For pokker da osse

Det er lige godt groft. Jeg har efterhånden lavet så mange par futter, at jeg slet ikke har tal på dem længere, men det er lige godt første gang, jeg har oplevet at garnet ikke vil filte. Tre gang er de vasket og to af farverne er fint filtede, men den lilla vil bare ikke. Åh, jeg bliver så pokkers gal og det er ikke få bandeord, der er kommet ud af min mund.

Fuldstændig slatne er de. Slet ikke tykke og lækre:( Sådan noget p.. Ikke nok med at garnet er spildt, men det er jo heller ikke lige futter man strikke på en halv time.

Heldigvis er det andet par blevet lige præcis som de skal være, nemlig lækre og tykke og helt sammenfiltede.

Shhhh!!!

Han sover endnu. Måske vågner han snart, nu hvor han har fået lov til at flytte ind i vores stue. Det er ganske vist ikke helt december endnu, men jeg er så småt begyndt at finde julepynten frem. På søndag er det jo 1. søndag i advent og når den nu falder inden den 1. december, ja så må pynten frem. Sådan er det her hos os. Jeg elsker december måned og tager gerne lidt forskud på glæderne.

Særligt når sneen fyger om ørerne udenfor og det er koldt som i rigtig frost koldt, så må der lidt ekstra hygge til inden døre og jeg kan bare glæde mig over, at jeg har fri i denne uge:) Jeg har udover at hygge mig med nisserne og englene og hvad der eller ligger i kasserne med julestads også fået tid til at strikke lidt. Favour er igen på hold, for der må laves julegaver. To par futter er det blevet til, de ligger lige nu og filter i vaskemaskinen. I strikkekurven venter garn til en hat og et par luffer.

Jeg tror, jeg tror på engle:)

Jeg har altså noget med engle. Vi kender alle de smukke smukke engle. Jeg er vild med dem.

De findes i så mange forskellige udgaver. Hvor mange af os har ikke haft massevis af glansbilleder med engle. Jeg har i hvert tilfælde.

Et lille udvalg har fundet vej her ved hjælp fra google. I håb om at jeg ikke overtræder nogen rettigheder synes jeg I skal nyde disse smukke billeder.

Hvorfor nu al den snak om engle. Jo, det er jo snart jul og for mig betyder det ikke kun nisser, men i høj grad også engle, det var jo trods alt en engel der fortalte Maria, at hun skulle føde Guds søn og uden ham - ingen jul.

Desuden tror jeg næsten, at jeg arbejder sammen med en engel. Jeg ringede i går i på arbejdet for at give en kollega en besked. En anden kollega tog telefonen og da hun hørte det var mig, var det første hun sagde: Kan du tage min weekendvagt ugen inden vinterferien og vil du have fri juleaften? ...- Jeg havde nær tabt røret, jeg vil tage næsten hvad som helst for at få fri juleaften - hun må da være en engel:)

Jeg ved godt

at mange synes det er surt med sne. Det hæmmer trafikken og er vådt og koldt. Men se engang hvor smukt det er.

Det lyser op i en mørk tid og jeg elsker det. Også selvom vi fik rigelige mængder sidste vinter. Det er altså ikke nok for mig. En rigtig vinter betyder sne og frost i min verden. Nu kan jeg så bare håbe det varer mere end et par dage:)

Det er ikke kun mig der kan li' sneen her i huset. Snemanden her blev lavet i weekenden, hvor vi fik årets første tøsne og der var lige akkurat nok til en snemand:)

Mit bidrag

... til Christuntes give away er færdigt. Her ser I resultatet. Et lille hæklet vuggetæppe i oldemorfirkanter og et lille improviseret prinsesvøb eller kongerige svøb, om I vil, i mini udgave til en kuvøse. Der står i Christuntes "regler", at det giver et ekstra point, hvis man tager billeder med dyr på og jeg er ikke helt klar over om det er tøjdyr eller levende dyr, så jeg har taget både og:)

Til orientering er tæpperne selvfølgelig kommet en tur i vaskemaskinen efter at Dina fik lov til at sidde på dem:) Er du nysgerrig efter at vide, hvor min lille tøj Coton er købt, så kan den fås her.

Huller

De er overalt. I træer, på veje og i humøret. Jeg kan mærke, jeg er i et lille hul i dag. Lidt nedtrykt uden helt at vide af hvilken grund. Bare sådan lidt trist og labil. Jeg tror det er hormonalt, mon ikke vi alle prøver det ind i mellem. Jeg skal nok komme op igen, men der er ingen store armbevægelser fra mig i dag, nu ved I det.

Så er det snart tid...

...til kalenderpakkerne igen. Jeg købte ind til dem for en månedstid siden, da Palle og jeg var i Flensborg. Nu tænkte jeg det må være på sin plads at få nogle af dem pakket ind, inden vi får set os om, er det jo d. 1. december og der skal jo være 96 af slagsen.

