fredag den 5. juni 2009

Der er så fuld af sjov inde i en skov

En gang i mellem har man heldigvis lov at være heldig. Det var tilfældet for os i dag. Selv om vejrudsigten har været lidt dyster for dette døgn, ja så skal vi ikke klage. Vi startede hjemmefra tidligt på formiddagen og turen gik til Fårup Sommerland. Vi fandt hurtigt en plads i solen, ved den store legeplads næsten midt i sommerlandet. Her indtog vi vores morgenbrød med en lille en til benene og så var der ellers fri leg. Der blev riverraftet og klatret, skudt og cyklet på vandcykel og så ikke mindst roet i robåde.

Hov, det gælder vist lige om at få vægten ordentligt fordelt.

Sådan, det var bedre. Mine unger er fuldstændig vilde med alt hvad der indvolverer vand og de kunne lige lokke deres mor med ud og ro. Jeg bliver aldrig voksen, hvad sådan en tur angår, og heldigvis for det.

Vejrguderne var med os hele dagen for skyerne holdt sig på behørig afstand.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar