Jeg mangler bare...

at hækle overdelen på min fine cardigan. Eller bare og bare, men underdel og ærmer er færdige. Jeg overvejer at hækle sammen under vejs, så jeg ikke sidder med 200 ruder der skal monteres bagefter. Der er bare lige det, at selv om de er forholdsvis hurtige at hækle, så skal man slæbe mange nøgler med sig og det orker jeg ikke, så måske i næste uge, hvor jeg har lidt fri igen, kan jeg få begyndt hæleriet. Ind til da har jeg kastet mig over mit første Camomille, som er nemt at snuppe med i tasken. Jeg tror det bliver lækkert.

Stærk og gribende

Når man rejser udenlands for at arbejde og skal med fly er der ofte ventetid rundt omkring, så er det godt at have en god bog med. Jeg er netop blevet færdig med Linda Olssons "Det gode i dig". Endnu en fantastisk bog af hendes hånd. Måske titlen "Astrid og Veronika" siger dig noget, den er af samme forfatter. "Det gode i dig" er en følsom, stærk og gribende og gribende roman om kærlighed på flere planer. Jeg syntes den var lidt forvirrende i starten, for der er to historier man skal finde sammenhæng i - en nutids og en fortids.


Marion, der er læge, lever alene. Isoleret i et lille hus ved New Zealands kyst. Hun møder Ika, en lille dreng med autistiske træk og bliver ven med ham. Hun tænker tilbage på sin ex-mand, som hun har forladt og på manden hun siden mødte. På sin elskede morfar og sit forhold til sin mor. Ikke mindst tænker hun på sin lillebror, som hun på grund af tragiske begivenheder mistede kontakten til. Efterhånden som jeg kom længere og længere frem i historien blev flere og flere tråde flettet sammen og den ender heldigvis fuldstændig sammenhængende. Var det mon tilfældigheder eller skæbnen, der bragte Marion til New Zealand? Er hendes isolation selvvalgt? Eller er hun i virkeligheden på flugt fra minder så uhyggeligt og smertelige, at hun end ikke kan rumme dem selv?

Vil du gerne vide mere, så må du selv i gang, men hav en pakke kleenex inden for rækkevidde, specielt når du nærmer dig slutningen. Nu er du advaret, en skøn følsom, stærk og gribende bog, præcis som jeg elsker dem.

Sneglefart

Sidste mandag, ville jeg ønske ugen var hurtigt overstået. Jeg skulle til Norge for at arbejde og gad egentlig ikke rigtigt af sted. Nu er jeg vel hjemme igen og har heldigvis en fridag i dag. Jeg vil ønske mandagen kommer til at gå i sneglefart.

Den lille fyr på billederne her, fangede jeg til morgen, glidende rundt på klematissen. Lige så stille og roligt, netop i sneglefart, gad vide om den kan mærke det snart er efterår. Jeg synesdet ligger i luften, solen kommer ikke helt så højt på himlen længere og de lange lyse nætter er for længst forbi.

Nu er det hygge med levende lys i mørke kroge, der venter. Men jeg vil nyde dagen i dag, for der sol uden for mit vindue og og nye blomster er netop sprunget ud rund omkring i min have bl.a. i klematissen.

Må din dag blive fuld af sol.

Jeg måtte altså bare ind.

Hvem ved, hvornår jeg lige kommer her igen. Jeg havde vagt natten til i går og mødte så i aftenvagt igen går efter få timers søvn, så jeg var træt i aftes. Heldigvis er aftenvagten her kun 7,5 time, så jeg havde fri allerede kl. 22. Efter en god lang nattesøvn, vågnede jeg frisk i morges. Hele lørdag formiddag til fri afbenyttelse, det kunne kun betyde én ting, jeg måtte ind og se Nidaros indefra. Jeg købte hele pakken. Tur i kirken, opgang til tårnet, museet i den gamle bispegård lige ved siden af kirken og endelig adgang til at se de norske Riksregalier. En fantastisk formiddag. Egentlig må man ikke fotografere inde i kirken, men der er jo så meget man ikke må, og jeg forsøgte at være diskret.

Fantastisk og enorm

Er Nidarosdomen. Det er fuldstændig umuligt at tage et billede af hele kirken på en gang. For det første er den enormt stor og for det andet ligger den omgivet af usædvanlig mange store gamle træer. Jeg skal altid lige en tur forbi den når jeg er i Tronheim. Den ligger ikke ret langt fra St. Olavs Hospital, hvor jeg vikarierer. Jeg skal først have vagt i nat, så jeg har haft hele dagen til at kigge lidt rundt og har da også brugt hele dagen med at gå rundt i byen. Jeg er helt ked af jeg ikke har skridttæller med, for jeg kom langt omkring. Tilbage til den smukke kirke, så har jeg endnu tilgode at se den indvendig. En guidet tur koster 60 norske kroner og jeg skal nok finde tid en gang. Måske ikke denne gang, men jeg vil se den på et eller andet tidspunkt, det er helt sikkert. Indtil da må jeg nyde billederne. Det samme må du.

