En dejlig overraskelse

Nogen gange, når jeg har stået med de helt små liv i mine hænder, kan det ikke undgås, at de små og deres familier kravler lidt ind under huden på mig. Så er det lidt vemodigt, når de udskrives og jeg ikke ser hvordan det går med de små poder frem over. Op til jul sker der dog ofte dét, at vi på afdelingen modtager julehilsner fra tidligere indlagte børn og deres forældre. som regel med billeder af børnene og en brev om hvordan tiden efter udskrivelsen er gået. Det er så hyggeligt. Der kommer jo rigtig mange børn gennem afdelingen og det er ikke alle jeg har hilst på eller passet, men det har jo så nogle af mine kolleger. Desværre er det ikke altid vi husker alle børnene. Her hjælper det en del, hvis forældrene har fået taget et billede hvor de selv er med på, for dem kan vi som regel kende. Børnene forandrer sig alt for meget på kort tid. Nogle få vælger at kigge forbi afdelingen og hilse på, dét synes jeg også er hyggeligt. I dag var en af de dage. Lille Magnus kom forbi med sin mor. De havde en kæmpe kurv fyldt med godter med til os sygeplejersker, nej hvor vi smovsede. Bedst af alt var dog, at han havde lavet en lille perlepladebil specielt til mig og da han hev den op ad baglommen og gav den til mig, blev jeg aldeles rørt. Nu hænger bilen foran mig på opslagstavlen, og der bliver den hængende. Så kan jeg tænke på lille Magnus og hans dejlige familie, når jeg ser den lille røde bil.