Jeg har været på kursus. Et helt igennem
fantastisk kursus. Det handlede om tidlig relationsdannelse og tilknytning. Når man arbejder med bitte små
præmature (for tidlig fødte) børn, er det umådelig vigtigt at man bliver klar over, at denne tidlige relationsdannelse kan have store konsekvenser for det lille barn. Det er bestemt ikke let at være nybagt mor til er
præmaturt barn. Den første tid efter fødslen er præget af angst, frustration, bekymring og sorg ja i det hele taget en meget følelsesmæssig
rutsjetur De første 2 måneder af barnets liv, har barnet brug for hjælp til at opbygge struktur. Det drejer sig om hjælp til søvn,
vågenhedsregulering og koncentration. Barnet får trøst gennem tæt kropskontakt og for at barnet skal føle sig trygt skal kroppen være tryg. I denne periode har barnet således brug for tæt kontakt og forældrenes øjenkontakt, idet det er her følelser udvikles og mødes. I mange tilfælde er det i netop de to måneder børnene er indlagt hos os. Og hvad nu, når forældrene er i følelsesmæssig ubalance. Det kan være meget vanskeligt for forældrene at tilknytte sig til barnet og vi får her en stor rolle i forhold til at hjælpe forældrene med denne tilknytning.
Et helt fantastisk spændende emne. Vi fik på vores kursus opfrisket lidt teori om
bl.a. Anthonovsky og
Stern og det var bestemt heller ikke
uinteressant. Jeg husker begge de herrer fra sygeplejestudiet, men de har en helt anden dimension, nu, hvor man kan henlede eksempler, der er direkte forbundet med deres
teorier Spændende - siger jeg bare.
Særlig spændende var det også for mig, fordi jeg jo selv har stået i situationen, som mor til mine
præmature trillinger. De blev født 10 uger for tidligt, for snart 10 år siden. Selv om der er sket meget især rent teknisk på vores
neonatale afdeling, hvor jeg har været ansat de sidste 3 år, så ændres der ikke ved det faktum, at
tilknytningen er ekstremt vigtig og stadig kan være lige svær, da angsten, bekymringerne og frustrationerne kan blokere for moderfølelserne.
Jeg tror jeg har været heldig. Mine dengang meget små
præmature drenge er vokset op til nogle ualmindeligt kærlige og
empatiske drenge, men vi forsøgte også dengang, på trods af svære dage, at opnå en god tilknytning
bl.a. ved at lade de små ligge hud mod hud så ofte det var muligt.
.JPG)
I praktisk sygepleje har vi vores teoretiske værdier i rygsækken - vi er nok ikke altid bevidst om det - hvor er det dejligt, at du så har fået muligheden for kursus med friske input både mht de gamle teorier, men også fagspecifik teori. Og tænk, I havde jo ikke kun 1 præmaturt barn, men hele tre! Dejlige billeder.
SvarSletHvor er det dog fantastisk at tænke på - især når man ser de 3 rødder i dag :-))).
SvarSletDet må have været utrolig barsk - og uden at gøre mig for klog, så tænker jeg, at det må være helt vanvittigt vigtigt med den tidlige tilknytning. Fordi den bliver 'forstyrret' af maskiner og teknik og alt muligt andet. En kæmpe opgave - som det ser ud til, at I fik løst perfekt :-))))
KH Gittemay
Charlotte, du har ret, jeg tænker i hvert tilfælde ikke så meget over teorien i det daglige, men anvender den jo nok ubevidst i mange situationer alligevel.
SvarSletJa, Gittemay, det har været barskt i perioder, men tak for rosen, vi har I hvert tilfælde forsøgt og det er da vist ikke gået helt skævt:-)