fredag den 16. marts 2012

Myreflittig

Det er han, og jeg elsker ham for det. Jeg tror man skal lede længe efter en mand som min. Jeg ved godt jeg har været heldig. Lige nu er det gulvet i udestuen, der er et af hans projekter.

Da vi for snart 13 år siden købte huset, lå der et "langhåret" tæppe på gulvet i udestuen, det fejlede ikke noget og selv om det var upraktisk lod vi det ligge. Så kom der en orkan i 2003 - tror jeg nok det var - og taget blev revet af vores udestue. Forsikringen dækkede skaderne incl. et nyt tæppe, som blev ødelagt af regnen der fulgte med uvejret. Det fortrød vi dog hurtigt, for der gik ikke ret lang tid, før luven blev svedet af solen. Der hvor solen brændte hårdest var tæppet nærmest helt smeltet. Sidste sensommer blev der så revet hul et par steder og det så herrens ud. Nu står udestuesæsonen atter for døren, og manden i huset er meget beslutsom og handlekraftig, når han først har besluttet sig. Det smeltede, hullede tæppe blev revet af og der blev købt klinker. Mens jeg har arbejdsuge, så hygger han sig med at lægge klinker. - Og jeg - ja, jeg glæder mig til at tage udestuen i brug lige om lidt.

3 kommentarer:

  1. Det ser minsandten også fristende ud med det fine gulv i udestuen.

    SvarSlet
  2. Det ligner den perfekte løsning. Og det er altså skønt med en handy man. Jeg ved det, for jeg har en selv. God lørdag til dig Charlotte.

    SvarSlet