Yes! I did it.

Det var med skælvende knæ og bankende hjerte jeg tog bussen i formiddags. Men jeg havde truffet min beslutning, jeg skulle afsted. Og det kom jeg, ikke helt så tidligt, som jeg først havde tænkt, for jeg skulle lige... - Åh, alle de dårlige undskyldninger, men afsted kom jeg. Med bussen ind til Aalborg og direkte over gaden og ind i træningscentret. Så langt så godt. Kan jeg hjælpe med noget, spurgte den unge mand i receptionen. Øhh, jaa, jeg er kommet til at melde mig ind via nettet, men jeg har aldrig været her før, hvordan kommer jeg i gang? Første punkt på dagsordenen var at jeg skulle skrive under på at jeg ville acceptere betingelserne for medlemsskabet. Det er noget med at medlemskortet er personligt og ikke må bruges af andre, hvad der sker ved manglende betaling, til- og afmelding af holdtræning og ikke mindst at man kan pålægges en doping test af Anti Doping Danmark, hvis de skulle komme forbi mens man træner. Næste punkt var indtjekning og forklaring af hvor omklædning og diverse andre faciliteter er og så fik jeg udleveret min helt egen Fitness World sportstaske. Herefter var det bare at komme i gang, så jeg klædte om og gik L A N G S O M T op til konditionstræningsrummet. Det var det jeg blev anbefalet at starte med, da min form nok er i hvad der svarer til minus et eller andet.

Hold nu op alle de maskiner og hvordan er det lige man bruger dem. Jeg gik ned i receptionen og spurgte pænt den unge mand om han evt. havde tid til at vise mig hvordan de forskellige maskiner anvendes, jeg skulle jo nødig få skader allerede den første dag. Det var heldigvis ikke noget problem - jeg så godt han trak lidt på smilebåndet. Hvad må han ikke have tænkt.

Førstvalg blev den såkaldte crosstrainer. Den er god, når man er begynder og ikke har så god form, sagde han. Ok, det skulle jeg nok kunne finde ud af. Op med mig og indstille maskinen til 10 minutter. Min dårlige form taget i betragtning, så måtte jeg nok hellere starte blidt og nøjes med 10 minutter ved hver maskine. HOLD NU OP! Allerede efter 2 minutter havde jeg ondt i alle musklerne i benene og jeg pustede og stønnede. Men jeg fortsatte - YES! og klarede 10 minutter uden at besvime og falde ned. Med sitrende ben, kom jeg ned fra maskinen og med sveden haglende af mig satte jeg mig og tog en lille pause. Jeg indså, at det nok ikke var i dag, jeg nåede alle de forskellige maskiner, jeg tror der var 5 eller 6 forskellige.

Endnu en maskine skulle dog prøves. Det blev en stepmaskine. Jeg tog plads og pludselig stod den unge mand og spurgte om jeg havde brug for hjælp. Jo tak, jeg kunne ikke rigtig få maskinen til at virke. "Det er fordi du skal have belastning på" - nå ja, ok, det burde jeg da have vidst:) "Altså jeg plejer at starte med 20 og nogen gange er det også fint med 8, men du må prøve dig frem". Ok, jeg kunne så kun klare 5...

Nu havde jeg jo stadig lidt rystende ben fra tidligere, så jeg tænkte at 5 minutter måtte være fint. Pludselig stod der i displayet på maskinen: Pas på, pulsen er høj - ja tak, det var jeg ligesom ikke i tvivl om, men at maskinen ligefrem fortæller at man skal passe på, det kom nok lidt bag på mig, for hvordan skal man steppe uden at få høj puls og er det i virkeligheden ikke det der er meningen, jeg må vist huske at spørge om det er fordi man træner uhensigtsmæssige eller noget.
Det var nok for i dag, jeg skal jo gerne kunne gå i morgen, så mig ned og i bad og så med bussen hjem igen. Nu sidder jeg så her med lettere ømme ben og en rigtig god samvittighed. Tænk engang, jeg gjorde det, lyder jeg stolt? Jamen det er jeg også - du skulle prøve:)