Knapperne jeg ikke har fået købt

 ... er behændigt erstattet af en lille ny nål, eller måske skulle jeg nærmere sige to nye nåle. De er nemlig i to forskellige farver og kan således tilpasses det øvrige outfit eller sjaler og tørklæder for den sags skyld. Jeg var så heldig i sidste weekend, at min kære mor havde en kollega der solgt sjalsnåle i forskellige udformninger. Sådan nogle kan jeg da også lave, tænkte min mor og vupti havde hun fået fat i fine nåle til selv-pyntning. Hun forærede mig to af nålene og jeg måtte rode gemmerne igennem for at finde passende perler. Det blev til disse to nåle og jeg er sikker på, at de vil blive flittigt brugt.

TAK MOR !

Kære strikkere! - Jeg bringer en efterlysning

Jeg har det lækreste Lana Grossa garn liggende i en skøn lys lilla farve. Jeg har søgt på Ravelry efter en eller anden idé til hvad jeg kan lave af de dejlige garn.

Jeg fandt denne model, som jeg har forelsket mig i. Den er fra et af Lana Grossas strikkehæfter nemlig Cotone nummer 1, som er vist herunder og faktisk har netop den model på forsiden.

Mit spørgsmål er nu om der tilfældigvis er én her i blogland, der ligger inde med dette strikkehæfte, som vil sælge mig det. Eller måske har kendskab til hvor jeg kan få fat i det. Jeg håber meget en eller anden kan hjælpe mig.

Faktisk forekommer det mig, at jeg har set det pågældende strikkehæfte i Lana Grossas garnforretning i gågaden i Flensburg. Det er ikke mere end godt en måned siden vi var i Gråsten på vinterferie. I den forbindelse tog vi en dag til Flensburg og jeg var inde i forretningen. ØV! Hvorfor købte jeg ikke det hæfte. Måske jeg skulle prøve at se, om jeg kan finde telefonnummeret til forretningen i Flensburg i håb om, at de stadig ligger inde med det og evt. vil sende det til mig.

Jeg vil ønske en af jer kan hjælpe mig :)

Nem hyggestrik

Jeg har gang i det nemmeste hyggestrik, jeg længe har lavet. Et lille sjal/tørklæde set hos Gittemay og fundet på Ravelry. Jeg er sikker på det bliver lækkert. Farven er lidt utraditionel for mig, men jeg bruger ofte cowboybukser og det kommer til at passe perfekt sammen med dem. Jeg strikker i kunstgarn fra Hjertegarn, men har set billeder at sjalet lavet i zauberball, og andre forskellige strømpegarner. Det er vist kun fantasien der sætter grænser.

Derudover kan jeg da lige fortælle at min kusine endelig har født sin lille datter. Det blev natten til i går og det endte desværre i et kejsersnit. Men de har det begge godt og min kusine blev rigtig glad for det lille sæt jeg havde strikket.

Sommertid

Så er den her igen, sommertiden. Ingen tvivl om at det er en skøn tid vi går i møde, med mere udeliv og havehygge end i den mørke tid. Jeg er bare ikke til det der med at skulle stille uret. Specielt ikke her om foråret, hvor vi kommer til at mangle en time. Det er simpelthen utroligt. Jeg kan mærke det i kroppen i flere uger efter. Hold nu op, det var svært at komme op i morges, da uret ringede og drengene, som plejer at være oppe før en vis mand får sko på var også sværere at vække end normalt. Jeg har aldrig rigtig forstået formålet... Nå, men uanset hvad, så er foråret i fuld gang og i min have blomstrer de smukkeste Krokus. På dem kan jeg se, at vinteren ikke har været så lang i år, for de har været fremme tidligere end de var sidste år. Billedet her under er taget sidste år i april. I år er der mange flere og de har allerede stået længe og lyst fint op. - I LOVE IT !

Var det virkelig så slemt?

Det var det måske ikke, men jeg blev så forskrækket og kunne ikke falde i søvn igen.

