Yes!

På søndag starter vi på hvalpekursus. Der er blevet plads til os efter nogle omrokeringer og vi glæder os. Dejligt at det er lykkedes. Hun er SÅ klar til at blive socialiseret Hun er en kvik lille hvalp, så jeg tror hun fanger tingene hurtigt.

Det er ikke kunster hun skal lære, dem kan hun i forvejen, men det var rart om hun kunne lære at komme når der bliver kaldt og blive liggende når det er påkrævet. Hun har nemlig sin helt egen vilje. Lille hund, stort ego. Men det er nu godt nok at hun er psykisk stærk, så længe hun bare ikke får lov til at tage magten, det har jeg hørt, at denne race gerne vil. Men det bliver vi nu flere om at bestemme:-)

Næsten færdig

Det skrider stille og roligt fremad med mit rundstykke. For- og rygstykke er nu samlet og der strikkes ærmer. Hold da op, hvor er jeg spændt, jeg tror den bliver god. Jeg har næsten ikke tid til alle de ting jeg er nødt til at gøre, for det kribler i fingrene for at sætte sig med strikkepindene. Godt jeg har fri i aften, så skal der strikkes.

Mens vi venter

Vi vil gerne have Dina til hvalpetræning, men der er optaget over alt. Jeg tror der er ringet til alle steder her i omegnen, men vi møder kun lange ventelister, ØV! Her i vores egen lille by, er vi nr. 4 på ventelisten og jeg har netop talt med hundetræneren, som ville prøve om hun kunne overtale nogle "gamle" hvalpe (eller deres ejere selvfølgelig) til at flytte hold, for så kunne der blive plads til de 4-5 hunde der står på ventelisten. Så mens vi venter på en tilbagemelding senere i eftermiddag krydser vi fingre, for hun trænger til træning eller er det mig der trænger til nogle "redskaber" at træne hende med:-) Hun vil i hvert tilfælde gerne tage magten hvis hun fik lov, Palle mener hun er lidt af en bitch. Min mening er; bitch eller ej, alle hunde bør trænes uanset om det er små hunde eller store hunde og ejerne burde gå på kursus for at blive dygtige til at håndtere deres hunde, så kunne vi måske undgå nogle uheldige situationer med hunde der bider i alt og alle.

Hvad mener du?

En grimasse der kan passe

Mine drenge har fundet ud af, at det ikke er så farligt at lege med piger. For en månedstid siden var de lidt kærester med pigerne, godt inspireret af diverse tv serier på Disney channel. Nu er de bare venner og godt for det for de er altså kun knap 10 år. "Mor man kan da godt bare være venner med pigerne og lege sammen uden at være kærester, kan man ikke" spurgte Oliver og Frederik forleden. Sådan lød det ikke for 3 måneder siden. Og ej heller for et halvt år siden, hvor onkel Michael spurgte Frederik om han havde sig en lille skolekæreste. "Jeg er allergisk" sagde Frederik. Nu har piben i midlertid fået en anden lyd og det er faktisk lidt hyggeligt med de piger. De vil gerne snakke og det er lige noget der passer en mor, hvis drenge kun sjældent kommer hjem og fortæller om hvad der er hændt i løbet af dagen. Tre af pigerne er her i dag. Jeg har været i gang med rengøringen og da jeg skulle ind og lægge tøj på plads på Frederiks værelse, falder jeg over pigerne i fuld gang med at rydde op for Frederik og når jeg siger rydde op, så er det bogstaveligt. Skriveborder var som slikket og alt Frederiks tøj som plejer at ligge nogenlunde på plads i skabet, alt efter hvordan han selv lige har været i gang med at lede efter lige den der trøje, som ligger nederst i bunken, var ved at blive lagt sammen og stablet i snorlige rækker, for så igen at ende pænt og ordentligt i skabet. Ja, nogen gange er det lige med at finde en grimasse der kan passe, jeg har i hvert tilfælde moret mig stille over denne lille episode den sidste lille time:-)

Efterårscharme

På min morgentur med Dina fandt jeg kastanier. Jeg synes kastanietræer er flotte. Om foråret med deres store smukke hvide blomster og om sommeren med stikkende frugter og endelig om efteråret, når bladene falmer og kastanierne falder ned. Kastanien har den smukkeste farve og som barn kan jeg huske min morfar hjalp mig med at lave dyr ud af kastanier og tændstikker. Vi lavede giraffer, pindsvin og heste og ja selvfølgelig også edderkopper.

