Hyggeligt initiativ

På min afdeling har en af sekretærene fået den idé, at man ca. én gang om måneden lader sin madpakke blive hjemme og så i stedet skriver sig på en liste til at medbringe fælles mad til frokost ta'selv bord. Alle behøver dog ikke medbringe noget hver gang. Man må gerne skrive sig på til bare komme og spise med, mod betaling af et fast beløb. Ellers bliver der alt for meget mad. Som fast aftenvagt er det i sagens natur sjældent jeg har deltaget i disse frokoster. I dag var der dog personalemøde og min far er blevet indlagt, så jeg tænkte jeg kunne slå flere fluer med ét smæk. Først hygge med kolleger over frokost, så personalemøde og som afslutning et besøg hos min far. Alt sammen i samme hus. Det var da smart. Så kunne jeg endda nå at medbringe en frisk salat til bordet og det blev den viste.

Skulle du nu lige sidde og tænke at den ser lækker ud, så kan jeg fortælle, at den er SÅ lækker. Jeg har ikke en opskrift på mål, men du må gerne vide hvilke ingredienser der er brugt, hvis du skulle have lyst til selv at slumpe dig frem:-)

Jeg har brugt:

Bulgur kogt med en grøntsags bouillonterning.

Forårsløg i skiver.

Sukkerærter i skiver

Grønne asparges i skiver

Fine ærter

Disse ting vendes sammen med grøn pesto og lægges oven på en bund af blandet salat. Over det hele lægges feta eller salatost og så....

Velbekomme :-) 

Myreflittig

Det er han, og jeg elsker ham for det. Jeg tror man skal lede længe efter en mand som min. Jeg ved godt jeg har været heldig. Lige nu er det gulvet i udestuen, der er et af hans projekter.

Da vi for snart 13 år siden købte huset, lå der et "langhåret" tæppe på gulvet i udestuen, det fejlede ikke noget og selv om det var upraktisk lod vi det ligge. Så kom der en orkan i 2003 - tror jeg nok det var - og taget blev revet af vores udestue. Forsikringen dækkede skaderne incl. et nyt tæppe, som blev ødelagt af regnen der fulgte med uvejret. Det fortrød vi dog hurtigt, for der gik ikke ret lang tid, før luven blev svedet af solen. Der hvor solen brændte hårdest var tæppet nærmest helt smeltet. Sidste sensommer blev der så revet hul et par steder og det så herrens ud. Nu står udestuesæsonen atter for døren, og manden i huset er meget beslutsom og handlekraftig, når han først har besluttet sig. Det smeltede, hullede tæppe blev revet af og der blev købt klinker. Mens jeg har arbejdsuge, så hygger han sig med at lægge klinker. - Og jeg - ja, jeg glæder mig til at tage udestuen i brug lige om lidt.

Grå torsdag

Desværre afspejler den også min energi, som er absolut på nulpunktet. Hrrpff! Det er den tid på måneden, jeg havde det godt på fornemmelsen, for de sidste par dage har jeg haft ualmindeligt svært ved at finde mine pædagogiske evner. Jeg har været nødt til at fravælge en patient og det gør jeg ellers ikke gerne, men man må kende sine begrænsninger og hun er uden tvivl bedre hjulpet af mine kolleger, i disse dage. I visse tilfælde skal man altså have en ualmindelig god tålmodighed i mit job. Det har jeg som oftest også men ikke lige i disse dage. Heldigvis har jeg da ikke hovedpine denne gang. Det må vist være nok navlepilleri for nu. Jobbet kalder. Kom nu, Charlotte - TAG DIG SAMMEN!!!

Herlig underholdning

Mangler du en sjov bog, så skulle du overveje "Rygtet vil vide" af Jill Mansell. Den er hylende morsom. Flere gange måtte jeg tage mig selv i at grine højt, mens jeg læste bogen. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke er til krimier, så derfor kan det være lidt svært at finde hyggelige, sjove bøger, for det er som om, det de fleste læser og anbefaler netop er krimier. Hvis du som jeg heller ikke er til det kriminelle, så kan jeg varmt anbefale bogen her. I korte træk handler den om Tilly, der er blevet forladt af sin kæreste og impulsivt siger sit job i London op for at begynde på en frisk i den lille by Roxborough, hvor hendes bedste veninde bor. Hurtigt finder hun ud af, at hun er havnet i et morads af sladder, intriger og benhård rivalisering om de mest eftertragtede mænd - ikke mindst den charmerende Jack Lucas. Han er uimodståelig, har et forfærdeligt ry som kvindebedårer og Tilly beslutter at holde sig på lang afstand. Det kommer hun ikke altid helt heldigt afsted med:-))

