Det er ikke kunster hun skal lære, dem kan hun i forvejen, men det var rart om hun kunne lære at komme når der bliver kaldt og blive liggende når det er påkrævet. Hun har nemlig sin helt egen vilje. Lille hund, stort ego. Men det er nu godt nok at hun er psykisk stærk, så længe hun bare ikke får lov til at tage magten, det har jeg hørt, at denne race gerne vil. Men det bliver vi nu flere om at bestemme:-)
onsdag den 30. september 2009
Yes!
tirsdag den 29. september 2009
Næsten færdig
søndag den 27. september 2009
Mens vi venter
Vi vil gerne have Dina til hvalpetræning, men der er optaget over alt. Jeg tror der er ringet til alle steder her i omegnen, men vi møder kun lange ventelister, ØV! Her i vores egen lille by, er vi nr. 4 på ventelisten og jeg har netop talt med hundetræneren, som ville prøve om hun kunne overtale nogle "gamle" hvalpe (eller deres ejere selvfølgelig) til at flytte hold, for så kunne der blive plads til de 4-5 hunde der står på ventelisten. Så mens vi venter på en tilbagemelding senere i eftermiddag krydser vi fingre, for hun trænger til træning eller er det mig der trænger til nogle "redskaber" at træne hende med:-) Hun vil i hvert tilfælde gerne tage magten hvis hun fik lov, Palle mener hun er lidt af en bitch. Min mening er; bitch eller ej, alle hunde bør trænes uanset om det er små hunde eller store hunde og ejerne burde gå på kursus for at blive dygtige til at håndtere deres hunde, så kunne vi måske undgå nogle uheldige situationer med hunde der bider i alt og alle.
Hvad mener du?
fredag den 25. september 2009
En grimasse der kan passe
Efterårscharme
På min morgentur med Dina fandt jeg kastanier. Jeg synes kastanietræer er flotte. Om foråret med deres store smukke hvide blomster og om sommeren med stikkende frugter og endelig om efteråret, når bladene falmer og kastanierne falder ned. Kastanien har den smukkeste farve og som barn kan jeg huske min morfar hjalp mig med at lave dyr ud af kastanier og tændstikker. Vi lavede giraffer, pindsvin og heste og ja selvfølgelig også edderkopper.
Som denne. Jeg har for nogle år tilbage vist mine drenge nogle af de ting man kan lave ud af kastanier og vi lavede mange dyr dengang, desværre holder de jo ikke evigt og jeg har kun denne edderkop tilbage som en af drengene har lavet. De andre ting er forlængst smidt væk og desværre uden, jeg dengang tænkte på at forevige dem med kameraet.
Dagens fund får lov til at ligge og pynte i mit lille træblad, som min kære morfar i øvrigt har lavet, har var dygtig med sine hænder, min morfar. Forleden var det 10 år siden han døde, men han lever stadig i minderne:-)
Har du også prøvet at lave kastaniedyr?
onsdag den 23. september 2009
Så kan det vist ikke blive meget bedre
tirsdag den 22. september 2009
Tirsdagstræt
mandag den 21. september 2009
Tidsfordriv af forskellig karakter
Det er ikke fordi jeg ikke laver noget. Det skrider stille og roligt fremad med mit topstykke. Så snart jeg har muligheden, kaster jeg mig over mit strikketøj. Men jeg må da lige love for, at jeg ind i mellem har fået kam til mit hår med den lille hund. Der er i hvert tilfælde lidt ekstra oprydning som tager noget af den tid jeg ellers kunne have brugt med pindende, men det går vel over igen på et tidspunkt:-)
lørdag den 19. september 2009
En trist dag
fredag den 18. september 2009
En dejlig fredag eftermiddag
...med sol på terrassen, weekendens reklamer på bordet sammen med et krus the og strikketøj, det er noget der dur. Parasollen er pakket væk og der står kun nogle få stole tilbage rundt om bordet, men vi nyder septembersolen, det gør vi. I aften får vi gæster til kaffe, det bliver hyggeligt, det ved jeg bare. Her er ingen som helst grund til klage:-)
Husk de positive ting

Hvad er din mening?
onsdag den 16. september 2009
Lutter "mig-tid"
tirsdag den 15. september 2009
Det er ikke kun skoven der falmer
Mens jeg beundre sommerfuglen er Dina blevet færdig med sit nødtørfte og ligger sig til at vente på at jeg bliver færdig, så hun kan komme ind og sove videre, det bruger hun nemlig stadig det meste af formiddagen på. Jeg bliver imidlertid fristet af det smukke efterårsvejr og sætter mig lidt på kanten af terrassen for lige at nyde solen lidt, inden jeg skal igang med dagens gøremål. Jeg når kun lige at få mig sat, så kommer den lille uldtot listende og sniger sig op på mit skød. Der sad vi så sammen og nød lidt solskin. Jeg nyder så meget at have fået lidt selskab i mine stille formiddage, hvor resten af huset er på arbejdet og i skole.
mandag den 14. september 2009
Nu med lyng og frugttræer
En weekend går bare alt for hurtigt, når man skal arbejde Ikke at jeg klynker, for jeg ved jo der er weekendvagter når man er i mit fag, og i vores afdeling er vi endda heldige, vi har kun vagt hver 3. weekend. Men, jeg synes nu alligevel, at jeg har lidt ondt af mig selv de weekends jeg skal på vagt. Da jeg havde dagvagter, var det lidt lettere at liste afsted om morgenen inden huset vågnede og så komme hjem og have eftermiddagen og aftenhyggen sammen med familien. Nu hvor jeg er fast aftenvagt er det lidt svært at komme afsted lige der hvor dagen er allerbedst i gang. Men sådan er nu loddet, og når jeg først er mødt ind, så går det jo alligevel.
