torsdag den 31. marts 2011

Det kribler

...i mine fingre igen. Jeg må altså snart igang med noget nyt strik. Fingrene, som for tiden er mere blå end nogensinde, efter denimgarnet jeg strikker Favour i, fandt frem til lækkerier fra Karen Noe. Denne model faldt i mine hænder forleden, da jeg besøgte Charlotte i Gåsehavehuset. Gåsehavehuset, som ligger som en lille perle der inde i skoven mellem træerne. Et vidunderligt sted, jeg skulle elske at have som fristed:)

En skøn eftermiddag i det bedste selskab man kan tænke sig. Det er vidunderligt at have en veninde man kan tale med om alle de ting der optager én og som oven i købet lytter aktivt. Inden jeg kørte hjem igen, måtte vi naturligvis lige forbi stedets "lokale" garnpusher, for der havde Charlotte nemlig købt garn til modellen, jeg også bare måtte eje. Egentlig burde jeg slet ikke købe garn nu, men et godt tilbud er svært at gå forbi. Nu jeg jeg bare spændt på om jeg kan vente til EFTER jeg har strikket ærmerne til Favour færdige. Det skal jeg... eller skal jeg???

mandag den 28. marts 2011

Inden længe


vil tulipanerne stå sådan og nej hvor jeg glæder mig. De er på vej, ca 5 cm stikker op af den mørke jord i haven. Vi har fået sommertid, jeg har friuge og solen skinner, hvad mere kan man ønske. Denne uge er ugen, hvor vi varmer op til hundeudstillingen i den kommende weekend. I aften er der sidste omgang ringtræning inden det for alvor går løs og på fredag skal den lille hund på salon og gøres fint i stand. Jeg er SÅ spændt. Dagene ind til bliver udfyldt på bedste vis og i morgen er jeg sikker på bliver den bedste, jeg skal nemlig til frokost i Gåsehavehuset og jeg glæder mig. Åh som skal der snakkes og hygges og strikkes og og og...

Kom bare an friuge, jeg er klar:)

søndag den 27. marts 2011

Hovedbrud

Hvad skal man stille op med en søndag formiddag, hvor ingen børn er hjemme. Man kunne jo f.eks. begynde at kigge lidt på bordplanen til konfirmationen. Stort set alle har svaret og tænk sig alle kommer - det var da osse lige godt pokkers;) Nej, det er skønt. Anders glæder sig og det gør vi andre også. Det er lidt hyggeligt med alle forberedelserne og hemmelighedskræmmerierne. Men bordplanen, den er et kapitel for sig. Med de familier vi har og med alle spøgelserne i skabet, er der meget at overveje, når man skal placere 42 mennesker så hensigtsmæssigt som muligt, så det forhåbentligt bliver hyggeligt for alle. Altså har jeg kastet mig over en lille udfordring sådan en søndag formiddag og et par forskellige forslag har allerede taget form, nu må vi så se og konfirmanden og hans far er med på en af mulighederne. Men sikken et hovedbrud.

fredag den 25. marts 2011

Hep hep! Charlotte

Hvad er det mon der står med fed, lige midt på siden der... Sleeves... - YES!
Jeg mangler kun ærmerne nu, pokkers jeg skal til at på arbejdet, det har jeg slet ikke tid til:)

torsdag den 24. marts 2011

Midt i det hele

Fuld gang i vagtugen, så er det dejligt, at få et lille afbræk. En lille fridag:) Jeg har nemlig byttet min vagt væk, for der er klassearrangement i Oliver, Christian og Frederiks klasse i aften og de tre mener så absolut ikke, at man kan nøjes med kun at komme resten af familien uden mor. En sød kollega hjalp i nødens stund og tre raske gutter var super glade for den ordning. Nu mangler vi så bare at finde på, hvad vi skal medbringe til det store fælles ta' selv bord... - Hmmmmm! Jeg tænker så det knager. En ret til 4-5 personer skal medbringes, hvad skal jeg mon finde på.

onsdag den 23. marts 2011

"Det Er I Dag Et Vejr"

Kender du det med at få en eller anden melodi på hjernen? Sådan har jeg det i dag og min melodi er: "Det er i dag et vejr" Jeg fandt den i en ualmindelig smuk udgave med Århus Girls Choir på You Tube og tænkte jeg ville dele den med dig som læser med her. At den så oven i købet også passer med hvordan vejret er hos mig lige nu, det synes jeg bestemt ikke gør noget.