Kender du det? Der er ro i huset, alle sover og du er lige ved at falde i søvn, så ringer telefonen. Man flyver op, er helt rundt på gulvet og adrenalinet suser rundt i kroppen.

Sådan var det hos os kl. 23.30 i aftes. Først én mobiltelefon, da den ikke blev taget, så gik der to-tre minutter og så ringede den næste mobiltelefon. Jeg nåede at tage den og sagde bare: "Hallo...". I den anden ende lød fnisen og et "hvem er det?" Jeg svarede: "hvem er du?" og linien blev afbrudt. Oprevet som jeg var "krakkede" jeg nummeret og fandt ud af det tilhørte en af pigerne fra Oliver, Christian og Frederiks klasse. Jeg besluttede resolut at sende en SMS til forældrene hvor jeg bad dem om at tale med deres barn om at det ikke var ok at ringe til andre så sent på dagen.

Der gik over en time inden jeg var så meget i ro, at jeg kunne falde i søvn igen.

I formiddags mødte jeg så tilfældigt faren, til den pige der havde ringet, da han ser mig, siger han: Var det virkelig så slemt?...

For mig var det. Jeg har en gammel mormor på næsten 87 og min far er hjertesyg og har lige været indlagt, godt nok ikke med hjertet denne gang, men alligevel. Jeg har altid lært og forsøger at lære mine børn, at man ikke ringer til andre sent om aftenen, med mindre det er MEGET vigtigt, så jeg blev forskrækket. Det kan da godt være jeg overreagerede, men jeg synes faktisk ikke det er ok 12 årige ringer til hinanden kl. 23.30 om aftenen, heller ikke selv om det var fredag.

Klar til aflevering

Det lille babysæt er blevet færdig og klar til aflevering, så nu kan min kære kusine bare ringe og fortælle at fødslen er vel overstået. Barselsgaven er klar. Hun havde faktisk ringet til mig i går og selvfølgelig skyndte jeg mig at ringe tilbage, men det var falsk alarm, for hun ville bare høre til min far:-) Næste gang jeg høre fra hende vil jeg tro det er for at fortælle hun har født, hun er ved at være utålmodig og har fået at vide, at hvis hun ikke har født inden næste fredag, skal fødslen sættes i gang. Jeg håber for hende at hun føder spontant inden da.

Det lille strikkede sæt er fra et Sandnes strikkehæfte. Lanett Superwash Nr. 8 Baby 0-4. 9810. Jeg kan ikke huske hvornår jeg har købt det, men det er bestemt ikke helt nyt. Nok fra da mine egne drenge var helt små, vil jeg tro.

Jeg har strikket str. 0-1 måned.

Sættet er strikket i 100% merino superwash, Katia for Baby. Det er super blødt og lækkert. Jeg har strikket på p. 2 og 2½ og har brugt 120 g, altså ca. 2½ nøgle garn.

Jeg synes absolut det er et anvendeligt sæt som er meget sødt og klassisk. I samme opskriftsamling er der også smækbukser/sparkebukser, en lille kjole og et tæppe, men trøjen og huen og sokkerne er jeg sikker på alle vil kunne lide.

Altså helt klar til aflevering, så skal jeg bare lige overveje hvad mit næste projekt skal være. Indtil jeg er sikker er det lappestrik, men først når jeg har gjort rent.

Hyggeligt initiativ

På min afdeling har en af sekretærene fået den idé, at man ca. én gang om måneden lader sin madpakke blive hjemme og så i stedet skriver sig på en liste til at medbringe fælles mad til frokost ta'selv bord. Alle behøver dog ikke medbringe noget hver gang. Man må gerne skrive sig på til bare komme og spise med, mod betaling af et fast beløb. Ellers bliver der alt for meget mad. Som fast aftenvagt er det i sagens natur sjældent jeg har deltaget i disse frokoster. I dag var der dog personalemøde og min far er blevet indlagt, så jeg tænkte jeg kunne slå flere fluer med ét smæk. Først hygge med kolleger over frokost, så personalemøde og som afslutning et besøg hos min far. Alt sammen i samme hus. Det var da smart. Så kunne jeg endda nå at medbringe en frisk salat til bordet og det blev den viste.

