torsdag den 17. februar 2011

Uberørt

Kong vinter har igen besluttet sig for at vise sit ansigt her i det nordjyske. Han bliver modtaget med blandede følelser. Jeg synes stadig sne er smukt og har ikke det mindste imod sne. Men jeg længes efter foråret nu, så jeg håber det er de sidste krampetrækninger. I vores have ligger sneen fuldstændig uberørt endnu. Drengene gider den ikke i denne omgang, de var lige begyndt at spille fodbold på byens kunstgræsbane og synes det er rigtig ØV! med al den sne igen. Det hele bliver så besværligt, man kan ikke cykle, spille fodbold, løbe på løbehjul osv. Desuden forlænger det perioden inden trampolinen kan komme frem. Ja det er slet ikke sjovt at være barn her hos os, hvis de selv skal sige det:) Vi håber den ikke bliver liggende de næste to måneder.

2 kommentarer:

  1. Tænk at I har så meget sne, Charlotte - vi har ikke et eneste fnug her i Nordsjælland. Ja, jeg kan godt forstå, I er trætte af det! Nu ønsker vi os alle grønt græs, forår og varme i luften.

    SvarSlet
  2. Suk! Ja! Præcis det ønsker vi. Må foråret dog bare snart komme:)

    SvarSlet