mandag den 8. februar 2010

Sårbart

I perioder har vi det meget stille på arbejdet. I finanskrisetider kunne man godt forestille sig at flere valgte det med børn fra eller i hvert fald få færre af dem. Det vil jo unægteligt også betyde færre børn til vores afdeling. Den får skyld for mange ting den finanskrise, men hos os må vi konstatere at vi har det mere stille end sædvanligt. Da vores afdeling er delvis intensiv, er vi altid mange i vagt og i de stille perioder er der så mulighed for at man kan afspadsere, hvis man har timer til det vel at mærke. Jeg nød godt af det en lørdag. Skønt at få fri en lørdag aften, hvor jeg egentlig havde regnet og planlagt med at jeg skulle på arbejdet. I den pågældende vagtperiode skulle jeg nemlig have haft 6 vagter i træk og det er kan godt være lidt hårdt med en 6 dages arbejdsuge. Nu blev den så lige delt op og det var bare super dejligt.

Det eneste minus der er ved, at vi sådan får lov til at afspadsere, så afdelingen er temmelig mere affolket end normalt,er at det godt kan blive sårbart, hvis der pludselig sker noget uforudset. Som f.eks. hvis, en af de små præmature vælter med en bragende sepsis (blodforgiftning) og må intuberes og lægges i respirator. Det er altså bare ikke sjovt, når så små børn får en infektion. Særligt ikke hvis man er Den lille fyr er født i uge 28, altså næsten 3 måneder før tid.


Her er min egen Oliver, nogle timer efter fødslen 30 uger gammel og med en vægt på 995 g. De er altså små, når de kommer så tidligt.

For forældre er det oftest et mareridt at føde så meget før tid og forældrene er meget prægede af angst og bekymring for deres lille barn, som i den alder oftest kun vejer lige omkring 1000 g. Der kan ske så meget med barnet inden det er klar til at komme med hjem og mange forældre er naturligt nok bekymrede og bange for, at de slet ikke får deres barn med hjem. Vi forsøger selvfølgelig på at berolige forældrene og selv om vi er, hvis jeg selv må sige det, fantastisk dygtige til vores arbejde, så kan vi jo heller ikke på forhånd vide hvordan et forløb vil blive. Men vi er vant til disse små præmature og vi er dygtige til at observere og pleje dem, så heldigvis kommer langt størstedelen med forældrende hjem, som regel omkring det tidspunkt, hvor moren havde sin termin.

Jeg må indrømme, at jeg er spændt på at komme på arbejdet i eftermiddag, for at se til en lille syg fyr. Han nåede lige at blive lagt i respirator inden min vagt sluttede og han blev sat i 4 stof behandling - temmelig aggressiv behandling, så jeg håber han klarer skærene. For selvom de er meget sårbare, så er de også stærke.

3 kommentarer:

  1. Hatten af for jer, der har psyke til at arbejde på sådan en afdeling. Jeg har selv nydt godt af den varme og omsorg, der er på en neonatal afdeling, da jeg selv har en Oliver, der er for tidlig (nu 10 år og fuld af fart !).
    Håber alt er vel med den lille gut, jeg krydser fingre for, at han klarer skærene.
    Mvh Diana

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare godt at der findes engageret personale, som kan tage sig af børn og forældre, Charlotte. Jeg siger også hatten af for jer :-)
    Og så har du endda selv været på den anden side som forældre, det gør det ikke ringere :-)

    SvarSlet
  3. Diana, dejligt at høre at din søn har klaret sig fint, det er det desværre ikke alle fortidligt fødte der gør. Mine er heldigvis også i den heldige gruppe:) Og til det med psyken, så er vi jo alle mennesker og jeg har også grædt sammen med forældrene, de få gange det desværre ikke går godt.

    Lene, det lyder nu også som om der er rigeligt med faglige udfordringer på en afdeling som din:) Og ja, det er bestemt ingen ulempe at have stået på den anden side:)

    SvarSlet