Skulle du nu lige sidde og tænke at den ser lækker ud, så kan jeg fortælle, at den er SÅ lækker. Jeg har ikke en opskrift på mål, men du må gerne vide hvilke ingredienser der er brugt, hvis du skulle have lyst til selv at slumpe dig frem:-)

Jeg har brugt:

Bulgur kogt med en grøntsags bouillonterning.

Forårsløg i skiver.

Sukkerærter i skiver

Grønne asparges i skiver

Fine ærter

Disse ting vendes sammen med grøn pesto og lægges oven på en bund af blandet salat. Over det hele lægges feta eller salatost og så....

Velbekomme :-) 

Myreflittig

Det er han, og jeg elsker ham for det. Jeg tror man skal lede længe efter en mand som min. Jeg ved godt jeg har været heldig. Lige nu er det gulvet i udestuen, der er et af hans projekter.

Da vi for snart 13 år siden købte huset, lå der et "langhåret" tæppe på gulvet i udestuen, det fejlede ikke noget og selv om det var upraktisk lod vi det ligge. Så kom der en orkan i 2003 - tror jeg nok det var - og taget blev revet af vores udestue. Forsikringen dækkede skaderne incl. et nyt tæppe, som blev ødelagt af regnen der fulgte med uvejret. Det fortrød vi dog hurtigt, for der gik ikke ret lang tid, før luven blev svedet af solen. Der hvor solen brændte hårdest var tæppet nærmest helt smeltet. Sidste sensommer blev der så revet hul et par steder og det så herrens ud. Nu står udestuesæsonen atter for døren, og manden i huset er meget beslutsom og handlekraftig, når han først har besluttet sig. Det smeltede, hullede tæppe blev revet af og der blev købt klinker. Mens jeg har arbejdsuge, så hygger han sig med at lægge klinker. - Og jeg - ja, jeg glæder mig til at tage udestuen i brug lige om lidt.

Grå torsdag

Desværre afspejler den også min energi, som er absolut på nulpunktet. Hrrpff! Det er den tid på måneden, jeg havde det godt på fornemmelsen, for de sidste par dage har jeg haft ualmindeligt svært ved at finde mine pædagogiske evner. Jeg har været nødt til at fravælge en patient og det gør jeg ellers ikke gerne, men man må kende sine begrænsninger og hun er uden tvivl bedre hjulpet af mine kolleger, i disse dage. I visse tilfælde skal man altså have en ualmindelig god tålmodighed i mit job. Det har jeg som oftest også men ikke lige i disse dage. Heldigvis har jeg da ikke hovedpine denne gang. Det må vist være nok navlepilleri for nu. Jobbet kalder. Kom nu, Charlotte - TAG DIG SAMMEN!!!

Herlig underholdning

Mangler du en sjov bog, så skulle du overveje "Rygtet vil vide" af Jill Mansell. Den er hylende morsom. Flere gange måtte jeg tage mig selv i at grine højt, mens jeg læste bogen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er til krimier, så derfor kan det være lidt svært at finde hyggelige, sjove bøger, for det er som om, det de fleste læser og anbefaler netop er krimier. Hvis du som jeg heller ikke er til det kriminelle, så kan jeg varmt anbefale bogen her. I korte træk handler den om Tilly, der er blevet forladt af sin kæreste og impulsivt siger sit job i London op for at begynde på en frisk i den lille by Roxborough, hvor hendes bedste veninde bor. Hurtigt finder hun ud af, at hun er havnet i et morads af sladder, intriger og benhård rivalisering om de mest eftertragtede mænd - ikke mindst den charmerende Jack Lucas. Han er uimodståelig, har et forfærdeligt ry som kvindebedårer og Tilly beslutter at holde sig på lang afstand. Det kommer hun ikke altid helt heldigt afsted med:-))