Faktisk savner jeg min tid som korsanger, når jeg hører så smukke stemmer:)

Det er i dag et vejr, et solskinsvejr
o søde vår, så er du atter nær.
Nu vil jeg glemme rent at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter.
og bringe dem til en, som jeg har kær.

Hun købte af de hvide og de blå,
hun købte af de smukkeste hun så.
Det er i da et vejr og solen skinner,
og om mig svæver lutter lyse minder.
Dem ta'r jeg med til den jeg tænker på.

Og de kom svævende i ring og rad,
hun gik imellem dem og var så glad.
Det er i dag et solskin uden mage,
og jeg har solskin nok til mange dage.
Og jeg må kysse hvert et lille blad.

Hun kyssede dem alle hver især,
hun bragte dem til den hun havde kær.
Min ven her kommer jeg med hyacinter,
min ven nu glemmer vi at det var vinter.
Det er i dag et vejr, et solskinsvejr.

Jeg er vild med YouTube. Der er ingen grænser for hvilke melodier man kan finde der inde. Da jeg søgte efter denne fandt jeg naturligvis også Kim Larsens udgave, som de fleste af os kender, men jeg fandt også en udgave sunget af Erik Grip og den kendte jeg ikke. Den var fantastisk og du kan høre den lige her, hvis du har lyst:)

tirsdag den 22. marts 2011

Betænksomhed

"Mor, se hvad jeg fandt i en hæk, på vej fra skole - den er til dig, bare fordi" sådan sagde Oliver da han kom fra skole i går. "Kan vi ikke sætte den i en lille vase?" Selvfølgelig kunne vi det og nu står den og ser fin ud, den lille krokus. Og jeg blev ganske rørt og varm om hjertet, for er det da ikke skønt at opleve, når ens børn er betænksomme. Sådan en lille gestus, bare fordi. Jeg elsker det og håber i mit stille sind at det er en egenskab der fortsætter ud over puberteten, ikke kun til glæde for mig, men i høj grad også til glæde for andre omkring min skønne Oliver:) Faktisk kunne det lige så godt have været én af de andre tre, for de har det heldigvis ind til videre alle i sig. Jeg er ikke i tvivl, en stor del af det er deres fars fortjeneste - de spejler sig jo i ham, som heldigvis er min.

mandag den 21. marts 2011

Hvad kan man så lære af det

En arbejdstur til Norge, kan få alle og alles bekymringer lidt på afstand. En god måde for mig at tanke op på. I denne weekend var jeg i Bergen. Der har jeg ikke været tidligere og hold nu op, hvor er der smukt. Jeg boede på et vandrehjem, Montana, som lå oppe på fjeldet. På billedet herunder ses udsigten jeg havde fra spisesalen, hvor der blev serveret morgenmad.

Der var en sti op til vandrehjemmet fra sygehuset. Jeg vil tro på ca. 2 km. Det var en ualmindelig smuk tur at gå, både morgen, eftermiddag og aften. Men det var hårdt. Det gik op, op, op, op hele vejen. Ikke noget med at flade ud undervejs, så man kunne få pusten, nej kun op og flere steder ganske stejlt. På et tidspunkt, troede jeg, at nu hoppede hjertet ud af brystet på mig, for selv om jeg satte farten lidt ned, var det stadig noget af en anstrengelse, fordi det gik sådan op. Når det var helt slemt, stoppede jeg og snuppede et par billeder ud over byen og fjorden.

I går skulle jeg så hjem igen, efter en dagvagt. Det passede skidt med flyene og der var megen ventetid. Normalt er det jo ikke ligefrem noget problem, for så kan jeg få strikket - bare ikke lige denne gang, for hvad havde jeg ikke fået med - MIT STRIKKETØJ :( En total katastrofe. Hvad kan man så lære af det...... Aldrig aldrig ALDRIG tag afsted uden! Heller ikke selv om du ikke tror du kommer til at bruge det, Charlotte, husk det nu!

