En trist dag

Jeg har kendt et helt fantastisk menneske. Jeg skriver har kendt, for hun der desværre afgået ved døden i dag. Det er så trist.

H. fik konstateret lymfekræft for et par år siden og gennemgik en skrap behandling. Hun klarede skærene og levede efterfølgende et aktivt liv med sin mand og deres to drenge. Hun var i mange år formand for ungdomsudvalget i vores lokale fodboldklub og hun har i den forbindelse trukket et ualmindeligt stort læs og altid med et smil på læben og et glimt i øjet. Fantastisk livsglad og altid i godt humør. Selv da hun fik kræft, tog hun situationen roligt og spøgte i perioder med sin sygdom. Sidste vinter var hun desuden hjælpetræner på den yngstes håndboldhold.

I foråret skulle H's ældste konfirmeres og festen skulle holdes hjemme. H. stod selv for hele planlægningen, inkl. hjemmelavede invitationer, bordkort og madlavning. Hu nød det i fulde drag og var i sit es. Få dage før konfirmationen måtte hun ned med nakken igen. Hun blev indlagt med akut leukæmi og blev lagt i koma, hvor hun lå i næsten en måned. Ingen troede hun ville overleve denne gang, men H trodsede alle med sin ukuelige livsvilje og kom hjem og var overbevist om, at hun skulle nok klare den. Hun skulle bare lige komme lidt til kræfter og hun gjorde hvad hun kunne.

Desværre hjalp det ikke. Hun blev indlagt igen først på ugen og havde nu også en tumor i hjernen. Hun døde i dag. Så ualmindeligt trist.

Æret være hendes minde.