fredag den 7. august 2009

Skal, skal ikke.

Dagen i dag er indtil videre gået med ingenting - absolut ingenting. Måske lige bortset fra at jeg tog bussen ind til øjenlægen i formiddags. Jeg fik løftet mine øjenlåg sidste fredag, og skulle have fjernet tråde i dag. På vejen ind til Aalborg kunne jeg lige nå at strikke et par omgange på mit topstykke, som jeg havde med i tasken. Men ellers har jeg da vist godt nok været doven. Nu har jeg næsten helt dårlig samvittighed, men der er heldigvis stadig nogle timer tilbage af fredagen til at være lidt aktiv i. Jeg burde vaske mine vinduer og badeværelserne burde også lige tages..... Men... jeg kunne jo også vælge at fortsætte med at dovne og så måske nøjes med at sætte mig til at strikke lidt..... skal, skal ikke.....

2 kommentarer:

  1. Ja, nu ved jeg ikke hvad det blev til. Men hvis du valgte at strikke, så synes jeg bestemt ikke, at det er dovenskab.

    SvarSlet
  2. Det blev strikketøjet der vandt, Charlotte og jeg nød det. Til gengæld har jeg været ualmindeligt flittig i dag.

    SvarSlet