Så er det jo en fordel, at man har formiddagene for sig selv, for jeg kan simpelthen ikke sidde og pakke kalenderpakker ind uden at høre julemusik og jeg er ret overbevist om, at resten af familien ville synes det er alt for tidligt. Men ikke jeg, jeg elsker det og det er en fantastisk undskyldning til at finde alle de mange skønne CD'ere frem, jeg efterhånden har. Favoritten er uden tvivl en jeg har haft siden jeg var barn. Det er Poul Bundgaard, Grethe Mogensen og Dragørbørnene der synger og den er en blanding af søde børnejulesange og smukke julesalmer. Jeg kan ikke huske hvad den hedder, men det var oprindeligt et kassettebånd vi havde hjemme, og det var meget slidt. Da jeg flyttede hjemmefra fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne leve uden og min far som har stor teknisk snilde, fik den brændt over på en CD og nu spiller jeg den hver eneste dag i december, ofte flere gange om dagen. Nå ja, så også lidt her i november:)

Lille bitte

Kan du mon forestille dig, hvor små babyer kan være, når de kun når at være i deres mors mave i 23 uger. Jeg kan fortælle dig de er små - bitte små. Faktisk vejer de normalt på det tidspunkt i en graviditet omkring 500 g og måler omtrent 25-28 cm. Den ene af de små tvillinger, jeg så i denne weekend, vejede kun 425 g. Fingrene var tynde som tændstikker og næseborene var ikke meget større end hullerne i en mariekiks. Det er utroligt, at det kan lade sig gøre at holde liv i noget så småt. Jeg for mit vedkommende er ikke helt sikker på, om jeg synes det er etisk forsvarligt, men det er et voldsomt dilemma, når man er blevet så dygtig. Den ene af de små blev da også kun 2 døgn. Den anden levede stadig da jeg tog hjem.

Billedet her over er fra Anne Geddes' hjemmeside. Anne Geddes er en helt fantastisk fotograf, som udelukkende fotografere babyer. Den lille pige på billedet her er født i uge 28 og vejede ved fødslen 680 gram, jeg synes det er et vidunderligt billede. På billedet her under er jeg nøjagtig 23 uger henne i min graviditet med Anders. Jeg tænker bare det må være rædsomt at føde så meget før tid. Tænk engang hvor meget man misser. Jeg ville ikke for noget som helst i verden have undværet min graviditet med Anders, hvor jeg gik tiden ud. Jeg nød hver en dag, men jeg havde selvfølgelig også en nem graviditet.

Det var noget ganske andet, da jeg ventede Oliver, Christian og Frederik. En trillingegraviditet kan ikke sammenlignes med noget som helst andet. Da havde jeg så mange smerter og fyldte i uge 30 nogenlunde det samme, som da jeg havde gået 9 måneder med Anders, så det var faktisk en lettelse at få dem ud. Jeg var jo forberedt på en fortidlig fødsel og det har uden tvivl været en fordel på mange måder, i forhold til de som pludselig uden forvarsel føder præmaturt. Ingen tvivl om at det var en helt almindelig fødsel uden nogen former for komplikationer der var at foretrække og tænk sig så, om man da bare havde et så skønt billede som det her under.

I Norge er der sne

I hvert tilfælde i Oslo, hvor jeg befinder mig. Har snuppet et lille weekend vikariat og er lige ankommet. Heldige mig, så bor jeg denne gang i Gjestehuset Lovisenberg, og her er der computere til fri afbenyttelse. Ikke så ringe endda. Men billeder er ikke lige til at lægge ind, så de må undværes. Jeg skal møde i aftenvagt i dag og i morgen og en dobbelt dag/aftenvagt på søndag, inden jeg flyver hjem igen mandag morgen. Jeg har netop talt med min chef i vikarbureauet, som fortalte at her er tvillinger i uge 23+ et par dage, det er jeg noget spændt på at opleve. For uanset om jeg skal passe en af dem eller ej, så har jeg endnu ikke set så præmature børn, og det må jeg simpelthen, hvis de ellers stadig klarer sig.

Som tiden dog går

Inden længe kan vi skrive den 1. december og så er det jo kalendertid. Men inden vi når så langt, er der jo lige nogle små tæpper til Hvidovre neonatalafdeling der skal være færdige, for jeg vil bare så gerne vinde den Heritage i Christuntes give away:)

Derfor er Favour igen kommet på pauseholdet, og jeg har grebet noget bomuldsgarn. Jeg har valgt at forsøge at lave en mini model af "kongeriget" og det er jeg lidt spændt på.

Vintertræt

Ja, måske lidt. Men jeg glæder mig til jeg skal spise "Mortens and" på kroen i aften og have æblekage til dessert.

Et sjældent tidsfordriv

I dag er det en af de dage, hvor jeg holder absolut fri. Jeg har netop taget hul på min sidste friuge og den skal nydes til fulde. Efter en hektisk weekend, med fødselsdag og et hus fyldt med gæster både eftermiddag og aften i fredags, gæstebud igen lørdag og i byen hele søndag. Så trænger jeg til at slappe lidt af og koble fra. Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg elsker at have gæster. Jeg har jo mange timer alene for mig selv, så det er skønt når jeg kan få snakket og ja, jeg snakker, meget og jeg elsker det, når jeg har muligheden for det:) Men jeg nyder også en formiddag, som i dag, hvor her er helt stille.