onsdag den 16. marts 2011

Hovedet er fyldt

Følelserne løber over og hele galleriet er repræsenteret. Jeg har de sidste 3 dage været mere sammen med min lillebror end jeg har de sidste 3 år. Han er hårdt ramt og mener slet ikke hans liv er værd at leve længere, efter hans elskede kæreste har forladt ham. Der er ikke dét han ikke vil gøre for hende og han er så ked af, at han slet ikke har fanget nogle signaler inden det kunne gå så galt. Set i bakspejlet kan han godt se, at han har været doven og egoistisk (efter hans eget udsagn). Han siger at han aldrig tidligere har fået sådan en øjenåbner. Det, der i den grad knuser ham, er, at han slet ikke kan få lov til at vise, at han er villig til at efterkomme hendes ønsker, hvis blot han måtte få endnu en chance. Hun mener han har fået indtil flere chancer, men han har ikke opfattet det på samme måde.

Jeg kan huske at have hørt, at mænd og kvinder kommunikerer på vidt forskellige måder og at det for mænd er vigtigt at man kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade. Jeg kunne nemt forestille mig, at man måske nogen gange efter et skænderi ofte tænker, ok, så prøver vi da lige igen, nu har han jo sagt undskyld, men at man rent faktisk ikke får sagt med ord, at det her er ikke i orden og hvis ikke tingene forandres, så vil jeg ikke give dig flere chancer, så må vi skilles. Åhh! Man tror man er så klog. Faktisk ved jeg ikke en snus om samtaleterapi, så jeg skal ikke kloge mig. Og jeg ved jo heller ikke, hvad hun egentlig har sagt eller gjort, men jeg har ondt af min lillebror. Aldrig har jeg set en mand SÅ sønderknust, han elsker hende virkelig over alt på jorden.

Han har sovet hjemme hos vores forældre de sidste par nætter, for det er alt for svært for ham at skulle sove i den seng han plejer at dele med hende. Det er selvfølgelig dejligt at de har plads og lader ham komme, hvad andet kan de gøre, men det er også hårdt for dem. De er begge meget påvirkede over at han er så knust og græder. Det ville vist enhver forælder være. Det er jo en svær situation og man er meget magtesløs og føler at man ikke rigtigt kan hjælpe. Jeg blev ringet efter i går, fordi min far ikke magtede, at min bror havde så mørke tanker, at han kun tænkte på at dø. Men hvad kunne jeg lige gøre. Selvfølgelig gik jeg der op. Men jeg sad egentlig bare og lyttede på ham, indtil de værste mørke skyer var drevet forbi.

Jeg er træt og mit hovede er fyldt, så dagen i dag bliver en læse dag, så jeg kan begrave tankerne i handlingen i en bog - en skøn måde at flygte på for en stund. Lige nu læser jeg Konkyliesamlerne af Rosemunde Pilcher - lige tilpas triviel. God og uden for meget sindsoprivning.

tirsdag den 15. marts 2011

Er det mon nemesis

De kæreste små tvillinger:) Hvis nogen skulle være i tvivl, så er de kære små på billedet den nye lille prins og prinsesse.

En lille dreng og en lille pige. Jeg havde for noget tid siden en oplevelse, der sidder lidt og nager i mig. En kvinde havde fået tvillinger en dreng og en pige. De var født lidt for tidligt. Drengen, som var størst, var fin og kom hurtigt i trivsel. Pigen var meget syg og skulle opereres i maven. Hun havde svært ved at komme i trivsel og var indlagt flere gange de første måneder af sit liv. En dag, hvor jeg talte med kvinden sagde hun til mig, at det var så hårdt at pigen var så syg. Jeg, der selv har oplevet mange indlæggelser med Oliver, kan levende forestille mig hvor hårdt det må være for den lille familie, og jeg lyttede gerne til hendes frustrationer. Indtil hun sagde: "Og så lige pigen, jeg forstår ikke hvorfor det lige skulle være pigen, mit højeste ønske har altid været at få en pige, det her er så synd for hende. Jeg blev lidt stille og tænkte for mig selv, havde det ikke været så slemt hvis det havde været drengen eller hvad.....

