mandag den 12. oktober 2009

Lige om lidt

I det store hele betragter jeg egentlig mig selv som et ordens menneske. Jeg slapper bedst af, når jeg ikke er omgivet af rod og jeg tror mine drenge ind i mellem synes de er jaget vildt i forbindelse med af få ryddet op efter sig. Jeg har dog en tilståelse. Mit lille "kontor", som vi kalder det værelse, som bl.a. rummer computer, diverse brevordnere, ringbind osv. det roder. Ganske forfærdeligt. Det vil tage flere dage at rydde op her. Jeg tager tilløb mange gange og en dag bliver det også. Måske lige om lidt.

Jeg ved ikke hvorfor det er så sværet at finde motivationen til den oprydning. Måske er det fordi det efterhånden er blevet så uoverskueligt, at det ikke lige kan gøres på en halv time. Måske er det fordi der altid er nok andre ting at tage sig af, som er vigtigere f.eks. vasketøjet. Det kan også være, at det er andre og hyggeligere sysler, der trækker i mig, når alle de nødvendige pliger er overstået. Lige nu kan jeg i hvert tilfælde mærke strikkepindene trække, jeg er nemlig snart færdig med mit topstykke, så oprydningen bliver igen - lige om lidt.

Har du også svært ved at tage dig sammen til oprydning eller har du slet ingen ting der roder?

9 kommentarer:

  1. Jeg har masser af tind, der roder :-) og nu har jeg udfordret dig på min blog til at finde 7 grønne ting :-)

    SvarSlet
  2. faktisk så har jeg ingen ting der roder lige nu. men selvfölgelig sker det indimellem. min trick med sådan noget som dit kontor er ikke at vente til man har tid til at göre det hele på en gang. begynd med at bestemme at arbejde på höjtryk i f.eks. 15minutter, brug et kökken-ur. det er faktisk utroligt så meget man kan nå på så kort tid hvis man arbejder så hurtigt man kan. og med sådan et projekt som dit ville jeg nok tage 15min én eller to gange om dagen, så er det færdigt inden længe. god arbejdslyst!
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  3. Jeg snupper det også i små bidder. Mit "kontor" har det også med at rode, men bliver mindst ryddet op en gang om måneden, når jeg skal betale regninger.
    Eller jeg motiverer mig selv ved at strikke en bid og så rydde lidt op. Lidt af gangen, så går det!

    SvarSlet
  4. Jeg er et forfærdeligt rodehoved og ikke ret god til at rydde op efter mig selv. Mit skrivebord især ligner altid noget der er løgn - en enkelt gang imellem får jeg ryddet op på det, men et par dage efter ser det sådan ud igen! Jeg kommer til at lægge ting fra mig der, i stedet for bare at finde en plads til tingene...

    SvarSlet
  5. Jo, det roder mere eller mindre i vores hjem. Jeg kan godt acceptere, at man kan se, at der bor nogen hjemme hos os. Jeg tror det er godt at man gør resten af familien opmærksom på, at der godt må ryddes op, men det kan godt være trættende i længden.
    Jeg er startet et nyt princip efter inspiration fra andre bloggere: del hjemmet op i 5 dele. Tag hver uge en del fra loft til gulv=på den måde kommer man igennem ALT på lidt over en måned....virker det? Tja...

    SvarSlet
  6. Tak Lene, der kommer nok lige til at gå et par dage, for jeg er også blevet udfordret til at finde blå ting:-) Jeg skal nok tage udfordringen fra dig også for det er faktisk lidt sjovt.

    Frida, Laila og Charlotte, tak for jeres gode råd og idéer, det må jeg se om jeg kan prøve. Måske hjælper det, hvis guleroden er ekstra tid til at strikke bagefter. Og Charlotte du har helt ret i at det er ok, at man kan se der bor nogen, men puha, nogen gange får jeg altså lige nok:-)

    Xanita, jeg kender godt det med skrivebordet som fralægningsplads. Jeg har endda mapper som allerede er sat i system og alligevel får jeg ofte bare lagt tingene fra mig enten på skrivebordet eller i reolen:-) I det mindste ligger de ikke og flyder i hele huset og jeg kan bare lukke døren ind til kontoret, men det er nok det der er det farlige;-)

    SvarSlet
  7. Jeg har det også bedst med et rimeligt, ryddeligt hjem, så det prøver jeg at indpode arvingerne med mere eller mindre held ;-) Og så er der alligevel den der bunke med "vigtige" papirer, som endelig ikke må smides ud, men som alligevel ikke rigtig har sin plads. Mapperne er endda købt, men jeg g i d e r ikke at ordne dem. Lutter overspringshandlinger. Men måske her i efterårsferien? Mvh. Dorthe, Hørsholm

    SvarSlet
  8. Så fint det ser ut på strikkepinnene dine :o)
    Rot? Hva er da det..... Jeg prøver å fange det før det lander, men det er ikke alltid like enkelt. Men sagtens en grei regel å leve etter!
    Ha ei fin uke.
    Vakre tanker fra K@ri*

    SvarSlet
  9. Dorthe, jeg har det også med at udsætte sådanne ting til ferier:-)

    Kari, tak for komplimenten. Og det var dejligt om man kunne fange rodet før det lander, det er svært med fire børn i huset, men en god regel:-)

    SvarSlet