Godt på vej

Et lille ærme mangler og så halskanten. Det må jeg vist få lavet i dag. I hvert fald det jeg kan nå inden en ny vagt uge kalde. Dejligt jeg har mine formiddage hjemme, hvor der er mulighed for at nå lidt strik. I dag er der ikke så mange andre pligter, så der kan nok blive tid til strik. I sidste uge måtte jeg bukke mig i støvet for en slem maveinfektion. Onsdag nat startede det og selv om jeg var totalt tømt for maveindhold i løbet af torsdag formiddag og der ikke kom noget hverken den ene vej eller den anden vej efterfølgende, har jeg brugt stort set både torsdag og fredag samt weekenden på at komme oven på igen. Føj, hvor jeg hader den slags. Jeg er overbevist om, at det må være noget jeg har spist, for ingen andre har taget turen efter mig - heldigvis. Nu er kræfterne ved at vende tilbage og maven fungerer nogenlunde igen selv om appetitten stadig er noget nedsat. Var denne infektion ikke kommet på tværs, var jeg sikkert færdig, men mon ikke jeg når det. Om ikke andet, så må hue og sokker efterleveres.

Godt på vej

Jeg ved godt jeg skal vælge mine kampe og det gør jeg også som oftest. Men ind i mellem giver mine poder mig grå hår i hovedet. Lige for tiden er jeg fuldt over bevist om, at jeg er fuldstændig gråhåret inden jeg fylder 45 - og det er der ikke så pokkers mange år til.
Med én godt inde i puberteten og ikke mindst tre godt på vej, må jeg godt nok sluge nogle kameler fra tid til anden.
Det er egentlig ikke så slemt med Anders lige nu, han bliver snart 15 og er ikke så humørsyg længere. Over for ham, skal man bare have argumenterne i orden, så kan han for det meste godt følge fornuften, især når også hans argumenter bliver hørt. Men de tre yngste... HOLD NU OP! Jeg skal da lige love for de er humørsyge. Som regel ikke alle på én gang - heldigvis.

Lige for tiden er det oprydning der fylder på programmet. Oprydning er nemlig en by i Rusland. Det er en fast aftale, at fredag rydder man op på sit værelse de andre dage skal der bare være rytteligt, så man kan komme ind, uden af falde og brække benene. Men fredag er rengøringsdag og det er ikke nemt at støvsuge, når gulvet flyder. Jeg er glad for, at fødevaremyndighederne ikke kigger forbi på uanmeldt besøg - de værelser ville helt sikkert bliver lukket med det samme med en stor seddel sat uden på, hvor der kommer til at stå - SUNDHEDSSKADELIGT, adgang på egen risiko!!!

Jeg forstår ikke, at man ikke bare kan sætte tallerkener og glas i opvaskemaskinen, når man er færdig med at bruge dem, eller hvorfor det er så svært at lægge sit snavsede tøj i vasketøjskurve, når man ved man ikke skal bruge det før det er vasket. Jeg forstår heller ikke hvordan helt rent tøj, der egentlig skulle lægges ind i skabene, havner på gulvet og så pludeslig ligger i vasketøjskurven igen... For ikke at tale om hvad der ellers ligger og flyder rundt omkring - SÅ RYD DOG OP EFTER DIG SELV!!! Hver gang kommer sætningen: Jamen det er ikke mig der har brugt den sidst. Eller det er ikke mit.

De, som kender mig, ved, at jeg virkelig har flyttet mine grænser efter jeg har fået børn. Jeg er og har altid været ordens menneske. Til tider, vil jeg godt indrømme, på grænsen til det ekstreme. Da jeg flyttede hjemme fra blev jeg moppet fordi mine håndklæder lå i sirlig orden med alle striber nøjagtig over hinanden. Glassene i mine skabe vendte alle med teksten den samme vej og bestikket lå pænt på rad og række - ja smil du bare, men sådan var jeg. Det er nok også derfor jeg ind i mellem strammer masken og partou vil have at der skal ryddes op rundt omkring. Jeg trives ikke ret godt i rod. Det generer mig ikke, at der ligger lidt støv hist og her, men helst ikke rod.

Sådan kan det gå

Det er ikke så ofte jeg strikker på de helt tynde pinde, men den lille babyjakke til min kusines kommende baby skal strikke på nr. 2½, så jeg måtte ud og investere i går. Jeg var faktisk begyndt på mine gamle bambus pinde, men det gik bare slet ikke. For det første var det almindelige pinde og ikke rundpinde og for det andet gik det alt for sløvt. Så af sted til garnhandleren det gik og hvad skete der så...

Jeg har jo forelsket mig i Gittemays vingefang og inden jeg var kommet ud på gaden igen lå der sørme et lækkert nøgle garn i posen sammen med min nye rundpind. Så må vi jo bare se hvor længe der går inden det er forvandlet. Tørklædet kan ses i de skønneste farver lige her.

Jeg strikker ellers næsten aldrig i blå farver, for jeg synes ikke de klæder mig, men jeg mangler ofte et tørklæde der kan bruges sammen med cowboybukser, så jeg håber det går.