To børn har lagt sig med influenzasymptomer. Feber, hoste og ondt. ØV! Oliver startede allerede i går morges og var hjemme fra skole. Jeg ringede til vores læge, ikke fordi jeg er specielt bekymret for mine drenge, de skal nok klare en smule influenza også selvom den skulle være opstået hos svin, men mere fordi jeg føler et stort ansvar i forhold til mine meget små patienter på arbejdet. Hvis jeg selv skulle få symptomer, er det jo ikke helt lige meget hvilke forholdsregler jeg tager. En almindelig influenza er i det tilfælde ikke helt så fatal som influenza A. Ikke fordi jeg ikke i forvejen passer på, mere fordi jeg jo kunne gå hen og blive sløj, mens jeg er på arbejdet.
Tilbage til vores læge, som kunne fortælle at der er influenza A i byen og i særdeleshed på skolen, så han var ikke specielt interesseret i at Oliver kom hen til ham. Jamen jeg har brug for at få ham podet, så kan jeg vel gøre det selv, hvis jeg kan hente et podesæt hos dig, sagde jeg. Godt man kan selv. Men var det ikke for de kære små pus på neonatalafdelingen, var det jo i og for sig heller ikke vigtigt at vide om det drejer sig om det ene eller det andet. Jeg kan bare konstatere at vi er ramt af influenza og i eftermiddag får vi svar på om det er den "grisede".
onsdag den 11. november 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Uff da. Får håpe at det ikke er svineriet som besøker din familien.
SvarSletFlott at du tar dine forholdsregler i alle fall,- og lykke til videre :o)
Vakre tanker fra K@ri*
Jamen de drenge er da også i gode hænder, når mor er sygeplejerske:-) Men forstår så sandelig godt din bekymring med hensyn til de små for-tidligt-fødte du passer på arbejde.
SvarSletDet viser bare, hvor ansvarlig du er, Charlotte..God bedring til drengene - jeg krydser fingre:-)
SvarSletPyh ha...god bedring med drengene. Godt at det skete efter fødselsdagen :-))).
SvarSletOg imponerende ansvarlig er du ovenikøbet.
Her er vi - jeg - også ramt. To har været nede - håber resten holder skansen :-))).
KH Gittemay
Tak, jeg gør hvad jeg kan og Charlotte, du kender mig jo;)
SvarSletGod bedring til dig Gittemay.