torsdag den 18. november 2010

Huller

De er overalt. I træer, på veje og i humøret. Jeg kan mærke, jeg er i et lille hul i dag. Lidt nedtrykt uden helt at vide af hvilken grund. Bare sådan lidt trist og labil. Jeg tror det er hormonalt, mon ikke vi alle prøver det ind i mellem. Jeg skal nok komme op igen, men der er ingen store armbevægelser fra mig i dag, nu ved I det.

8 kommentarer:

  1. Åh, sådanne dage er trælse, og det bli'r da ikke bedre af at vejret er både koldt og gråt i dag.
    Du er bestemt ikke alene... ;o)

    Britta

    SvarSlet
  2. Hej Charlotte.

    Uhh..det kender jeg alt for godt, men jeg kender også årsagen til det. Dog uden at gøre noget ved det, fordi, fordi, fordi.. (dårlig undskyldning) Håber du snart kommer ovenpå igen.

    SvarSlet
  3. Nå men så sidder vi da to nede i det hul. Det var helt rart at vide. Havde vi nu boet i nærheden af hinanden, kunne vi have holdt huldag sammen ;o)

    SvarSlet
  4. Hep, hep,-måske er det allerede bedre i morgen:)
    Ellers er det vel også ok at have en lille huldag af og til.

    SvarSlet
  5. Ja- sådan er livet jo sommetider--- men hullerne i træerne er nu lidt spændende- måske bor der nogle hunde med skattekister nednede i bunden- eller der sidder nogle norner og styrer vores skæbne. På den måde bliver hullerne eventyrlige----

    SvarSlet
  6. Vi kan ikke være på toppen altid. Jeg havde også en rigtig møjdag igår. Træt og fuldstændig energiforladt.
    Et utroligt smukt billede af birketræet.

    En rigtig god weekend til dig

    SvarSlet
  7. Håber du er kommet op af hullet i dag :-) God weekend til jer

    SvarSlet
  8. Tusind tak for jeres søde kommentarer, de luner og jeg er oppe igen, måske ikke på toppen, men dog oppe af hullet.

    Karin du har ret i det med hullerne, de er ret eventyrlige, jeg havde mange fantasier om dem som barn:)

    SvarSlet