onsdag den 24. november 2010

Jeg tror, jeg tror på engle:)

Jeg har altså noget med engle. Vi kender alle de smukke smukke engle. Jeg er vild med dem.

De findes i så mange forskellige udgaver. Hvor mange af os har ikke haft massevis af glansbilleder med engle. Jeg har i hvert tilfælde.

Et lille udvalg har fundet vej her ved hjælp fra google. I håb om at jeg ikke overtræder nogen rettigheder synes jeg I skal nyde disse smukke billeder.

Hvorfor nu al den snak om engle. Jo, det er jo snart jul og for mig betyder det ikke kun nisser, men i høj grad også engle, det var jo trods alt en engel der fortalte Maria, at hun skulle føde Guds søn og uden ham - ingen jul.

Desuden tror jeg næsten, at jeg arbejder sammen med en engel. Jeg ringede i går i på arbejdet for at give en kollega en besked. En anden kollega tog telefonen og da hun hørte det var mig, var det første hun sagde: Kan du tage min weekendvagt ugen inden vinterferien og vil du have fri juleaften? ...- Jeg havde nær tabt røret, jeg vil tage næsten hvad som helst for at få fri juleaften - hun må da være en engel:)

2 kommentarer:

  1. Hvor er det skønt med sådan en engel, der giver dig fri juleaften:)

    Jeg elsker også engle i alle afskygninger.

    SvarSlet
  2. Eva, du kan ikke forestille dig hvor glad jeg blev:)

    SvarSlet