Det er ikke kun skoven der falmer

Jeg var lige i haven med Dina og fik øje på denne sommerfugl, som uden tvivl har været rigtig smuk engang. Nu er den, ligesom meget andet så småt er ved, falmet. Endnu et af naturens smukke fænomener. Det er ikke kun mennesker der bliver grå i livets efterår, sommerfugle gør det åbenbart også, jeg har bare aldrig lavt mærke til det før, har du?

Mens jeg beundre sommerfuglen er Dina blevet færdig med sit nødtørfte og ligger sig til at vente på at jeg bliver færdig, så hun kan komme ind og sove videre, det bruger hun nemlig stadig det meste af formiddagen på. Jeg bliver imidlertid fristet af det smukke efterårsvejr og sætter mig lidt på kanten af terrassen for lige at nyde solen lidt, inden jeg skal igang med dagens gøremål. Jeg når kun lige at få mig sat, så kommer den lille uldtot listende og sniger sig op på mit skød. Der sad vi så sammen og nød lidt solskin. Jeg nyder så meget at have fået lidt selskab i mine stille formiddage, hvor resten af huset er på arbejdet og i skole.

Må jeg godt være her?

Jeg kan vist godt ligge mig til rette.

Det er da vist det, man kalder en skødehund:-)