onsdag den 28. marts 2012

Nem hyggestrik

Jeg har gang i det nemmeste hyggestrik, jeg længe har lavet. Et lille sjal/tørklæde set hos Gittemay og fundet på Ravelry. Jeg er sikker på det bliver lækkert. Farven er lidt utraditionel for mig, men jeg bruger ofte cowboybukser og det kommer til at passe perfekt sammen med dem. Jeg strikker i kunstgarn fra Hjertegarn, men har set billeder at sjalet lavet i zauberball, og andre forskellige strømpegarner. Det er vist kun fantasien der sætter grænser.

Derudover kan jeg da lige fortælle at min kusine endelig har født sin lille datter. Det blev natten til i går og det endte desværre i et kejsersnit. Men de har det begge godt og min kusine blev rigtig glad for det lille sæt jeg havde strikket.

4 kommentarer:

  1. Dit tørklæde ser ud til at blive rigtig smart.;)

    SvarSlet
  2. Dejligt at høre, at den lille pige er kommet godt til verden. Også selv om det krævede kirurgernes hjælp.

    Jeg har kigget på dit tørklæde, men jeg går ud fra, at opskriften er engelsk, når du har fundet det på Ravelry. Og det er desværre ikke noget, jeg har turde kaste mig ud i.

    SvarSlet
  3. Tak, Helvig.

    Susanne, du kan roligt kaste dig ud i det, det er SÅ nemt, når du først er i gang behøver du faktisk slet ikke opskriften. Jeg hjælper dig gerne i gang:-)

    SvarSlet
  4. Det tørklæde har jeg også haft kig på. Det er mægtig fint til flerfarvegarn!

    SvarSlet