brugt tiden på de tyske motorveje med at komme lidt videre med mit Topstykke. Jeg er vild med farven og det er et af den slags håndarbejder man ikke behøver koncentrere sig ret meget om, når først man er færdig med raglanudtagninger og ærmer. Lige nu er det så sådan, at jeg tilfældigt faldt over et lille projekt, som kom lidt på tværs af topstykket. Jeg kunne simpelthen ikke stå for dette søde lille bogmærke og så var opskriften endda ganske gratis, men dog på engelsk. Skulle du få lyst til at prøve, så kan du finde opskriften her. Mit mangler lige lidt frynser nederst og så lidt stivelse, så er det klar til brug og garnet var jeg heldig at have liggende i gemmerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar