Jeg tror enhver kvinde som har født kan huske fødslen, eller i hvert tilfælde omstændighederne omkring den. Jeg husker tydeligt en fredag formiddag for ti år siden. Jeg var indlagt til aflastning i min trillingegraviditet og jeg var lige netop 30 uger henne. Om morgenen havde jeg været til scanning og kl. 10, da der var stuegang, var lægen knap kommet ind på stuen før meldingen lød: Ja, vi tager dem så ud i dag.... I dag! Jamen det er jo alt for tidligt.
Der var dårlig blodgennemstrømning i den ene navlesnor og det ene barn fik ikke næring nok, det var bedst de kom ud nu, så der ikke skulle opstå nogle kedelige komplikationer. Og sådan blev det. Jeg fik ringet efter Palle i en fart og sagde til ham: De tager dem ud i dag, hvor hurtigt kan du være her?
Herefter gik det stærkt. Jeg skulle have født i lokalbedøvelse, men desværre blev epiduralblokaden lagt skævt ind, så jeg blev kun bedøvet i den ene side og måtte derfor desværre i fuld narkose, men Palle var vidende til at vores lille drengetrekløver kom til verden klokken 13.56, 13.57 og 13.58.
Og det var én
og det var to
og det var tre
Et skønt lille trekløver som skulle komme til at bringe os rigtig megen glæde men naturligvis også bekymringer.
Det var ikke barselsgaver der manglede
Her er så de kære små pus, dengang, for 10 år siden
Og i dag 10 år gamle;-)
Tillykke med drengene, hvor er det dejligt med så stor en børneflok.
SvarSletJa, de er sandelig pragtfulde - det må ha´ krævet sin kvinde :-)
SvarSletHjertelig tillykke med dine 3 drenge.
SvarSletDe ligner vist deres mor :-)
Hjertelig tillykke med dine dejlige drenge. Hvor er det et mirakel at tre så små drenge er blevet til tre herlige gutter :-)
SvarSletHjertelig tillykke med dine drenge.Det er dejlig med sådan en flok.
SvarSletEt forsinket tillykke med drengene igår, Charlotte. Jeg skal også hilse fra resten af familien. Ja, jeg synes jo de er vokset siden jeg så dem sidst, kan det passe?:-)
SvarSletTusind tak allesammen og ja det er skønt med sådan en flok og jeg synes hvert år, at de har en skøn alder, og ja, Charlotte, jeg må indrømme, at jeg håber de får bukser i fødselsdagsgave for ellers må jeg selv ud og købe, deres bukser stumper nemlig efterhånden flere cm:-)
SvarSletHvor er de søde, tillykke med dem :)
SvarSletJeg er lige faldet over din blog. Hvor er alle dine drenge bare søde - både som spæde og som "store". Imponerende, hvad kroppen er i stand til at gøre. Jeres vaskemaskine må have kørt non stop (og gør det måske stadig?). Mvh Rikke
SvarSlet