... og så lå jeg bare der. Lige midt på gulvet i Salling. Aldrig er jeg kommet så hurtigt på benene igen og det på trods af ømme muskler fra gårdsdagens træning. Jeg skynder mig at se mig rundt omkring, var der mon nogen der så det - JA! i høj grad. Flere skyndte sig at kigge væk, trække lidt på smilebåndet, og gå, men godt jeg ikke havde brækket noget og at jeg selv kunne komme op igen, nåede jeg lige at tænke, inden en ældre dame, der vist var blevet ganske forskrækket over mit stunt, spurgte om jeg slog mig. Nej nej, løj jeg og skyndte mig videre. Pinligt, siger jeg bare. P I N L I G T!!!
Nu er jeg hjemme igen og øm, som bare pokker i den ene fod og ryggen, kan ikke helt finde ud af hvad der skyldes faldet og hvad der skyldes træningen, men det går vel over igen.
11 timer siden
.JPG)
Åh ha da, jeg kan lige se det for mig... Jeg har nemlig osse prøvet at lave sådan et stunt - højgravid og midt på gaden; jeg kom op i en vældig fart og måtte sunde mig lidt bagefter.
SvarSletJeg håber ikke du er kommet noget til; desværre viser det sig jo ofte senere. Og som du selv skriver er det svært at vurdere når man er øm i forvejen.
Åh - det har jeg også prøvet. Det var så pinligt, at den søde kvinde, der spurgte om jeg havde slået mig, fik et halv-vrissent svar..... ("Sådan går det, når man ikke løfter fødderne..." Bagefter skammede jeg mig lidt)
SvarSletJeg synes nu nok generelt at folk er søde til at hjælpe, hvis det virkelig går galt. Mon ikke de har set dig hoppe op igen og tænkt, at det nok gik?
Britta, det går heldigvis fint igen. Godt der ikke skete dig noget - højgravid, det kunne da have været skidt.
SvarSletChristunte, du har helt sikkert ret, når man er hurtigt på benene igen, kan det jo ikke være helt slemt:)