fredag den 25. september 2009

Efterårscharme

På min morgentur med Dina fandt jeg kastanier. Jeg synes kastanietræer er flotte. Om foråret med deres store smukke hvide blomster og om sommeren med stikkende frugter og endelig om efteråret, når bladene falmer og kastanierne falder ned. Kastanien har den smukkeste farve og som barn kan jeg huske min morfar hjalp mig med at lave dyr ud af kastanier og tændstikker. Vi lavede giraffer, pindsvin og heste og ja selvfølgelig også edderkopper.

Som denne. Jeg har for nogle år tilbage vist mine drenge nogle af de ting man kan lave ud af kastanier og vi lavede mange dyr dengang, desværre holder de jo ikke evigt og jeg har kun denne edderkop tilbage som en af drengene har lavet. De andre ting er forlængst smidt væk og desværre uden, jeg dengang tænkte på at forevige dem med kameraet.

Dagens fund får lov til at ligge og pynte i mit lille træblad, som min kære morfar i øvrigt har lavet, har var dygtig med sine hænder, min morfar. Forleden var det 10 år siden han døde, men han lever stadig i minderne:-)

Har du også prøvet at lave kastaniedyr?

2 kommentarer:

  1. Meget smuk skål, din morfar har lavet. Jeg bliver mindet om, hvor vigtigt samværet mellem bedsteforældre og børnebørn er...

    SvarSlet
  2. Den er så smuk, Charlotte og jeg er rigtig glad for den

    SvarSlet