Jeg har en lillebror, som jeg egentlig ikke har særlig meget kontakt med. Han lever sit eget travle liv sammen med sin kæreste. Eller det gjorde han, i hvert tilfælde indtil for et par uger siden. I går hørte jeg, at hun har forladt ham. Hun har valgt at flytte hjem til sine forældre, for hun elsker ham ikke længere. De har kendt hinanden længe, jeg vil tro det er en ni-ti år. Købte for nok omkring ca. 4 år siden hus sammen og boede nogle år sammen i lejlighed der forinden. Han er nu fuldstændig helt og aldeles nede i kulkælderen. Hun er hans livs kærlighed og han er knust. Stemmen er knækket og fuldstændig monoton. Det er hårdt at høre, når man er vant til at han altid er den der spreder humør. Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe ham. Men jeg ved ikke rigtigt hvordan. Lige nu tror jeg bare, jeg kører ud til ham og lægger øre til, han har nemlig sygemeldt sig og ligger alene hjemme og er bange...
.JPG)
Det gør du allerede. Bare det, at du tør se ham i øjnene og være der for ham. Der er alt for mange, der vælger flugten, når den glade pludselig ændrer sig. Det at nogen tør være der, tør tage del i sorgen - det er guld.
SvarSletDet allervigtigste for ham lige nu, er at du er der for ham og vil lytte til ham, så du gør det helt rigtige
SvarSletDu har nok ret, Susanne, men hold op hvor er det hårdt at se én der er så langt nede.
SvarSletLydert, man kan ikke ret meget andet end at lytte. Håber bare det hjælper ham.