Godt på vej

Et lille ærme mangler og så halskanten. Det må jeg vist få lavet i dag. I hvert fald det jeg kan nå inden en ny vagt uge kalde. Dejligt jeg har mine formiddage hjemme, hvor der er mulighed for at nå lidt strik. I dag er der ikke så mange andre pligter, så der kan nok blive tid til strik. I sidste uge måtte jeg bukke mig i støvet for en slem maveinfektion. Onsdag nat startede det og selv om jeg var totalt tømt for maveindhold i løbet af torsdag formiddag og der ikke kom noget hverken den ene vej eller den anden vej efterfølgende, har jeg brugt stort set både torsdag og fredag samt weekenden på at komme oven på igen. Føj, hvor jeg hader den slags. Jeg er overbevist om, at det må være noget jeg har spist, for ingen andre har taget turen efter mig - heldigvis. Nu er kræfterne ved at vende tilbage og maven fungerer nogenlunde igen selv om appetitten stadig er noget nedsat. Var denne infektion ikke kommet på tværs, var jeg sikkert færdig, men mon ikke jeg når det. Om ikke andet, så må hue og sokker efterleveres.

Godt på vej

Jeg ved godt jeg skal vælge mine kampe og det gør jeg også som oftest. Men ind i mellem giver mine poder mig grå hår i hovedet. Lige for tiden er jeg fuldt over bevist om, at jeg er fuldstændig gråhåret inden jeg fylder 45 - og det er der ikke så pokkers mange år til.
Med én godt inde i puberteten og ikke mindst tre godt på vej, må jeg godt nok sluge nogle kameler fra tid til anden.
Det er egentlig ikke så slemt med Anders lige nu, han bliver snart 15 og er ikke så humørsyg længere. Over for ham, skal man bare have argumenterne i orden, så kan han for det meste godt følge fornuften, især når også hans argumenter bliver hørt. Men de tre yngste... HOLD NU OP! Jeg skal da lige love for de er humørsyge. Som regel ikke alle på én gang - heldigvis.

Lige for tiden er det oprydning der fylder på programmet. Oprydning er nemlig en by i Rusland. Det er en fast aftale, at fredag rydder man op på sit værelse de andre dage skal der bare være rytteligt, så man kan komme ind, uden af falde og brække benene. Men fredag er rengøringsdag og det er ikke nemt at støvsuge, når gulvet flyder. Jeg er glad for, at fødevaremyndighederne ikke kigger forbi på uanmeldt besøg - de værelser ville helt sikkert bliver lukket med det samme med en stor seddel sat uden på, hvor der kommer til at stå - SUNDHEDSSKADELIGT, adgang på egen risiko!!!

Jeg forstår ikke, at man ikke bare kan sætte tallerkener og glas i opvaskemaskinen, når man er færdig med at bruge dem, eller hvorfor det er så svært at lægge sit snavsede tøj i vasketøjskurve, når man ved man ikke skal bruge det før det er vasket. Jeg forstår heller ikke hvordan helt rent tøj, der egentlig skulle lægges ind i skabene, havner på gulvet og så pludeslig ligger i vasketøjskurven igen... For ikke at tale om hvad der ellers ligger og flyder rundt omkring - SÅ RYD DOG OP EFTER DIG SELV!!! Hver gang kommer sætningen: Jamen det er ikke mig der har brugt den sidst. Eller det er ikke mit.

