Kan man være mere heldig

Jeg har én studieveninde, jeg holder kontakten ved lige med. Hun er helt igennem fantastisk. Vi har efterhånden tilbragt mange timer sammen, hvis man includere dem vi har brugt på de opgaver vi har skrevet i fællesskab. Jeg vil bestemt sige, at hun er mere end bare en bekendt. I min kategori er hun vel efterhånden blevet en god veninde, som lytter og selv fortæller. Jeg slapper altid af i hendes selskab. Og selv om der gerne går mange uger ja endda måneder mellem vi ses, så fortsætter vi næsten, hvor vi slap sidst vi sås. Det er guld værd.

Hun og hendes dejlige familie var på besøg i går og vi fik en helt vidunderlig gave. Naturalier fra egen ostebutik, kan man være mere heldig. Der var en lækker fuldfed skæreost, den smager som englene synger. Skarp chilliost, feta, grissini, kiks,honning og sennep uhmm det hele vil blive nydt til sidste bid.


Noget af det bedste ved det hele er, at vores mænd og børn faktisk også ser ud til at hygge sig i hinandens selskab. Hun har piger og jeg har drenge. Normalt mener mine drenge, at piger bestemt ikke er nogen man leger med, men her er der heldigvis ingen problemer, de skal dog lige tø lidt op, når der er gået en rum tid siden de sidst legede. I går var ingen undtagelse. Jeg gik ind til mine drenge og sagde at de skulle huske vi havde fået gæster og tage sig lidt af pigerne. Olivers kommentar var: Jamen mor; det er piger! Der gik lige fem minutter, og så var alle i fuld leg på trampolinen. Og det var rigtig ØV, da pigerne skulle hjem igen. Drengene har allerede til morgen spurgt efter hvornår de kunne lege sammen igen - og det, selv om det er piger:-)

Nu står den så på en lille morgenmadspause. Jeg skal selvfølgelig ha' mig en kop the og en ostemad, hvad ellers, og så er det vist tid til at komme lidt videre med Amelia