søndag den 22. maj 2011

Koden er knækket

Lange travle dage er lige ved at tage livet af mig. Jeg får ikke strikket og det er jo nærmest en katastrofe. Jeg har nemlig knækket koden på hindbærblusen. og snart kan de fineste hindbær findes på strikketøjet, hvis jeg bare havde tid.


En arbejdsdag kan let blive lang, når der forinden vagtens start skal modtages undervisning. I torsdags var det respirator undervisning der var på programmet. Når jeg ofte passer bitte små børn der ikke helt selv er i stand til at trække vejret, må jeg jo nødvendigvis være opdateret på teknologien, det betyder så en længere arbejdsdag end normalt.

Fredag stod den på konfirmation hos et af de dejligste mennesker jeg kender. Hendes mellemste datter blev konfirmeret og vi var inviteret. Det var en skøn dag. Egentlig skulle jeg have været på arbejdet og en bededag er ikke det letteste at få byttet væk, kan jeg hilse og sige. Jeg tror ikke der er én eneste af mine kolleger der ikke selv i forvejen skulle arbejde i fredags, jeg ikke har spurgt. Det lykkedes dog langt om længe, men prisen blev så en dagvagt inden min aftenvagt i går. 16 stive timer - jeg var træt i aftes, da Palle hentede mig og så havde vi endda bryllupsdag. SNØFT!

Palle måtte nøjes med børnenes selskab, men han havde tænkt på mig - selvfølgelig havde han det. Han havde lagt hvidvin på køl og købt ind til en rejenatmad vi skulle have haft sent i aftes. Jeg var bare desværre så træt efter de to vagter, så vi blev enige om at nyde rejerne i dag i stedet:)

7 kommentarer:

  1. Jeg er en af dem, der har haft min gang på afdelingen for helt små. Dog ikke hos dig. Jeg har så kæmpe respekt for jeres viden og jeres måde at håndtere de små - og ikke mindst forældrene.
    Jeg glædet mig til at se mere hindbærstrik, og så håbet jeg, at i får markeret jeres bryllupsdag i dag. Stort tillykke med dagen, og tillykke med, at det stadig betyder noget for jer.

    SvarSlet
  2. Hjertelig tillykke med bryllupsdagen i går og jeg håber, du fik min hilsen :-) ellers kan du læse om den på min blog ;-)
    Mon du skal arbejde i dag igen? Det håber jeg ikke. God søndag til jer.

    SvarSlet
  3. Tillykke med bryllupsdagen - heldigvis kan man jo fejre sin kærlighed til hinanden hver dag det skal være :-)

    SvarSlet
  4. Tillykke med bryllupsdagen. Jeg håber, der er tid til at nyde i dag.

    SvarSlet
  5. Tillykke med dagen..og er som Lene spændt på, om du fik hendes hilsen :D

    SvarSlet
  6. Tak Susanne, jeg synes jeg har et spændende job og er rigtig glad for at få mulighed for at gøre en forskel. Hvad bryllupsdagen angår, så er jeg af den overbevisning, at hvis men plejer og passer hinanden, så holder kærligheden længere og på det punkt er vi heldigvis begge enige.

    Lene, jeg fik din hilsen og tak for den, det var hyggeligt og jo desværre skal jeg også arbejde i dag, men så går jeg også fra til 8 fridage:)

    Tak Xanita. Du har helt ret og det gør vi også mere eller mindre:)

    Tak Eva. Heldigvis havde vi hele formiddagen sammen i dag:)

    Tak, Anne og som du sikkert allerede har læst enten her eller hos Lene, så fik jeg den hyggelig hilsen og ærgrede mig over jeg kom senere end hende, det kunne have været hyggeligt med et lille "blogmøde" :)

    SvarSlet
  7. Tillykke med bryllupsdagen igår..håber det går bedre med at fejre det idag..

    SvarSlet