I denne weekend har vi dog nået at være i Plantorama. Vi var blevet enige om at haven godt kunne bruge lidt farve og et par træer. Det blev så til lyng og to frugttræer, et blomme- og et pæretræ. Nu skal tålmodigheden så bare lige på prøve, inden vi kan være heldige at gå på haverov, lige som hende her.
Egentligt er det jo heldigt, at det er Palle, som er havemand her i huset, for ellers være træerne og lyngen ikke blevet sat i jorden og i krukker før i morgen, der starter nemlig en ny friuge og jeg glæder mig, for så bliver der igen tid til lidt strikkeri:-)
Har du frugttræer i din have?
fredag den 11. september 2009
Blandede følelser
En ting havde jeg dog glemt. Jeg skulle til dyrelægen med Dina i dag, hun skulle vaccineres og have sundhedstjek. Så jeg måtte pænt så op kl. 12, efter kun fire timers søvn, gab!
Nu er det så overstået og hun fik naturligvis kun ros og reagerede faktisk næsten ikke på at på det lille prik.
Min dobbeltvagt er dog ikke så skidt, at den ikke er godt for noget. Jeg har fået lov til at holde fri for min aftenvagt i dag og det er skønt, for så kan vi komme til oldemors fødselsdag. Hun bliver nemlig 84 år i dag og det vil vi nødigt misse.
onsdag den 9. september 2009
Ih altså...
Med awarden følger der dog visse krav, det må jeg se om jeg kan honorere. Jeg skal skrive 10 ting om mig.... Mig! Hvor skal jeg begynde.
- Jeg er Mor med STORT M. Mine børn kommer altid i første række.
- Jeg slapper bedst af med strikkepinde mellem hænderne, det er meditation for mig.
- Jeg uddannede mig som helt ung til kontorassistent. Efter jeg har fået mine børn, har jeg uddannet mig til sygeplejerske. Jeg startede min sygeplejekarriere som hjemesygeplejerske. Nu arbejder jeg med for tidligt fødte og syge nyfødte.
- Jeg er ordensmenneske og har engang læse "Ryd op i dit rod".
- Jeg har et holistisk menneskesyn. Går ind for komplementære terapiformer og tror på kroppens selvhelbredende kræfter.
- Jeg elsker blomster, især roser og fresia og helst i røde og rosa nuancer.
- Mit favorit feriested er helt klart Østrig. Jeg bliver mundlam og taber pusten HVER gang jeg ser Alperne og befolkningen, særligt i Tirol, hvor jeg har været flest gange, er ualmindelig venlige og gæstfrie.
- Jeg er bange for at flyve og glæder mig derfor heller ikke til vi skal til Tenerife sidst på året.
- Jeg har perioder, hvor jeg begraver snuden i bøger. Gerne både skønlitteratur og faglige bøger, der giver spændende og fornuftige arbejdsredskaber.
- Jeg lytter gerne til tysk slager- og folkemusik. Blandt favoritterne er Helene Fischer, Die Klostertaler, Stefanie Hertel, DJ Ötzi, Geschwister Hoffmann og Hansi Hinterseer m.fl. Det er stemningsmusik der er helt fantastisk at opleve live.
Det var ti om mig, jeg skal så give awarden videre til 3 andre personer. Det gør jeg i håb om at I vil tage udfordingen op også.
Charlotte i Gåsehavehuset i håb om at din vidunderlige blog får flere læsere.
Lene, som er glad for at være til, da jeg synes din blog er så dejlig livsklog.
Liselotte, som slagter hellige køer, da jeg synes du er helt fantastisk livsglad trods alt der kommer på tværs, det beundrer jeg.
tirsdag den 8. september 2009
Relationsdannelse
Et helt fantastisk spændende emne. Vi fik på vores kursus opfrisket lidt teori om bl.a. Anthonovsky og Stern og det var bestemt heller ikke uinteressant. Jeg husker begge de herrer fra sygeplejestudiet, men de har en helt anden dimension, nu, hvor man kan henlede eksempler, der er direkte forbundet med deres teorier Spændende - siger jeg bare.
Særlig spændende var det også for mig, fordi jeg jo selv har stået i situationen, som mor til mine præmature trillinger. De blev født 10 uger for tidligt, for snart 10 år siden. Selv om der er sket meget især rent teknisk på vores neonatale afdeling, hvor jeg har været ansat de sidste 3 år, så ændres der ikke ved det faktum, at tilknytningen er ekstremt vigtig og stadig kan være lige svær, da angsten, bekymringerne og frustrationerne kan blokere for moderfølelserne.
Jeg tror jeg har været heldig. Mine dengang meget små præmature drenge er vokset op til nogle ualmindeligt kærlige og empatiske drenge, men vi forsøgte også dengang, på trods af svære dage, at opnå en god tilknytning bl.a. ved at lade de små ligge hud mod hud så ofte det var muligt.