Ingen vej tilbage

Jeg er passiv. For passiv. Jeg ved det godt. Mine små ture med Dina er ikke helt nok i forhold til min krops fysiske form. Jeg er blevet fyrre og puster som et damplokomotiv ved den mindste form for fysisk aktivitet. Det, sammen holdt med, at mit BMI ligger lige i overkanten af det anbefalede, har gjort, at jeg synes, der må ske noget. For et par år siden var jeg begyndt at løbetræne, men fik ondt i knæene. Nu har jeg simpelthen truffet min beslutning. Kroppen og formen skal bygges op og det bliver i et fitness center. Her er der rigtig mange muligheder bl.a. kredsløbstræning, styrketræning og holdtræning med alt fra opstramning til forskellige danseformer, pilates og yoga. Jeg begynder faktisk at glæde mig. Jeg kan begynde i morgen og det vil jeg, nu er der ingen vej tilbage:)