Som denne. Jeg har for nogle år tilbage vist mine drenge nogle af de ting man kan lave ud af kastanier og vi lavede mange dyr dengang, desværre holder de jo ikke evigt og jeg har kun denne edderkop tilbage som en af drengene har lavet. De andre ting er forlængst smidt væk og desværre uden, jeg dengang tænkte på at forevige dem med kameraet.

Dagens fund får lov til at ligge og pynte i mit lille træblad, som min kære morfar i øvrigt har lavet, har var dygtig med sine hænder, min morfar. Forleden var det 10 år siden han døde, men han lever stadig i minderne:-)

Har du også prøvet at lave kastaniedyr?

Så kan det vist ikke blive meget bedre

Brød fra Penny Lane, the fra fru Ronne og så et helt nyt broderikatalog, så kan det vist ikke blive meget bedre. Jeg var forbi hos fru Ronne i går efter the. Mine dåser er nemlig ved at trænge til en refill. Jeg købte franske drømme, som er en sort the fra Kina og Ceylon med smag af bergamotteolie, roser, hibiscus, solsikkeblomster og katostblomster. Den både dufter og smager skønt lidt efter altheabolcher fra bergamotten. Så blev der købt hyggethe. En skøn sort og grøn the fra Kina tilsat kinesisk hvid the (Pai Mu Tan), ferskenstykker, kokos, saflor og kvæder, den er bare dejlig. Endelig blev der købt en ny the, jeg ikke har prøvet før. Bedstes bedste the. En sort the fra Kina og Caylon med brombærblade, kornblomst og rabarber. Den dufter dejlig frisk og jeg glæder mig til at smage den. Vandet koger allerede lystigt i kedlen, så nu smutter jeg ud og laver the.

Tirsdagstræt

Er der noget der hedder det? Jeg er i hvert tilfælde træt i dag. Jeg havde min sag for i aftes på arbejdet. Passede et lille pus i respirator. Heldigvis var hun stabil. Det er ved at være nogle måneder siden jeg sidst passede et barn der lå i respirator, så jeg var selvfølgelig ekstra på dupperne, så jeg ikke overså noget. Det gør bare at jeg bliver mere træt. Kunne således ikke rigtig falde i søvn da jeg kom hjem i aftes, og børnene skulle jo op til morgen og i skole, så ikke noget med at sove længe her. Nu skal jeg så bare lige se om jeg ikke kan svinge mig op til at tage en tur med støvsugeren, det er vist tiltrængt. Resten må vente, det kan jo ikke nytte jeg bruger al energien herhjemme, når jeg skal på arbejdet igen i eftermiddag.

Tidsfordriv af forskellig karakter

Det er ikke fordi jeg ikke laver noget. Det skrider stille og roligt fremad med mit topstykke. Så snart jeg har muligheden, kaster jeg mig over mit strikketøj. Men jeg må da lige love for, at jeg ind i mellem har fået kam til mit hår med den lille hund. Der er i hvert tilfælde lidt ekstra oprydning som tager noget af den tid jeg ellers kunne have brugt med pindende, men det går vel over igen på et tidspunkt:-)

En trist dag

Jeg har kendt et helt fantastisk menneske. Jeg skriver har kendt, for hun der desværre afgået ved døden i dag. Det er så trist.

