onsdag den 14. oktober 2009

Lidt ad gangen

Jeg tog mig lidt sammen i går og fik påbegyndt oprydningen i "kontoret". Det hjalp gevaldigt. Der er stadig mange hængepartier og skabene og skufferne bør også tømmes og sorteres, men efter flere gode råd og idéer, så har jeg besluttet mig for at tage det lidt ad gangen. Så det må blive en halv time her og en halv time der, så kommer jeg vel igennem det hele før eller siden:-)

Efterfølgende gik jeg igen på farvejagt, det var jo så nemt med den blå farve, så da Lene udfordrede mig til en omgang med grønt, tænkte jeg; hvorfor ikke. Da jeg som helt ung flyttede hjemme fra var den grønne nemlig meget dominerende som effektfarve hos mig, så jeg tænkte piece of cake. Det skulle dog vise sig at være svære end som så for alt det grønne er efterhånden blevet udskiftet. Men her er hvad det blev til.

Min hjemmestrikkede grønne yndling, et par grønne sommersko, en grøn hårklemme, en grøn aromaterapisæbe, små grønne lysestager, en grøn flacon og så en gammel falmet grøn sofapude:-) Da jeg var færdig faldt jeg lige over endnu et af min morfars billeder, som han malede til mig da jeg skulle flytte hjemmefra. Jeg elsker de billeder min morfar har malet, han var meget dygtig med sine hænder.

Da jeg har sendt udfordringen til 3 andre i forbindelse med jeg malede dagen blå, så må det være nok for nu, men det har været en sjov udfordring, særligt denne grønne, hvor det var lidt mere svært at finde ting der kunne matche farven, så kan man jo undre sig over om der har noget med farvernes symbolik at gøre, hvilke farver man vælger at omgive sig med.

I øvrigt står der i Wikipedia at: Den grønne farve er håbets, det levende og vækstens farve. Det er hjertesidens farve. Den symboliserer tøbrud, genskabelse og genfødsel.
Det er farven i midten, som er formidlende, beroligende, forfriskende, menneskelig, kontemplationens og opstandelsesforventningens farve. Det er de udvalgtes farve. I folkesproget kan den også symbolisere umodenhed, en grønskolling. Grøn betyder fri bane.

Hjerte-chakraets farve er grønt (der dog også sommetider kan være lyserød), der relaterer sig til højere følelser, kærlighed, medfølelse, omsorg, religiøsitet, vækst.

Stjernetegnene krebsens og skyttens farve er grøn, fiskens søgrøn.

2 kommentarer:

  1. Det ser i hvert fald mere overskueligt og harmonisk ud nu ;-) Vi kan jo heller ikke se at der mangler at blive ryddet op i papirerne :-) Ofte drejer det sig jo også bare om lige at tage sig sammen i 5-10 min - men nu er mit problem jo også strakt ud over hele lejligheden ;-)

    SvarSlet
  2. Tak fordi du legede med og for dine ord om farven grøn :-)

    Lidt af gangen bliver til meget på et tidspunkt :-)

    SvarSlet