Eufori

Er vist den følelse der bedst beskriver dagens humør. I morges blev vores lille Dina mor til fire små fine hvalpe. Tre hunner og en han. Både mor og hvalpe har det godt og fødslen gik heldigvis problemfrit.

Træt, træt, træt. Er vi vist alle, efter en nat uden søvn og med en hund, der gik hvileløst omkring og peb og halsede. Først var hun ved at skrabe hul i gulvet under min seng, så fik fødekassen en omgang, så ville hun ud, så ville hun ind, så skulle hun kaste op, så ville hun ud igen, så tilbage i hvalpekassen. Sådan gik hele aftenen  i går og natten. Lidt over halvfem måtte jeg overgive mig og lade Palle tage vagten, så jeg kunne få bare lige en time på øjet. Det nåede jeg ikke, for ved kvart over fem tiden begyndte presse veerene og så gik det stærkt. Første hvalp kom kl. 06.10, næste kl. 06.30. Så var der ro en halv times tid og kl. 07.10 meldte nr. 3 sin ankomst efterfulgt af rosinen i pølseenden kl. 07.40. Og Dina - ja, hun er den fødte mor. Hun nusser og pusser og passer og passer på sine unger så man skulle tro hun aldrig havde prøvet andet. Ganske vidunderligt at se. OG jeg selv - ja, jeg kan slet ikke løsrive mig, hvor træt jeg end er, så kan jeg bare slet ikke få nok af at sidde lige så stille ved siden af hvalpekurven og iagttage den lille familie.

Er der mon noget at sige til det? Det er en skam der ikke er lyd på dette billeder, for så havde I hørt de kæreste små smaskelyde:-) Om jeg er stolt... - Ja, hvad tror du?