H. fik konstateret lymfekræft for et par år siden og gennemgik en skrap behandling. Hun klarede skærene og levede efterfølgende et aktivt liv med sin mand og deres to drenge. Hun var i mange år formand for ungdomsudvalget i vores lokale fodboldklub og hun har i den forbindelse trukket et ualmindeligt stort læs og altid med et smil på læben og et glimt i øjet. Fantastisk livsglad og altid i godt humør. Selv da hun fik kræft, tog hun situationen roligt og spøgte i perioder med sin sygdom. Sidste vinter var hun desuden hjælpetræner på den yngstes håndboldhold.

I foråret skulle H's ældste konfirmeres og festen skulle holdes hjemme. H. stod selv for hele planlægningen, inkl. hjemmelavede invitationer, bordkort og madlavning. Hu nød det i fulde drag og var i sit es. Få dage før konfirmationen måtte hun ned med nakken igen. Hun blev indlagt med akut leukæmi og blev lagt i koma, hvor hun lå i næsten en måned. Ingen troede hun ville overleve denne gang, men H trodsede alle med sin ukuelige livsvilje og kom hjem og var overbevist om, at hun skulle nok klare den. Hun skulle bare lige komme lidt til kræfter og hun gjorde hvad hun kunne.

Desværre hjalp det ikke. Hun blev indlagt igen først på ugen og havde nu også en tumor i hjernen. Hun døde i dag. Så ualmindeligt trist.

Æret være hendes minde.

En dejlig fredag eftermiddag

...med sol på terrassen, weekendens reklamer på bordet sammen med et krus the og strikketøj, det er noget der dur. Parasollen er pakket væk og der står kun nogle få stole tilbage rundt om bordet, men vi nyder septembersolen, det gør vi. I aften får vi gæster til kaffe, det bliver hyggeligt, det ved jeg bare. Her er ingen som helst grund til klage:-)

Husk de positive ting

Vi var til forældremøde i går. Sikken en svada. Jeg synes næsten lærerne fik det til at lyde som om der er rent ragnarok inde i 3. B. Som om de er en flok vilde bavianer. Jeg forstår det ikke helt. Vores drenge tæller jo en stor del i den klasse og vi har ofte, ja næsten dagligt huset fyldt med børn efter skoletid, og jeg genkender slet ikke billedet. Hos mig skal de selvfølgelig heller ikke undervises og sidde stille, der kan de hygge sig, med lige netop de ting de synes er sjove. Men der ER åbenbart meget uro i klassen og eleverne har tilsyneladende ingen som helst respekt for lærerne, de bliver ved med at lege og snakke efter klokken har ringet ind og læreren er kommet. Nogle kommer slentrende ind i klassen flere minutter efter ringetid og skaber dermed igen uro. De husker ikke lektierne og glemmer også at skrive navn på bøgerne. De snakker i timerne og ser ind i mellem sit snit til lige at liste hen til den kammerat som sidder længst væk for lige at give en besked, som absolut ikke kan vente til frikvarteret. Alle vil høres og ses. Det er et problem, og vi må prøve at løse det i samarbejde. For naturligvis skal de komme ind til timerne og holde mund når undervisningen er i gang og selvfølgelig bliver man på sin plads også selvom man ind i mellem skal lave noget, man måske ikke synes er helt interessant. Det, som falder mig for brystet, er, at jeg synes, lærerne glemmer at fokusere på det, eleverne så er gode til og det de godt kan. Jeg hører ikke, de fortæller om dage som er gået godt, eller husker at fortælle "lille Bo" den dag han så bliver på sin plads eller holder sin mund når undervisningen starter, at han faktisk har gjort det godt. Eleverne siger selv, at de har hørt, at lærerne er trætte af at undervise i 3. B fordi de er så urolige og den nye idrætslærer kalder idrætstimerne for tumult, for det føler han der er. Det er for mig uhensigtsmæssigt og nogle af drengene kunne måske synes det er lidt sejt at gå i den urolige klasse og når man nu alligevel hele tiden får at vide, at man er en urolig klasse, så kan man jo også lige så godt være det. Børn er jo børn. Jeg siger bestemt ikke det er ok som det er nu, men jeg ville ønske lidt mere fokus på det positive:-)

Hvad er din mening?