Jeg kom efter den episode til at tænke på, hvad det mon er der gør, at mange kvinder der venter barn ofte siger, at de ønsker sig brændende en pige. Er det mon fordi man drømmer om en lille dukke, man kan pynte og sætte hår på. Er det mon fordi man ønsker et lille spejl af sig selv. Er det mon fordi piger er tættere knyttede til deres mor... Jeg ved det ikke. Jeg har selv fire drenge og ville ikke undvære én eneste af dem, men jeg skal ærligt indrømme, at havde det været muligt at tage dem ned fra en hylde i et supermarked, så vil jeg da ikke udelukke at der havde været en pige imellem. Men det er jo ikke sådan klaveret spiller og det vigtigste må da vel være at få et sundt og velskabt barn, om det så er med eller uden tap.

Jeg kan da ikke undgå en gang imellem at tænke at piger ofte går til deres egen mor og ikke svigermor, det gør jeg jo også selv. At man bliver mormor og ikke farmor. - Mine drenge sagde engang til mig: "mor bliver du mormor til vores børn"? Jeg forklarede sammenhængen og sluttede med at sige at hvis de fik børn, ville jeg blive farmor. Derefter blev der helt stille og én sagde næsten uhørligt: "Jeg er ked af du ikke bliver mormor for hun er altså sødere end farmor".

Det er ikke fordi jeg vil komme nærmere ind på mit til tider lidt anstrengte forhold til mine svigerforældre, men de har ikke været særlig meget for vores børn, da de var små. Det kan selvfølgelig være fordi de "kun" er drenge. Hun (min svigermor) fik jo aldrig selv en pige, som også var hendes største ønske. Hele min graviditet med trillingerne spurgte hun hver eneste gang jeg var blevet scannet (og det var ikke få) om de mon ikke tog fejl at det var tre drenge, for hun ønskede sig brændende en pige. Hun sagde sågar til mig en gang, at hun havde drømt det var to drenge og en pige og hendes drømme plejede at gå i opfyldelse. Jeg blev skuffet og vred. Ikke nok med at det var en hård og risikabel graviditet, men at skulle sloges med hendes forventninger også, det blev lidt for meget Jeg sagde til hende at jeg hellere ville have 3 raske levende drenge end at skulle igennem det min svoger (hendes yngste søn) og svigerinde lige havde været igennem. De havde fået en dødfødt pige, og det var ganske forfærdeligt - ikke mindst for min svigermor, som jo synes det var ganske forfærdeligt at det lige var en pige. Mit udsagn lukkede imidlertid munden på hende. Det var måske lidt ondt af mig, men jeg som jo i forvejen havde Anders ville ikke have syntes det var mindre forfærdeligt, hvis det havde været en dreng.

Undskyld, men jeg bliver altså lidt harm over at nogle så tydeligt giver udtryk for at piger er i højere kurs, jeg mener jo bestemt at drenge er lige så meget værd.

mandag den 14. marts 2011

Gid jeg kunne hjælpe


Jeg har en lillebror, som jeg egentlig ikke har særlig meget kontakt med. Han lever sit eget travle liv sammen med sin kæreste. Eller det gjorde han, i hvert tilfælde indtil for et par uger siden. I går hørte jeg, at hun har forladt ham. Hun har valgt at flytte hjem til sine forældre, for hun elsker ham ikke længere. De har kendt hinanden længe, jeg vil tro det er en ni-ti år. Købte for nok omkring ca. 4 år siden hus sammen og boede nogle år sammen i lejlighed der forinden. Han er nu fuldstændig helt og aldeles nede i kulkælderen. Hun er hans livs kærlighed og han er knust. Stemmen er knækket og fuldstændig monoton. Det er hårdt at høre, når man er vant til at han altid er den der spreder humør. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe ham. Men jeg ved ikke rigtigt hvordan. Lige nu tror jeg bare, jeg kører ud til ham og lægger øre til, han har nemlig sygemeldt sig og ligger alene hjemme og er bange...

fredag den 11. marts 2011

Motivationen...

