fredag den 11. september 2009

Blandede følelser

Så blev det lige til endnu en dobbeltvagt. Sidst på aftenen i aftes fik vi melding om et barn, hvor mor var under mistanke for influenza A (H1N1) også kaldet svineinfluenza. På grund af det, skulle barnet isoleres på en anden afdeling end vores. Det kunne jo blive fatalt, hvis "vores" små pus bliver smittede. Men hvad der ikke lige var taget højde for var, at der skulle følge en sygeplejerske fra vores afdeling med for at passe barnet. Da det var sent på aftenen, var det ikke muligt at nå at få en vikar til natten - jeg trak det korteste strå. Det betød en nattevagt oven i min aftenvagt og så på intensiv, hvor "vores" isolationsstue lå. Jeg måtte iklæde mig beskyttelse (til en hedetur) hver gang jeg skulle tilse barnet. Og det gik hverken værre eller bedre end at jeg også måtte tage mig af moren til barnet. Men det er spændende med udfordringer, nu håber jeg så bare at prøverne på både mor og barn er negative. Jeg frygter efteråret.....

En ting havde jeg dog glemt. Jeg skulle til dyrelægen med Dina i dag, hun skulle vaccineres og have sundhedstjek. Så jeg måtte pænt så op kl. 12, efter kun fire timers søvn, gab!

Nu er det så overstået og hun fik naturligvis kun ros og reagerede faktisk næsten ikke på at på det lille prik.

Min dobbeltvagt er dog ikke så skidt, at den ikke er godt for noget. Jeg har fået lov til at holde fri for min aftenvagt i dag og det er skønt, for så kan vi komme til oldemors fødselsdag. Hun bliver nemlig 84 år i dag og det vil vi nødigt misse.

5 kommentarer:

  1. Hold da op Charlotte, det var noget af en vagt. Jeg er spændt på hvordan efteråret kommer til at foregå, jeg troede egentlig at der var afsat personale til isolationsstuerne.

    SvarSlet
  2. Pyha, det lyder hårdt, Charlotte, at du kan blive pålagt en dobbeltvagt med så kort varsel. Og så endda én, der er så krævende. Men det lyder som om, du er glad for dit job og tager den slags i stiv arm - det er meget flot. Tillykke med den lille præmiehund - hvor ser hun dejlig ud.

    God lørdag til dig!

    SvarSlet
  3. Madame, jeg ER rigtig glad for mit arbejde det er det helt rigtige for mig. Men dobbeltvagterne er ikke det bedste jeg ved. Det eneste positive der er at sige om dem, det er at vi får en ok overtidsbetaling:-)

    Lene, det troede jeg også, men vi kan jo ikke vide, hvornår der bliver meldt influenzasuspekte og vi var heller ikke helt klar over, hvordan det lige skulle gribes an rent bemandingsmæssigt, sådan er det vel med uvante situationer - forhåbentlig kommer det til at glide gelinte hen over efteråret:-)

    SvarSlet
  4. Godt at du fik lidt ud af din dobbeltvagt, det er godt at vi har nogen som dig :-))
    Jeg håber at vi kommer igennem efteråret og vinteren uden alt for mange influenza A tilfælde. Rigtig god fødselsdag til din oldemor.

    SvarSlet
  5. Tak Bebiane. 84 år det er noget af en aldre. Godt vi stadig har hende oldemor (børnenes vel at mærke:-)) og at hun er super frisk, bortset fra gigt alle vejne. Hun passer stadig gerne vores børn og de elsker hende.

    SvarSlet