Lutter "mig-tid"

"Mig-tid" det synes jeg er et godt ord. Jeg bruger det efter at have læst med her. Min "mig-tid" starter lige nu. Og så har jeg faktisk resten af dagen. De næste to timer er der udelukkende mig (og Dina) i huset, så kommer Anders hjem. Han har højst sandsynligt en kammerat med sig, hvis jeg kender ham ret, og det mener jeg, jeg gør. Men det betyder ikke andet end at min "mig-tid" kan fortsætte, blot med et øre og skjult opmærksomhed rettet mod hvad han kan have behov for. Oliver, Christian og Frederik skal til fødselsdag hos en klassekammerat direkte efter skole, så de kommer ikke til at "forstyrre" mig før kl. 17 i eftermiddag. Igen i aften er der også mulighed for "mig-tid", for der skal jeg i strikkeklub og det glæder jeg mig vanvittigt til, for vi har ikke mødtes siden før sommerferien. Men jeg tyvstarter, teen er ved at trække og strikketøjet er fundet frem, så nu lister jeg ind i sofaen og bliver der indtil jeg ikke gider mere. Jeg kan gøre det med god samvittighed, for badeværelserne er rengjorte, gulvene er vasket og opvaskemaskinen er tømt. Sikken en dag:-)

Det er ikke kun skoven der falmer

Jeg var lige i haven med Dina og fik øje på denne sommerfugl, som uden tvivl har været rigtig smuk engang. Nu er den, ligesom meget andet så småt er ved, falmet. Endnu et af naturens smukke fænomener. Det er ikke kun mennesker der bliver grå i livets efterår, sommerfugle gør det åbenbart også, jeg har bare aldrig lavt mærke til det før, har du?

Mens jeg beundre sommerfuglen er Dina blevet færdig med sit nødtørfte og ligger sig til at vente på at jeg bliver færdig, så hun kan komme ind og sove videre, det bruger hun nemlig stadig det meste af formiddagen på. Jeg bliver imidlertid fristet af det smukke efterårsvejr og sætter mig lidt på kanten af terrassen for lige at nyde solen lidt, inden jeg skal igang med dagens gøremål. Jeg når kun lige at få mig sat, så kommer den lille uldtot listende og sniger sig op på mit skød. Der sad vi så sammen og nød lidt solskin. Jeg nyder så meget at have fået lidt selskab i mine stille formiddage, hvor resten af huset er på arbejdet og i skole.

Må jeg godt være her?

Jeg kan vist godt ligge mig til rette.

Det er da vist det, man kalder en skødehund:-)

Nu med lyng og frugttræer

En weekend går bare alt for hurtigt, når man skal arbejde Ikke at jeg klynker, for jeg ved jo der er weekendvagter når man er i mit fag, og i vores afdeling er vi endda heldige, vi har kun vagt hver 3. weekend. Men, jeg synes nu alligevel, at jeg har lidt ondt af mig selv de weekends jeg skal på vagt. Da jeg havde dagvagter, var det lidt lettere at liste afsted om morgenen inden huset vågnede og så komme hjem og have eftermiddagen og aftenhyggen sammen med familien. Nu hvor jeg er fast aftenvagt er det lidt svært at komme afsted lige der hvor dagen er allerbedst i gang. Men sådan er nu loddet, og når jeg først er mødt ind, så går det jo alligevel.

I denne weekend har vi dog nået at være i Plantorama. Vi var blevet enige om at haven godt kunne bruge lidt farve og et par træer. Det blev så til lyng og to frugttræer, et blomme- og et pæretræ. Nu skal tålmodigheden så bare lige på prøve, inden vi kan være heldige at gå på haverov, lige som hende her.

Egentligt er det jo heldigt, at det er Palle, som er havemand her i huset, for ellers være træerne og lyngen ikke blevet sat i jorden og i krukker før i morgen, der starter nemlig en ny friuge og jeg glæder mig, for så bliver der igen tid til lidt strikkeri:-)

Har du frugttræer i din have?

