onsdag den 2. marts 2011

Endelig er jeg på igen.

Jeg har været offer for virus og spam angreb, så min computer måtte helt ned og bøje sig i støvet. Hold da op, hvor var jeg desperat. Blev nødt til at rydde alt og starte op på ny:( ØV altså hvor var det surt. Alt er væk. Kunne heldigvis brænde mine billeder på en cd, så jeg stadig har dem, alt andet er væk.... Det er SÅ surt.

Imens har jeg så fået lavet mit tørklæde færdigt, det er blevet rigtig lækkert. Super blødt og jeg er sikker på det kommer til at hænge og varme halsen, nu hvor kulden ikke er klar til at slippet taget endnu.

Opskriften er herfra og jeg har strikket i den Heritage jeg var så heldig at vinde hos Christunte sidste år. Måske jeg kunne være heldig igen, for Christunte har bedt om hjælp til at strikke små huer til Cuba og som tak for hjælpen, udlodder hun igen lidt garn. Jeg har i hvert tilfælde haft gang i de små huer og herunder ses to af helt små. Jeg har fulgt den opskrift Christunte har lavet og hvis du har lyst til at lave en lille hue, så kan du finde opskriften her.

5 kommentarer:

  1. Tørklædet ser lækkert ud. Jeg er igang med strømper af garnet - meget blødt og lækkert og dejlige farver...
    Hvad synes du om huestørrelsen? De ikke-præmatur-vante synes den er meget, meget lille!

    SvarSlet
  2. Jeg vil gerne tro dine strømper bliver vildt lækre, Christunte.

    Jeg synes størrelsen på den lille hue er helt perfekt. De er jo små, hvis de kun vejer 700 - 800 g. Et lille pus jeg har passet ville endda godt kunne bruge en der var endnu mindre. Hun vejede kun knap 500 g da hun kom til verden. Så er man altså lille.

    SvarSlet
  3. Uha, det lyder skrækkeligt, at du har mistet en masse på din computer! Men det var godt, du reddede din billeder.
    Jeg bruger et antivirusprogram og en løs harddisk til backup og føler mig nogen lunde sikker - har aldrig haft virus.

    SvarSlet
  4. Uha så er det jeg tænker, det er nu, jeg skal tage back-up af billeder!

    Tørklædet ser rigtig lækkert ud :-)

    SvarSlet
  5. Madame, jeg troede engentlig jeg havde et antivirusprogram, men det har åbenbart været deaktiveret. Nu har jeg fået en nyt og tjekker dagligt at alle funktioner er aktive, jeg skal ikke nyde noget igen. Og heldigvis var det ikke noget problem at kopiere billederne. Måske kunne jeg også have gjort det med div. dokumenter, men så langt tænkte jeg ikke. Det vigtigste er også billederne, de er uerstattelige:)

    Lene, jeg ville skynde mig at få det gjort, specielt hvis de ikke ligger andre steder. Vi har billeder helt tilbage fra ca. 2001 hvor vi fik vores første digitale kamera. Jeg tør slet ikke tænke på hvis jeg ikke havde de billeder. Det er jo hele børnenes liv. Skrækkelig tanke. Hvad tørklædet angår, så er det SÅ lækkert:)

    SvarSlet