mandag den 1. februar 2010

Isen holdt

Palle havde læst, at isen på Limfjorden snart var så tyk, at man kunne gå over til Egholm. Der havde stået et eller andet om, at man ville afmærke en sti, som skulle være sikker. Så i lørdags, tog vi de varme gevandter på og kørte til Nørresundby. Vi ville lige godt se om det mon var muligt. Tænk at kunne fortælle, at man havde oplevet, at der engang havde været så meget frost, at man kunne gå på fjorden. Vi startede ved Lindholm Brygge og gik langs fjorden vest på.

Der var bidende koldt og smukt vejr og mange, kunne vi se, gik rundt derude. Vi kunne dog ikke se nogen afmærkning og med stor overbevisning gik Palle ud over isen, hoppede lidt og gik videre.

Jeg ved ikke hvordan, det gik til, men efterhånden var også jeg kommet et godt stykke ud på isen. Det var helt fantastisk og det, at der gik andre rundt derude, gjorde at vi mente, at det nok var sikkert nok. Selv om de ikke lige et kommet med på mine billeder, var der faktisk mange, der gik turen.

Det kan faktisk næsten ikke ses, at det ikke er vand, men ca. 20 cm tyk is, der er under os.

Så er der ikke langt til Egholm og vi skøjter af sted. Ungerne fik en oplevelse de sent vil glemme, de var næsten helt ustyrlige:)

På den anden side kunne vi se Aalborg Tårnet.

Endelig fast grund under fødderne på Egholm.

Så er vi klar til turen tilbage mod Lindholm.

Og det går bare der ud af, for hjemme venter mormor og morfar med kaffen klar og drengene er blevet lovet varm kakao med flødeskum.

Så er vi inde ved land igen. Det var en helt fantastisk tur, og godt vi ikke havde læst avisen, for søndag, stod der faktisk at man ikke skulle gå ud på isen, det ville være for risikabelt. Vi klarede den heldigvis, men skal ikke af sted igen, én gang må være nok.

2 kommentarer:

  1. Sikke en skøn tur I har været ude på. Vi bor ved Arresø, som har været frosset til i 1 mdr. nu. Det er meget specielt at gå på vandet.
    Merete

    SvarSlet
  2. Ja, Merete, vi har rigtig fået vinter. Jeg kan faktisk godt lide det:)

    SvarSlet