Blandede følelser

Så blev det lige til endnu en dobbeltvagt. Sidst på aftenen i aftes fik vi melding om et barn, hvor mor var under mistanke for influenza A (H1N1) også kaldet svineinfluenza. På grund af det, skulle barnet isoleres på en anden afdeling end vores. Det kunne jo blive fatalt, hvis "vores" små pus bliver smittede. Men hvad der ikke lige var taget højde for var, at der skulle følge en sygeplejerske fra vores afdeling med for at passe barnet. Da det var sent på aftenen, var det ikke muligt at nå at få en vikar til natten - jeg trak det korteste strå. Det betød en nattevagt oven i min aftenvagt og så på intensiv, hvor "vores" isolationsstue lå. Jeg måtte iklæde mig beskyttelse (til en hedetur) hver gang jeg skulle tilse barnet. Og det gik hverken værre eller bedre end at jeg også måtte tage mig af moren til barnet. Men det er spændende med udfordringer, nu håber jeg så bare at prøverne på både mor og barn er negative. Jeg frygter efteråret.....

En ting havde jeg dog glemt. Jeg skulle til dyrelægen med Dina i dag, hun skulle vaccineres og have sundhedstjek. Så jeg måtte pænt så op kl. 12, efter kun fire timers søvn, gab!

Nu er det så overstået og hun fik naturligvis kun ros og reagerede faktisk næsten ikke på at på det lille prik.

Min dobbeltvagt er dog ikke så skidt, at den ikke er godt for noget. Jeg har fået lov til at holde fri for min aftenvagt i dag og det er skønt, for så kan vi komme til oldemors fødselsdag. Hun bliver nemlig 84 år i dag og det vil vi nødigt misse.

Ih altså...

Tak! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg har fået en award af Gittemay. Det har jeg aldrig prøvet før.

Med awarden følger der dog visse krav, det må jeg se om jeg kan honorere. Jeg skal skrive 10 ting om mig.... Mig! Hvor skal jeg begynde.

1. Jeg er Mor med STORT M. Mine børn kommer altid i første række.
   
   
2. Jeg slapper bedst af med strikkepinde mellem hænderne, det er meditation for mig.
   
   
3. Jeg uddannede mig som helt ung til kontorassistent. Efter jeg har fået mine børn, har jeg uddannet mig til sygeplejerske. Jeg startede min sygeplejekarriere som hjemesygeplejerske. Nu arbejder jeg med for tidligt fødte og syge nyfødte.
   
   
4. Jeg er ordensmenneske og har engang læse "Ryd op i dit rod".
   
   
5. Jeg har et holistisk menneskesyn. Går ind for komplementære terapiformer og tror på kroppens selvhelbredende kræfter.
   
   
6. Jeg elsker blomster, især roser og fresia og helst i røde og rosa nuancer.
   
   
7. Mit favorit feriested er helt klart Østrig. Jeg bliver mundlam og taber pusten HVER gang jeg ser Alperne og befolkningen, særligt i Tirol, hvor jeg har været flest gange, er ualmindelig venlige og gæstfrie.
   
   
8. Jeg er bange for at flyve og glæder mig derfor heller ikke til vi skal til Tenerife sidst på året.
   
   
9. Jeg har perioder, hvor jeg begraver snuden i bøger. Gerne både skønlitteratur og faglige bøger, der giver spændende og fornuftige arbejdsredskaber.
   
   
10. Jeg lytter gerne til tysk slager- og folkemusik. Blandt favoritterne er Helene Fischer, Die Klostertaler, Stefanie Hertel, DJ Ötzi, Geschwister Hoffmann og Hansi Hinterseer m.fl. Det er stemningsmusik der er helt fantastisk at opleve live.
    
    

Det var ti om mig, jeg skal så give awarden videre til 3 andre personer. Det gør jeg i håb om at I vil tage udfordingen op også.

Charlotte i Gåsehavehuset i håb om at din vidunderlige blog får flere læsere.

Lene, som er glad for at være til, da jeg synes din blog er så dejlig livsklog.

