mandag den 6. juli 2015

Det var den ferie.


Men sikken en uge. Jeg var så heldig at få lov til at få én uges sommerferie i år, hvor jeg netop er begyndt i et nyt vikariat. Jeg kunne sagtens have brugt mindst én uge mere, men når det nu ikke kunne blive, så har det været ganske og aldeles vidunderligt at vejret har været med mig.



Så mod at passe en af "mine" gamle hvalpe fra dinas første kuld i en uge, fik vi lov at låne ejerens sommerhus i Lønstrup. Det nød både unge, voksne og hunde. Så lidt stemningsbilleder må der nødvendigvis følge med.






Og hende selv... Ja, hun ønsker såmænd alle I andre en rigtig dejlig sommer, om I så holder ferie nu eller har den til gode.









lørdag den 20. juni 2015

En langsom tilbagevenden

Sådan må det nødvendigvis være. Store udsving i mit liv har jeg oplevet de sidste 2-3 år og bloggen har været SÅ meget på stand by, som det overhovedet er muligt. Næsten på grænsen til en lukning eller måske bare en absolut ignorering i forhold til dens eksistens. Faktisk tænker jeg om der mon overhovedet stadig er nogen af mine tidligere trofaste læsere tilbage... Jeg tænker det næppe, men vil alligevel forsøge mig med en forsigtig tilbagevenden til denne verden. Jeg tror jeg er ved at være moden til det. 

Så i dette første "nye" indlæg skal indeholde en stor hyldest til mine nye "strikkesøstre". Nogle fantastiske skønne quinder, som uden de eller andre ved af det, har inspireret mig til så småt at komme igang med bloggen igen. Særligt efter at nogle af os i dag var samlet hos en af dem i hendes sommerhus i det danske dejlige sommerland i fantastisk solskin, med strikkepindene mellem hænderne. Åhhh! Som jeg har nydt denne dag. Måske nogle genkender damerne eller deres strikkekurve.