Julebag

Knappen her er startknappen på en vældig gammel sag, som stort set kun kommer frem når det er tid til at bage julesmåkager. Det er min gamle orange og blå Kenwood røremaskine. Den er et arvestykke fra Palles gamle farmor, som vi mistede for godt 8 år siden. Hun var i sine yngre dage fantastisk flittig i køkkenet til både at bage og sylte. Da hun døde, var der ikke andre der var interesseret i maskinen, så vi fik lov til at få den. Hvilken fryd, tænk engang at en maskine, der er så gammel stadig bare køre og køre når den findes frem. Til dagligt står den gemt væk i et skab, ikke fordi en er gammel og grim, men fordi den fylder for meget på mit køkkenbord, og fordi jeg faktisk kun bruger den til julesmåkagerne. Det ville jeg tilgengæld heller ikke ret gerne undvære den til, og jeg har godt med skabsplads.

I dag kom den frem, der er lavet dej til vanillekranse af 1½ kg mel, så den har været på arbejdet. Hele portionen blev dog ikke lavet på én gang, det er skålen trods alt for lille til, men der skal meget til for mine drenge er vilde med vanillekranse, hvilket i øvrigt resten af familien vist også er.

Det var så dejen, vi må hellere få bagt en plade med det samme.

Uhmm! De er blevet lækre. Søde og sprøde og med masse af vanillesmag. Det blev kun til en plade lige nu, for dejen er lidt for blød, den vil nok have godt af at hvile i køleskabet til i morgen.

Men så må jeg vist også i gang fra morgenstunden, så vi kan få fyldt nogle af de gamle kagedåser, som står klar og venter.