Han sover endnu. Måske vågner han snart, nu hvor han har fået lov til at flytte ind i vores stue. Det er ganske vist ikke helt december endnu, men jeg er så småt begyndt at finde julepynten frem. På søndag er det jo 1. søndag i advent og når den nu falder inden den 1. december, ja så må pynten frem. Sådan er det her hos os. Jeg elsker december måned og tager gerne lidt forskud på glæderne.
Særligt når sneen fyger om ørerne udenfor og det er koldt som i rigtig frost koldt, så må der lidt ekstra hygge til inden døre og jeg kan bare glæde mig over, at jeg har fri i denne uge:) Jeg har udover at hygge mig med nisserne og englene og hvad der eller ligger i kasserne med julestads også fået tid til at strikke lidt. Favour er igen på hold, for der må laves julegaver. To par futter er det blevet til, de ligger lige nu og filter i vaskemaskinen. I strikkekurven venter garn til en hat og et par luffer.
torsdag den 25. november 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Jamen så vil jeg ikke forstyrre den sovende nisse.
SvarSletDu har fået pyntet rigtig fint op til julen. Trip Trap nisserne er så nuttede. Og dejlige varme futter er gode nu hvor vinteren er kommet.
Uh, det er da virkelig god timing med en friuge. Bare det var mig.
SvarSletMon ikke din nisse sover lige til juleaften. Han ser træt ud. Og sød.
Det er dejligt for dig, at du har en hel uge fri! Og sikke nogle fine futter du har strikket - de bliver flotte i filtet udgave. Jeg tror også, jeg må have en lille smule julepynt frem allerede nu :-)
SvarSletDet må absolut være dejligt at få julegaver af dig; flotte ting du har gang i.
SvarSletJeg elsker osse bare Trip Trap nisserne; fik den første til jul af mit første dagplejebarn for fem år siden, og flokken vokser støt år for år...
Go' torsdag aften...
Britta
Tak, Manna. De futter er anbefalelsesværdige, særligt i denne kolde tid.
SvarSletEva, jeg nyder det:)
Madame, jeg synes det er på høje tid:)
Britta, det er kun futterne jeg skal give væk. Hatten og lufferne er nogle jeg har lovet at lave for en kollega. Og Trip Trap nisserne, dem kan jeg simpelthen heller ikke stå for:)