Liselotte, som slagter hellige køer, da jeg synes du er helt fantastisk livsglad trods alt der kommer på tværs, det beundrer jeg.

Relationsdannelse

Jeg har været på kursus. Et helt igennem fantastisk kursus. Det handlede om tidlig relationsdannelse og tilknytning. Når man arbejder med bitte små præmature (for tidlig fødte) børn, er det umådelig vigtigt at man bliver klar over, at denne tidlige relationsdannelse kan have store konsekvenser for det lille barn. Det er bestemt ikke let at være nybagt mor til er præmaturt barn. Den første tid efter fødslen er præget af angst, frustration, bekymring og sorg ja i det hele taget en meget følelsesmæssig rutsjetur De første 2 måneder af barnets liv, har barnet brug for hjælp til at opbygge struktur. Det drejer sig om hjælp til søvn, vågenhedsregulering og koncentration. Barnet får trøst gennem tæt kropskontakt og for at barnet skal føle sig trygt skal kroppen være tryg. I denne periode har barnet således brug for tæt kontakt og forældrenes øjenkontakt, idet det er her følelser udvikles og mødes. I mange tilfælde er det i netop de to måneder børnene er indlagt hos os. Og hvad nu, når forældrene er i følelsesmæssig ubalance. Det kan være meget vanskeligt for forældrene at tilknytte sig til barnet og vi får her en stor rolle i forhold til at hjælpe forældrene med denne tilknytning.

Et helt fantastisk spændende emne. Vi fik på vores kursus opfrisket lidt teori om bl.a. Anthonovsky og Stern og det var bestemt heller ikke uinteressant. Jeg husker begge de herrer fra sygeplejestudiet, men de har en helt anden dimension, nu, hvor man kan henlede eksempler, der er direkte forbundet med deres teorier Spændende - siger jeg bare.

Særlig spændende var det også for mig, fordi jeg jo selv har stået i situationen, som mor til mine præmature trillinger. De blev født 10 uger for tidligt, for snart 10 år siden. Selv om der er sket meget især rent teknisk på vores neonatale afdeling, hvor jeg har været ansat de sidste 3 år, så ændres der ikke ved det faktum, at tilknytningen er ekstremt vigtig og stadig kan være lige svær, da angsten, bekymringerne og frustrationerne kan blokere for moderfølelserne.

Jeg tror jeg har været heldig. Mine dengang meget små præmature drenge er vokset op til nogle ualmindeligt kærlige og empatiske drenge, men vi forsøgte også dengang, på trods af svære dage, at opnå en god tilknytning bl.a. ved at lade de små ligge hud mod hud så ofte det var muligt.

En aviskurv, jaaa, den er sjov, jeg kan lige være oppe i den.

Og så kan jeg lige nå snippen af plaiden, det opdager min "menneskemor" nok ikke

Nej hvor sjovt, jeg kan også lege gemmeleg, mens jeg bider lidt mere i plaiden.

Mig! Jeg har da ikke gjort noget.

Sidder stadig i kroppen

6 vagter på 5 dage, det er hård kost og så lige et 2 dages kursus, så trænger jeg da vist også til lidt fridage igen. Det har jeg heldigvis fra i morgen. Jeg endte i dobbeltvagt i mandags, aftenvagt + nattevagt. Den sidder stadig i kroppen. Det er heldigvis ikke så tit det er nødvendigt, men pga. sygdom og en lidt tynd bemanding med flere vikarer, blev det mig der måtte blive. Ikke noget med armen vredet om på ryggen, jeg tilbød det selv, så I behøver ikke at have ondt af mig. Det eneste jeg altid fortryder efter en nattevagt, det er, at jeg føler jeg spilder dagen efter, hvor jeg er nødt til at sove, og det var jeg jo særligt nødt til i tirsdags, da jeg skulle møde ind i aftenvagt igen. Men mine strikkepinde savner mig - eller også er det omvendt. Har dog lavet et enkelt par futter, som skal afleveres til en kollega i dag. Nu håber jeg så bare de er blevet som hun forventer.