De, som kender mig, ved, at jeg virkelig har flyttet mine grænser efter jeg har fået børn. Jeg er og har altid været ordens menneske. Til tider, vil jeg godt indrømme, på grænsen til det ekstreme. Da jeg flyttede hjemme fra blev jeg moppet fordi mine håndklæder lå i sirlig orden med alle striber nøjagtig over hinanden. Glassene i mine skabe vendte alle med teksten den samme vej og bestikket lå pænt på rad og række - ja smil du bare, men sådan var jeg. Det er nok også derfor jeg ind i mellem strammer masken og partou vil have at der skal ryddes op rundt omkring. Jeg trives ikke ret godt i rod. Det generer mig ikke, at der ligger lidt støv hist og her, men helst ikke rod.

Sådan kan det gå

Det er ikke så ofte jeg strikker på de helt tynde pinde, men den lille babyjakke til min kusines kommende baby skal strikke på nr. 2½, så jeg måtte ud og investere i går. Jeg var faktisk begyndt på mine gamle bambus pinde, men det gik bare slet ikke. For det første var det almindelige pinde og ikke rundpinde og for det andet gik det alt for sløvt. Så af sted til garnhandleren det gik og hvad skete der så...

Jeg har jo forelsket mig i Gittemays vingefang og inden jeg var kommet ud på gaden igen lå der sørme et lækkert nøgle garn i posen sammen med min nye rundpind. Så må vi jo bare se hvor længe der går inden det er forvandlet. Tørklædet kan ses i de skønneste farver lige her.

Jeg strikker ellers næsten aldrig i blå farver, for jeg synes ikke de klæder mig, men jeg mangler ofte et tørklæde der kan bruges sammen med cowboybukser, så jeg håber det går.

Jeg zumber i dag

Efter en lang arbejdsuge skal en friuge nydes på den helt rigtige måde. Helt nøjagtigt har jeg haft 7 vagter eller knap 58 timer. Det er efter eget valg, så jeg skal ikke klage, men det ER mange timer og første fridag bruges som regel til absolut ingen ting. Sådan er det også i dag. Jeg zumber. Med strikketøj, the og et par afsnit af Lykke, jeg endnu ikke har nået at se. Jeg nyder rigtig meget mine friuger, så de lange arbejdsuger tages i stiv arm, jeg ved jo hvad der venter bagefter:-)

I dag er der fundet frem til nyt strik. Min kæreste kusine venter sig. Hun er lige blevet 40 og det er hendes første barn. Hun ved det bliver en pige og vil rigtig gerne have noget hjemmestrikket. Jubii! Jeg skal strikke lyserødt babytøj, kan slet ikke huske om jeg nogensinde har gjort det før. Men jeg har lidt små travlt, for hun har faktisk termin lige straks.

Et par småprojekter og en dræber

Ind i mellem får jeg da lidt strikket, selv om det ikke er meget. Lige efter nytår lavede jeg de fine pulsvarmere jeg fik i værtinde af en kær veninde nytårsaften. I følge opskriften skulle der egentlig kun have været tre rækker mønster, men jeg syntes det var lige lidt nok og der var rigeligt med garn i pakken, så de blev dobbelt så lange og det har jeg bestemt ikke fortrudt. De er så skønne og varmer dejligt.

Lige nu har jeg gang i et lille "ind i mellem" projekt. Det er Gregorys tørklæde af Isager og du kan finde opskriften lige her. Det er oprindelig strikket i Isagers alpaca 2. Jeg strikker i Spire fra Gjestal, som jeg fandt billigt i Gråsten. Det er simpelt og nemt på tur eller tv strik. Det er dejligt med lidt afveksling fra mit dræberprojekt - lappeplaiden.

Det er så længe siden jeg begyndte på det, jeg kan snart ikke huske hvor længe, men på godt ét år har jeg kun fået lavet 13 lapper. Ca. én pr. måned, det er vist for lidt. Særligt nu, hvor vi har fået nye sofaer. Plaiden kommer til at blive SÅ flot på den sofa, men 24 lapper er altså kun halvdelen af hvad der skal være... Der kommer jo til at jo to år inden jeg er færdig, hvis ikke jeg sætter hastigheden betydeligt i vejret. Så kom nu Charlotte, kom frisk til strikkepindene!!!