... har det sjovt nok med at forsvinde i min arbejdsuge, vel at mærke i forhold til "kuren" og min træning. Det er ikke let at for mig at tage mig sammen til at komme afsted om formiddagen, når jeg skal hjemmefra igen kl. 14 for at komme på job. Jeg har overvejet at tage hjemmefra endnu tidligere og så træne lige inden jeg skal arbejde, men der er ingen hold jeg kan følge på det tidspunkt. Det betyder konditions- eller styrketræning. Det er egentlig også fint nok, men så må jeg vist få lavet et træningsprogram samt få en ordentlig introduktion til maskinerne, så jeg ikke bruger dem forkert og skader kroppen. Det kan man imidlertid kun få om torsdagen, så det kan altså tidligst blive næste torsdag og der har vi klassearrangement i Anders' klasse. Det er altså ikke let. Ugen efter arbejder jeg, så kommer der til at gå endnu næsten 3 uger, hrfff!. Må vist se om det er muligt at få en intro og et træningsprogram lavet på et andet tidspunkt i et af de andre centre, jeg har heldigvis fire at vælge imellem. Indtil da kan jeg så glæde mig over at der er røget halvanden kilo af sidebenene eller hvor de nu er røget, så jeg har tilladt mig at lade mig friste i dag og har købt en lille formiddagskage. Så må jeg vist til træning i weekenden:)

Jeg har været tidligt oppe, det er skønt, for jeg har nået at gøre begge badeværelser rene, har støvsuget, børstet Dina og luftet hende, så nu kan jeg med god samvittighed sætte mig og strikke nogle timer.

Herfra er der blot at sige: GOD WEEKEND! - jeg skal arbejde:/

torsdag den 10. marts 2011

En lille lise

Ikke en dukkelise, men en strikkelise.

Det er Christian der har været i gang. Flere gange har han spurgt om det var svært at strikke, det har i øvrigt Oliver og Frederik også, men Christian er mest interesseret. Han har prøvet kunsten, men synes det er for svært både at skulle holde pinde og garn og passe på ikke at tabe masker. Så var det mormor fandt på at købe en lille strikkelise til ham. Den synes han er sjov, men ikke for længe ad gangen.

onsdag den 9. marts 2011

Det regner sagde per-degner

Kryb i skjul sagde per-jul

Nej jeg vil ikke sagde per-nellike

Du kan gå sagde per-rå

Hvor hen sagde per-jen

Til Landskrona sagde per-rona

Hvad skal jeg dér sagde per-tvær

Købe løg sagde per-gøj

Hvor mange sagde per-lange

tre fire sagde per-lire

Ikke fler' sagde per-ler

Det er nok sagde per-gok.

Vi går hverken til Landskrona eller køber løj, men vil gerne gå i skjul, på sådan en regnvejrsdag. Jeg må tilstå, at jeg faktisk har længdes efter lidt regnvejr, det er nemlig mere forårsagtigt end sne og frost, så kom bare an regn, jeg har thé på kanden og strikketøjet inden for rækkevidde og i eftermiddag skal jeg på arbejdet, så regnen generer ikke mig:)

tirsdag den 8. marts 2011

Når jeg bli'r gammel


Eller når engang mine børn er fløjet fra reden eller jeg på en eller anden måde finder lidt overskud af tid, så kunne jeg måske godt tænke mig at førsøge om jeg kan male. Min morfar var helt fantastisk til at male, synes jeg. Det var en af hans store fritidsinteresser og i hans yngre dage var det akvareller han kastede sin lidenskab på. Det første billede har han malet i 1984. Det andet er helt tilbage fra 1956. De senere år indtil hans død i 1999 malede han mest oliemalerier. Dem har jeg også nogle hængende af, men i dag er det akvarellerne jeg kom til at tænke på, så de andre må evt. vises en anden dag.
Hjemme hos min mormor hænger mange af hans malerier. Det er faktisk det eneste hun har på sine vægge. Malerier af hendes helt private "kunstner". Min mormor har fortalt mig, at hun og min morfar ikke havde så mange midler da de var unge og lige var flyttet sammen, så min morfar, som allerede på det tidspunkt havde flair for kunsten med penslerne, malede fine akvareller, der blev hængt op på væggene, så var der da lidt der pyntede. Det er med årene blevet til rigtig mange. Altid billeder man kan se hvad forestiller. Jeg drømmer om, at jeg måske kunne have arvet lidt af hans gener. I 1993 gik jeg på daghøjskole og jeg var med mit hold på studietur til Endelave, hvor vi bl.a. fik til opgave at male en akvarel af byens huse. Det var sjovt og jeg er faktisk lidt stolt over at man rent faktisk godt kan se hvad billedet forestiller. Det ligger dog gemt væk i en mappe, men I må godt se det:)