Lækre marengs

Dina elsker at få en æggeblomme i sin mad. Det betyder at jeg jævnligt har æggehvider til overs. Min kusine laver de lækreste marengs og nu har jeg en plade i ovnen, jeg ved de bliver gode. Jeg har brugt ca. 50 g sukker pr. hvide og de bager ved 125 grader i 2 timer. Måske får de lidt mindre denne gang, for jeg har lavet mine marengs lidt mindre end dem min kusine laver.

En lille prøve

Et forsøg på at blogge fra IPad er lykkedes, hvis du ser dette indlæg.

Man skal holde hvad man lover.

Og helt tilbage i januar måned lovede jeg, at jeg ville tage nogle vagter i Norge i denne uge.

Der skulle bookes for sommeren og jeg tænkte at jeg da godt kunne hjælpe lidt. Derfor tager jeg af sted i aften til Trondheim. Der er absolut ikke fordi jeg er oplagt, tværtimod, men man skal holde hvad man lover, så selvfølgelig finder jeg gnisten og tager af sted. Men lige nu ville jeg ønske det var søndag og jeg var på vej hjem igen.

Heldigvis er der smukke omgivelser omkring hospitalet i Trondheim og selve byen er absolut også rigtig skøn, så mon ikke det går, når jeg først er kommet frem.

Vi har fået Ipad her i familien og den tager jeg med, så vil jeg se om jeg kan finde ud af at lave et lille blogindlæg på den, hvis jeg får lidt tid i overskud. Hvis ikke, så må du have en dejlig uge.

Fin og frisk igen

Hun sover lige nu, men hun er ellers fin og helt frisk igen. Det var en ordentlig omgang hun fik med øjnene. Muligvis startende med et sandkorn i det ene øje, som blev betændt og hævet. Selvfølgelig fik hun gnedet bakterier over i det andet øje og da hun tilsyneladende ikke tålte behandlingen havde vi store problemer  med begge øjne.

Det blev bare ved og ved, det var et mareridt. Dyrelægen blev besøgt ikke mindre end 4 gange på 14 dage og de to af gangene måtte hun i narkose.

Endelig blev det bedre, men hun var ikke ligefrem noget kønt syn, min lille yndling. Dyrlægen havde været nødt til at barbere hende rundt om øjnene og efter behandling med binyrebarkhormon var der ikke et eneste hår tilbage. Huden var helt tynd og glat. Dyrlægen vidste ikke om hårsækkene kunne være blevet ødelagt, så der ikke kom hår igen, det måtte tiden vise.

Nu er der heldigvis både hår og øjenvipper på vej og hun er snart fin nok til at kunne blive udstillet igen, hvis vi ønsker det. En hund er altså kønneste med pels, hvis du spørger mig.

Lidt strik

fik jeg da færdig inden vi tog på ferie, nemlig min dropsjakke med hulmønster.

Den er blevet rigtig lækker, men desværre er ærmerne lige lange nok. Jeg skal lige prøve at have den vasket igen og så undgå at trække helt så meget i dem. Hvis det ikke går er jeg lidt på den, for den er jo strikket i to stykker, startende fra netop ærmet. Måske kan jeg pille lidt op, så bliver der bare ikke helt så mange striber nederst på ærmet. Jeg er gået lidt i tænke boks. Indtil jeg ved hvad jeg vil bliver den dog brugt, for jeg er altså blevet rigtig glad for den, opbrættede ærmer eller ej. Faktaboks kommer senere sammen med et billede på modellen.

Jeg er lige ved at tro...

..... at jeg har en eller anden form for føler indbygget  -  en garnføler:-) Ingen ferie uden garn, så der kom lidt i taskerne på vejen hjem og det kribler for at jeg skal i gang med nye projekter.

Alle kvaliteter er købt med bestemte formål. Alpacca og merino kombinationene er til et Camomille sjal og den østrigske "bondeuld" er til denne jakke. Men først skal min fine Dale cardigan med den hæklede overdel lige være færdig. Jeg mangler kun det ene ærme og de små hæklede firkanter, så det kan vel ikke være så længe.

Tilbage igen

Efter en aldeles vidunderlig ferie er jeg ved at være klar igen. Jeg har holdt en lang og tiltrængt pause. Jeg har haft en ualmindelig travl forsommer og var efterhånden nået der til, hvor jeg var irritabel, lå søvnløs og havde hjertebanken. En voldsom forkølelse fik sat en stopper for de sidste tre vagter jeg skulle have inden min ferie og desværre måtte jeg bruge det meste af min ferie på at holde mig oprejst på panodil og med næsespray og strepsils inden for rækkevidde. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for jeg fik slappet af og undgik at ryge helt ned med flaget. Jeg kender symptomerne på stress og må passe på mig selv. Den ferie var mere end velkommen.

Turen gik til Rothenburg ob der Tauber ved Fulda i Sydtyskland og derfra videre til Østrig, jeg lover, at der kommer mere om det senere.

Indtil da må I nyder lidt stemningsbilleder fra vores skønne skønne ferie.