torsdag den 31. marts 2011

Det kribler

...i mine fingre igen. Jeg må altså snart igang med noget nyt strik. Fingrene, som for tiden er mere blå end nogensinde, efter denimgarnet jeg strikker Favour i, fandt frem til lækkerier fra Karen Noe. Denne model faldt i mine hænder forleden, da jeg besøgte Charlotte i Gåsehavehuset. Gåsehavehuset, som ligger som en lille perle der inde i skoven mellem træerne. Et vidunderligt sted, jeg skulle elske at have som fristed:)

En skøn eftermiddag i det bedste selskab man kan tænke sig. Det er vidunderligt at have en veninde man kan tale med om alle de ting der optager én og som oven i købet lytter aktivt. Inden jeg kørte hjem igen, måtte vi naturligvis lige forbi stedets "lokale" garnpusher, for der havde Charlotte nemlig købt garn til modellen, jeg også bare måtte eje. Egentlig burde jeg slet ikke købe garn nu, men et godt tilbud er svært at gå forbi. Nu jeg jeg bare spændt på om jeg kan vente til EFTER jeg har strikket ærmerne til Favour færdige. Det skal jeg... eller skal jeg???

3 kommentarer:

  1. Det er godt nok en svær beslutning at skulle træffe...men tænk hvis de blå fingre smitter af på det nye garn.;)

    SvarSlet
  2. Tak for sidst, Charlotte. Det er vist lang tid siden, vi "bare" har været os to alene, det var skønt. Jeg kan se, at du har fundet garnet frem - klar til start..Jeg har prøvet at lave en prøve - jeg har "knækket" koden, men jeg er dog stadig overbevist om, at mønsterfarven skal være med to tråde - det er så tyndt. Nu vil jeg forsøge at resonere mig frem til (iflg løbelængde), om det kan passe. God dag til dig:-)

    SvarSlet
  3. Helvig, det ville være katastrofalt:)

    Selv tak Charlotte, jeg nød det:) Glæder mig til at høre hvad du kommer frem til, så jeg venter lige lidt og kaster mig i stedet over den blå:) God dag til dig også:-)

    SvarSlet