Jeg har lånt en bog i bogbussen og det er længe siden jeg sidst har læst en god bog. Jeg foretrækker strikketøjet, men en gang imellem, så er en god bog ikke at forsage. Bogen, Julie af Anne Fortier, har jeg fået anbefalet af en kollega og jeg havde egentlig glemt, at jeg havde reserveret den en gang i sommer. Da der kom meddelelse om at bogen lå til afhentning blev jeg ærligt talt lidt forvirret, men jeg fik den hentet og da jeg læste bagsiden, kunne jeg alligevel godt huske, at jeg havde lavet en reservation. Nu har jeg så kastet mig over den og den lover godt, heldigvis, for ellers ville jeg garanteret ikke få den læst, men kaste mig over strikketøjet i stedet. Det kan også godt være jeg snupper en par pinde mellem kapitlerne, man kan aldrig vide. Det er så skønt at kunne gøre lige som man lyster.

Elleve år og morgen hygge

Sådan en morgen i november kan være ganske hyggelig, specielt når vi fejrer fødselsdag. Oliver, Christian og Frederik blev vækket med fødselsdagssang af Anders og mig. Den blev efterfulgt at morgengaver og lune rundstykker. En rigtig hyggemorgen, med god tid. Ingen tvivl om at de nød det. Sidste år var jeg lidt inde på omstændighederne omkring det at få tre børn på én gang, har du lyst til at læse om det, så kan du tage et lille kig her. Ellers vil jeg i gang med at smøre boller til 12 sultne drenge, som snart invaderer det lille hjem. Ha' en god novemberdag alle I derude:)

Fødselsdagsforberedelser

Der bages boller og chokoladekage, pakkes pakker ind og laves ostelagkage. Foreløbig er det blevet til 3 slags hvide boller. Almindelige theboller, rosinboller og chokoladeboller. Så er der lavet en grov variant og en stor bradepande chokoladekage. I chokoladekagen er der kærnemælk, så den også er svampet og frisk i morgen, hvor den skal serveres for 12 sultne og forhåbentligt glade drenge. Bollerne ligger i fryseren, så de også er friske, når de skal serveres.

Det store hjemmebageri er flittigt i gang, for sådan er det jo, når hele tre drenge fylder år på en og samme dag. De elsker det hjemmebagte og har selv bestilt hvad der skal serveres, så mor her må bare se om hun kan følge med. Derfor er jeg da også startet i god tid, for det er ikke nemt at nå det hele på en formiddag. Ungerne har fri kl. 13 og kommer her hjem lige efter skole, med alle klassekammeraterne. Eller det vil sige, at i år er det kun drengene der kommer med hjem. For som de selv siger, Oliver, Christian og Frederik, så "er der altså sådan et bøvl når pigerne er med". Det var de sidste år, og jeg vil da medgive, at der var noget mere uro og lidt konflikt end de andre år, hvor det kun har været drengene. Jeg glæder mig faktisk lidt. Selv om jeg gerne vil have det overstået, så er det faktisk ret hyggeligt, når de er her.

I morgen aften kommer så noget af familien og nogle nære venner. Her skal der serveres rester fra drengene - tro mig der bør være rigeligt;) Derudover har jeg lavet ostelagkage. Det er første gang jeg prøver det. Børnene tror jeg ganske vist ikke er til det, men de er heller ikke til almindelige lagkager, så jeg syntes ostelagkagerne skulle prøves. Det lover godt. Bunden og ostemassen skulle laves dagen før servering, så det er formiddagen gået med, så er jeg bare spændt på hvordan det kommer til at gå med at få dem pyntet i morgen.

Efterårsonsdag

Hold nu op, hvor det regnede og blæste i morges. Oliver var kommet ind meget tidligt og var kravlet under vores dyner, han havde haft mareridt. Da uret ringede kl. 7. sagde han: Mor er det godt nok din mening vi skal GÅ i skole i det vejr? Søde ven, der er 100 meter hen til skolen, hvordan vil du ellers komme frem, spurgte jeg. Jamen kan du ikke høre, hvilken uvejr det er?... Jo, men så må I have regntøj på. Heldigvis for Oliver og de tre andre, så var regnen stoppet inden de skulle GÅ helt hen til skolen:)

Udsigten fra min stue...

...siger, lidt diset og gråt, men med smukke efterårsfarver

Nu er der gået en uge af min ferie. STOP stop, det går alt for hurtigt. Denne uge er fuld besat. Der skal bages og gøres klar til fødselsdag sidst på ugen. Inden vi når der til er der et par møder der skal overståes, en gang hundetræning, lidt handlen og lidt rengøring. Desuden skal vi jo også have fundet på hvad vi skal have at spise og have det lavet. Puha, det er næsten til at miste pusten over, men mon ikke det går, det plejer det jo. Jeg glæder mig under alle omstændigheder helt vildt til weekenden, for på lørdag skal jeg være i dejligt selskab.