mandag den 7. marts 2011

Den har bare at blive god

Jeg kan mærke, at jeg har lidt svært ved at finde gnisten for tiden. Det er min Favour jeg taler om. Jeg glæder mig usigeligt til den er færdig. Jeg er jo fuldstændig vild med modellen, men jeg har aldrig tidligere strikket i denim garn og jeg kan garantere, at jeg aldrig kommer til det igen. Det er frygtelig hårdt ved fingrene og det deler sig, bare man kigger på det. Det er meget let at komme til at tage bare en enkelt tråd eller to og det irriterer mig. Desuden er jeg i den grad træt af at garnet indeholder så meget overskudsfarve. Den skal garanteret vaskes mange gange inden den overhovedet kan tages i brug og jeg kommer nok aldrig til at bruge en hvid t-shirt under den. Bare lige et lille surt opstød fra mig inden jeg strikker videre, så jeg kan blive færdig. Mangler et halvt forstykke ca. og to ærmer - SUK!

lørdag den 5. marts 2011

Lys lørdag

En skøn lys morgen med solskin i soveværelset fra morgenstunden. Jamen er der noget skønnere. Forholdsvis tidligt op og vask af sengelinned. Her set det ud til at vejr og vindforhold gør, at det kommer ud på snoren og ikke i tørretumbleren, som har været rigeligt brugt hele vinteren. Det skal blive godt at komme i en seng i aften hvor linnedet dufter af frisk forår:) Inden vi når helt så langt byder dagen på en basketball kamp og middag hos gode venner. Men først skal Dina lige en tur på bordet og børstes igennem. Hun var hos hundefrisør i torsdags og er så fin og helt uden filter, som aldrig før. Nu skal kun holdes helt filtfri frem til udstillingen til april, så jeg må være flittig med kam og børste helst dagligt, hun skulle jo gerne placeres, så vi kan få lov at få stamtavle på hendes med tiden kommende hvalpe, det dejlige lille kælne kræ:)

fredag den 4. marts 2011

Fredagsfridag

Ny morgenfavorit er indtaget. Müsligrød kogt på tranebærsaft og hjemmelavet müsli af ristet rugbrød, havregryn, mandler og honing. Det smager himmelsk, især med friske bananskiver og lidt rosiner over. Vaskemaskinen snurrer lystigt, 3 maskinfulde er vasket, tørret og lagt sammen, snart kan jeg se bunden af vasketøjskurven igen, men det er nu nok bare lige til i aften, når ungerne er kommet hjem med idrætstasker osv. Det med vasketøjet har jeg efterhånden indset er skruen uden ende, men det er skønt bare en gang i mellem at vide, at der dog ér en bund i den kurv. Nu vil jeg lige straks holde fri resten af fredagen. Det er tiltrængt. I går var en af de rigtig trælse. Vi fik at vide, at min svigerfar har prostatacancer og det kan ikke undgå at påvirke. Jeg har aldrig set den mand så fortvivlet og rundt på gulvet. De næste uger venter et hav af undersøgelser inden vi helt ved, hvor fremskredet det er. Mit bedste afstressnings middel venter og jeg kan høre det kalder. Nemlig strikketøjet, så jeg håber du får en dejlig fredag og en skøn weekend. Her vil vi slikke sår.

onsdag den 2. marts 2011

Endelig er jeg på igen.

Jeg har været offer for virus og spam angreb, så min computer måtte helt ned og bøje sig i støvet. Hold da op, hvor var jeg desperat. Blev nødt til at rydde alt og starte op på ny:( ØV altså hvor var det surt. Alt er væk. Kunne heldigvis brænde mine billeder på en cd, så jeg stadig har dem, alt andet er væk.... Det er SÅ surt.

Imens har jeg så fået lavet mit tørklæde færdigt, det er blevet rigtig lækkert. Super blødt og jeg er sikker på det kommer til at hænge og varme halsen, nu hvor kulden ikke er klar til at slippet taget endnu.

Opskriften er herfra og jeg har strikket i den Heritage jeg var så heldig at vinde hos Christunte sidste år. Måske jeg kunne være heldig igen, for Christunte har bedt om hjælp til at strikke små huer til Cuba og som tak for hjælpen, udlodder hun igen lidt garn. Jeg har i hvert tilfælde haft gang i de små huer og herunder ses to af helt små. Jeg har fulgt den opskrift Christunte har lavet og hvis du har lyst til at lave en lille hue, så kan du finde opskriften her.